Udgivet 5. august 2019
af Signature Entertainment
|
SIG781
/
UPC# 5060262857922 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
2019
USA
-
Farve
-
89 min
|
 |

|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Domino
Politimanden Christian (Nikolaj Coster-Waldau) og hans makker bliver tilkaldt til et gerningssted en sen aften, hvor de ender med at anholde en mand, Erza, der er dækket af blod. Efterfølgende løber situationen dog løbsk. Erza stikker af, Christians makker bliver hårdt såret, og Christian må nu indlede en intens jagt for at få fat i den undslupne mand igen. Hvad han ikke ved er, at CIA-agenten Martin (Guy Pearce) også vil have fingrene i Erza, og han har helt andre planer med manden!
Brian De Palma er tilbage bag kameraet efter en 7 års pause. Domino udspiller sig i København og har adskillige danske skuespillere på rollelisten.
David
|
|
Brugerne skriver om Domino (Brian De Palma):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
2. juli 2020
|
|
The Plot to Kill.....the film! |
|
Brian De Palma har, i en over 50 år lang karriere, i flere tilfælde været (måske den ypperste?) eksponent for den form for suspense som Hitchcock, om ikke opfandt, så i hvert fald virtuost definerede, og han er derfor af samme grund ofte blevet omtalt som den amerikanske Hitchcock. I sine bedste film som "Dressed to Kill" og "The Untouchables" forstår man sammenligningen, men i de senere år er kvaliteten på mandens film faldet med en foruroligende hast. Intet kan dog forberede selv den forberedte tilskuer på dette hans seneste udspil, der uden videre må markere et absolut lavpunkt i De Palmas livsværk. Det er svært at afgøre hvor man skal begynde, når man skal liste denne films mange mangler op, men først og fremmest overbeviser den på intet tidspunkt rent dramatisk: såvel karaktererne som handlingen fremstår som rene klichéer, men det burde ikke været noget problem, hvis eller sammenhængen var på plads. Det er den imidlertid ikke på nogen måde overhovedet, og derfor sejler det hele stort set fra begyndelsen. Rettelse: det sejler fra begyndelsen! Der mangler mis en scene, så det står ud over det hele, og det gælder samtlige 89 minutter. For det andet er filmen tilsyneladende optaget på en slags kostbart videoudstyr, der aldrig formår at gøre historien egentlig filmisk. Hvorfor spare på teknikken, når man nu har ønsket at lave en højspændingsthriller i den De Palma'sle tradition? Men svaret herpå er måske lige så enkelt, som det er tragisk indlysende: ingen har ønsket at stille et stort budget til instruktørens rådighed? Det er sørgeligt at se, at en instruktør af De Palmas format har indvilliget i at udsende denne film til publikum, men måske er han gået konkurs og har brug for rede penge? Man kan kun gætte, men De Palma bør nyde sit otium nu og glæde sig over, at han har skabt i hvert fald to mesterværker, samt en række rigtigt gode film. Det er dog noget og ikke enhver filminstruktør kan skrive dette på deres CV. Men man skal også vide hvornår tiden er inde til at trække sig tilbage. Det er den nu.
|
|
|
Skriv din egen anmeldelse af Domino (Brian De Palma) - klik her
Start en debat om filmen Domino (Brian De Palma) - klik her
Start en debat om denne udgave af Domino (Brian De Palma) (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|