An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Quantum of Solace (4K UHD & Blu-ray) (UHD) Quantum of Solace (4K UHD & Blu-ray)

Udgivet 23. marts 2020 af 20th Century Fox U039107USP01 / UPC# 5039036095433

Quantum of Solace (4K UHD & Blu-ray) (UHD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 229.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. M-G-M - 2008
England - Farve - 106 min
Ønskeliste
ActionAdventureThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Quantum of Solace
Instruktør: Marc Forster
Medvirkende:
James Bond  Daniel Craig
Camille  Olga Kurylenko
Dominic Greene  Mathieu Amalric
Judi Dench
Mathis  Giancarlo Giannini
Strawberry Fields  Gemma Arterton
Felix Leiter  Jeffrey Wright
Gregg Beam  David Harbour
Mr. White  Jesper Christensen
Elvis  Anatole Taubman
Vis alle medvirkende...
Stikord: James Bond
Spioner / secret agents
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
4K UHD-pladens specifikationer
Oprindelse:  England 4K UHD-pladen har regionalkoden 0.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 24

Gennemsnit: 7.4 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

Quantum of Solace

Quantum of Solace er den 22. James Bond-film i rækken, en direkte efterfølger til Casino Royale.

Agent 007 (Daniel Craig) kommer på sporet af Vesper Lynds forbindelse til en mystisk organisation via Mr. White (Jesper Christensen), som blev fanget i slutningen af Casino Royale. Sporet forbinder James Bond med den hævngerrige Camille (Olga Kurylenko, Hitman), som fører ham til superskurken Dominic Greene (Mathieu Amalric) – en benhård forretningsmand med skumle hensigter. Jagten på Greene bringer Agent 007 til Østrig, Italien og Sydamerika, og i et minefelt af forræderi, mord og bedrag allierer han sig med gamle venner. Bond må hele tiden være et skridt foran CIA, terroristerne og selv M (Judi Dench) for at afsløre Greenes udspekulerede plan og sætte en stopper for hans organisation.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om James Bond 22: Quantum of Solace:

Anmeldt af lookalot, København K 30. juni 2021
Okay action film
 James Bond 22: Quantum of Solace Quantum of Solace er langt fra så dårlig som sit ry; set som action film leverer den varen, og jeg synes at den er fint underholdende, men der er bare ikke så meget "James Bond" over filmen! Men lækkert filmet og lækre locations og flotte stunts og effektive action scener og en super akut absolut super sexet Olga Kurylenko! Desværre viser hun sig ikke nøgen!

Anmeldt af Extract, Dyssegård 3. november 2016
Ikke på toppen
 James Bond 22: Quantum of Solace Vi lægger hårdt ud med biljagt i Siena, Italien og fortsætter til Haiti,l Østrig og Peru. Der er for en gangs skyld lidt flere krummer i Bond-pigen, Camille(Kurylenko). Til gengæld er hovedskurken Greene(Amalric) en våd karklud, der ikke kan vrides en ærlig præstation ud af. Men histrien virker idéforladt. Der er de rekvisitte forfølgelsesscener til lands, til vands og i luften og diverse slagsmål. Men ærligt talt: Det er set ligesågodt, eller bedre i alle mulige andre action film. Bond er her i Craigs figur en underllig humørforladt dødbider, der burde slå sig ned i bedemandsbranchen. Det her er ikke en film som nok så pæne billeder kan redde. Vi ligger og skraber mod 007s bundniveau her.

Anmeldt af Tiggara, Slagelse 30. maj 2013
Solace af død dårlig
Solace Of Dead kunne titlen på denne Bond film lig så vel godt være, for Quantum of Solace er den dårligste Bond film jeg ever har set.
Daniel Craig er møg dårlig, og alt hvad man forbinder med en Bond film af fassetter og elementer er væk væk væk..
Vi var 6 mennesker der sad og rystet på hoved hele filmen igennem, og sagde alle nej nej nej mindst 3 gange...
Så dårlig er den, kedelig og et ægte magt værk..

