The Avengers x4
Marvel's The Avengers
Marvel præsenterer The Avengers, den ultimative superheltefilm, alle har ventet på! Marvels superhelte Iron Man, Hulk, Thor og Captain America bliver bragt sammen for føste gang nogensinde i dette actioneventyr.
Da en uventet fjende, der truer den globale sikkerhed dukker op, skal Nick Fury (Samuel L. Jackson), chefen for den internationale fredsbevarende organisation S.H.I.E.L.D., bruge et hold, der kan redde verden fra katastrofe, og en farlig rekruttering, der spænder over hele verden, begynder. The Avengers er instrueret af Joss Whedon, og byder på et storslået eventyr med spektakukær action og effekter.
Avengers: Age of Ultron
Avengers: Age of Ultron følger op på succesen fra den første Avengers film, der endte med at blive en af de mest indtjenende film i verden nogensinde!
Superheltene fra Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark (Robert Downey Jr.), genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Nu må Iron Man, Captain America (Chris Evans), Thor (Chris Hemworth) og The Hulk (Mark Ruffalo) sammen med Black Widow (Scarlett Johansson), Hawkeye (Jeremy Renner) og Nick Fury (Samuel L. Jackson) genforenes for at besejre Ultron og redde menneskeheden! Denne gang blander androiden Vision og tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff sig også i kampen.
Avengers: Infinity War
Captain America, Iron Man, Hulk, Thor, Hawkeye, Black Widow og alle de andre medlemmer af superheltealliancen Avengers møder deres mægtigste modstander nogensinde i form af den kosmiske skurk Thanos. Kommer han i besiddelse af alle de seks evighedssten, vil han få så ufattelige kræfter, at han kan manipulere med såvel menneskers som superheltes virkelighed - og det må selvfølgelig ikke ske.
Avengers: Endgame
Spoiler: Verden er virkelig på røven! I Avengers: Infinity War lykkedes det Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Det sidste slag om universets skæbne er i gang!
Avengers: Endgame er kulminationen på de 3 første faser af The Marvel Cinematic Universe, der startede tilbage i 2008 med Iron Man,. Filmen har været en øredøvende succes, der har slået (næsten) alle rekorder, og samtdigt synes den at have ramt plet hos stor set alle fans af Marvel filmene.
|