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 11. april 2009
Blandet Bondage
Dét der gjorde "Casino Royale" så vellykket var, at den helt i tråd med Flemings roman viser en desillusioneret og kynisk verden, som Bond agerer i på samme vilkår. Mange af dem der hyldede denne film var også dem, der hilste den nye stil velkommen og ikke - som os andre fjolser - rigidt forsøgte at holde fast i dén franchise som trods alt ER Bond-universet, nemlig eskapismens grundlag med alt hvad dertil hører af smart vold, lækre kællinger og bunker af gadgets.
Plottet i denne film fortsætter hvor "Casino Royale" slap, men er ikke - så vidt jeg kan se - baseret på noget Fleming skrev. Og her opstår derfor de første problemer: vi præsenteres for en historie, hvor vi får at vide at CIA ikke er så fine i kanten som øøhh vi troede, og at efterretningstjenesterne i det hele taget benytter sig af beskidte tricks for at opnå deres mål, med efterfølgende menneskelige tragedier til følge. Ikke noget nyt, bortset måske fra at det skrives eksplicit ind i en mainstreamfilm af dette omfang. Det kan man jo så se som et fremskridt, hvis man er optaget af dén slags. På dén måde er det spændende at se skiftet i Bond-konceptet, men hvad det reelt er udtryk for, må stå ganske åbent.
Forfatterne bag filmen prøver i det hele taget at sammensætte så kompleks en historie som muligt med dét resultat, at filmen synker i knæ efterhånden som den afvikles. Indimellem får vi så biljagter, nærkampe og eksplosioner, men disse effekter ligner mest af alt pauser fra historien og ikke som en integreret del af den.
Daniel Craig kan ikke roses nok. Han knokler virkelig for at gøre Bond til et menneske af kød og blod, men han kan ikke ene mand løfte opgaven at hive filmen hjem, når der er så meget modstand fra baglandet.
"Quantom of Solace" er et godt eksempel på, at ikke alt der glimter er guld. Filmens look er blæret, men indholdet matcher ikke.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 30. marts 2009
Bond er charmerende og humoristisk...
... men sådan spiller Craig ham bare ikke. Han gør Bond mut, lidt uelegant og med hensyn til humor: en ren dødbider. Så det kan godt være, at vi har fået en postmoderne Bond, men forklar lige, hvad vi skal med sådan en?
I Quantum får vi biljagter, løbe- og springture og flyjagter, der næsten trodser fantasien. Desværre drives de så langt ud, at de kanter det kedelige. Heldigvis drager man bondscoren ind flere gange, og fotograferingen er fed. Nu er tiden imidlertid moden til lidt mere humor og elegance. Det må komme, når frk. Broccoli er færdig med at beundre alle de almindelige hverdagsactionfilm, som de i øjeblikket lægger sig i kølvandet af.

Anmeldt af bn, Kolding 14. marts 2009
Bond er blevet bedre
'Quantum of Solace' fik en del lunkne anmeldelser, da den havde premiere i biograferne. Det stiller jeg mig fuldstændig uforstående overfor.

Den foregående film, 'Casino Royale', sluttede med at Bond fik fat i Mr. White (Jesper Christensen), og 'Quantum of Solace' fortsætter nøjagtigt dér hvor forgængeren slap. Nogle er meget utilfredse med at Bond har gjort denne fangst, og de er derfor efter ham i den hæsblæsende biljagt, som filmens indledes med.

Filmen handler slet ikke så meget om hævn som al forhåndsomtalen og diverse anmeldelser ellers havde givet mig indtryk af. Jovist hænger Vesper Lynd's død som et spøgelse over hovedet på Bond, men han har ikke (sådan som han havde i 'License to Kill') nogen bestemt person at hævne sig på - snarere en hel organisation, som han sætter alt ind på at afsløre og optrevle. Det var således en stor og positiv overraskelse at se, at Bond - trods vreden og sorgen over at have mistet sin elskede - faktisk holder hovedet koldt og griber tingene professionelt an i 95 procent af filmen. Dette ville jeg aldrig have gættet ud fra andres omtale af filmen.

Jeg havde ydermere fået det indtryk, at der her var tale om en film med nonstop-action. Derfor var det uventet, ja, herligt at se, at filmen faktisk tager sig tid til en række mere rolige scener, der ikke bare tjener som oplæg til eller pusterum før næste actionsekvens, men derimod benyttes til at tegne karaktererne. Og nej, selvfølgelig er det ikke dyb karaktertegning af virkelighedsnære personer, men det er stadig NOK til, at Bond og de andre karakterer menneskeliggøres mere end man nogensinde før har set det i en Bond-film, altså lige bortset fra 'Casino Royale'. I den forbindelse vil jeg også lige påpege, at Daniel Craig i kraft af sine evner som karakterskuespiller er den helt rette til at formidle denne nye, mere nuancerede version af agent 007.

I 2006 - efter at have set 'Casino Royale' - tilsluttede jeg mig den konklusion, som flere drog angående filmens slutscene og slutreplik: At James Bond som vi kender ham fra de tidligere film blev "født" i netop dette øjeblik, hvor replikken "The name is Bond -James Bond" lød og efterfulgtes af Bond-temaet. Men efter at have set 'Quantum of Solace' er jeg klar over, at jeg tog fejl. Bond "fødes" først i slutningen af denne nye film.

Den kølige elegance og selvbeherskelse, man traditionelt forbinder med 007, er tilbage i filmens to sidste scener. Med den ene scene - ja, faktisk begge scener - understreges det, at Bond ikke længere er fuld af hævntørst. Og med den anden scene står baggrunden for Bond's overfladiske, lettere kyniske forhold til kvinder endnu klarere end nogensinde: De kan nok forråde ham fremover, men såre ham kan de ikke. For så tæt får de ikke lov til at komme på ham.

David Arnold's underlægningsmusik, som jeg var betaget af i 'Casino Royale' (bl.a. fordi den sine steder mindede meget om John Barry), er også mesterlig her. Et vigtigt musikalsk tema fra 'Casino Royale' blev genbrugt helt rigtigt og fintfølende, ligesom det også var godt at høre, at det ikoniske Bond-musiktema blive brugt 3-4 steder midt i filmen, den ene gang som etnisk/sydamerikansk musik. Og nej, vi snydes ikke for "den traditionelle pistolløbs-sekvens", sådan som Monkeyman fra Kokkedal giver indtryk af - sekvensen kommer bare på et andet tidspunkt.

Jeg synes desuden virkelig godt om den 1960'er-agtige enkelhed og stemning, der hviler over mange af scenerne i filmen; noget som - uanset forskelle i fotograferingen - også kendetegnede flere scener i 'Casino Royale'. Den stil håber jeg, at de vil fastholde i de kommende film.

Man har foretaget et hårdt tiltrængt reboot af Bond-serien, og det er den helt rigtige retning man har taget med de to seneste film. Jeg glæder mig virkelig til at se den næste.

Anmeldt af Monkeyman, København S 13. marts 2009
Den bistre agent
Lad mig sige det med det samme, ''Quantum of Solace'' er desværre ikke ligeså god, som dens forgænger ''Casino Royale''.
Denne aller nyeste Bond film, er meget mere rå og mørk, end hvad man tidligere har set i James Bond universet. Hvis det ikke lige var fordi at hovedpersonen hedder hvad han hedder, så ville man aldrig tro, at dette vitterlig var en James Bond film.
Der er ingen gadgets fra Q, ingen Moneypenny, ingen smarte replikker (åååhhhh, måske et par stykker), ingen vodka martini og skurke der ønsker at få verdens herredømmet. Nej, Bond er en arrig og hævntøstig mand, der intet har at tabe, og er komplet blottet for charme. Ved filmens start bander man over, at der ikke er den traditionelle pistolløbs sekvens, men man bliver trøstet med en hæftig og knaldhård biljagt, der ikke ligefrem er lakerings venligt, når man kører i en Aston Martin.
Skurken Dominic Greene, er en virkelig slesk SON OF A BITCH, der fornemt bliver spillet af for mig ukendte Mathieu Amalric, der ser ud til at nyde sin rolle, som en vaske ægte psykopat, der udadtil ligner en fin fyr. Olga Kurylenko er dagens Bond babe i skysovs, men hun måtte gerne vise flere af sine skønne former, ligesom i ''Hitman'', der forøvrigt er et kig værd.
Vores egen Jesper Christensen er ikke meget med, men nok til at gøre sig bemærket, og åbner muligheden for at dukke op i den næste film i rækken. Daniel Craig er stadig en fantastisk James Bond, men jeg savnede lidt mere charme fra ham, og ikke så meget surhed og arrigskab, som han for forløst meget undervejs. Plottet er heller ikke sammensat med bravour, og det lyder måske mærkeligt, men jeg syntes der var for meget action i ''Quantum of Solace'', der kunne godt ha' været nogle flere pusterum. Titelsangen synget Alicia Keys & Jack White, er ikke ligefrem en vild ørehænger, og desuden er selve den visuelle del af de såkaldte opening credits, ikke særlig spændende at se på....... kun bestående af halv nøgne kvinder og sand, sand og mere sand.
Men fakta er at jeg blev i den grad underholdt, og man må næsten kalde sig selv for en spade eller løgner, hvis man påstår at filmen er kedelig eller er uden suspence, for jeg havde det virkelig svært ved at holde vejret. ''Quantum of Solace'' er råt, godt og ligetil, men der er altså ikke meget Bondish over resten af dette værk, der godt kunne gå hen og ligne en ''Bourne Identity'' film, dog uden Matt Damon. Men se dog denne herlige spænding/action film, mens vi spændt må vente til dens efterfølger kommer ud.

Ret din egen anmeldelse af James Bond 22: Quantum of Solace - klik her

Deltag i debatten om filmen James Bond 22: Quantum of Solace - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Quantum of Solace
Monkeyman

Quantum of Solace (2-disc) Quantum of    Solace Quantum of Solace (Blu-ray) Quantum of Solace (4K UHD & Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2009/01/28 11:53:34 IP: Logget Svar...

HVOR ER MIN ANMELDELSE AF DENNE FILM !
JEG SKREV DEN LIGE EFTER, JEG SÅ DEN I BIOGRAFEN.
DEN INDEHOLDTE HVERKEN NOGEN SPOILERE ELLER ANDRE AFSLØRENDE TING, SÅ HVORFOR HAR LASERDISKEN SLETTET DEN ?
Holliday

Sendt 2009/01/28 15:30:42 IP: Logget Svar...

Slettet anmeldelse

Hvorfor skulle de slette en anmeldelse pga. spoiler? Hvis det var årsagen, skulle der ryddes ganske kraftigt ud i anmeldelserne på dette site. I øvrigt hvad sker der med capslocken?
René

Sendt 2009/01/28 17:37:18 IP: Logget Svar...

Slettet anmeldelse

Brugen af CapsLock indikerer, at man nu taler med store bogstaver. Vidste du virkelig ikke det, Holliday?

Men seriøst: Virkelig surt med din anmeldelse, Monkeyman. Jeg tvivler dog på, at det er gjort af ond vilje. Nok nærmere grundet en teknisk fejl, af en slags. Jeg tror faktisk at Laserdisken for ganske nylig har opdateret hjemmesiden, fordi jeg pludselig lagde mærke til, at mit automatiske Log-in ikke lægere var gemt på siden. Og hvem ved, hvad der ellers ellers måtte været røget med ud ad bagdøren, under "forårsrengøringen".
Holliday

Sendt 2009/01/28 18:15:08 IP: Logget Svar...

Ahh...takker René

Nej, jeg er ikke så moderne. Bruger f.eks. kun min telefon til at ringe fra

Jeg var bare nysgerrig om det var et "tilbagefald" for Monekymand, hans første anmeldelser her inde, er også skrevet med capslocken trykket i bund
Monkeyman

Sendt 2009/01/29 17:19:38 IP: Logget Svar...

Tak for de mere elle mindre trøstende ord René. Jeg bliver vist nød til at genskirve anmeldelse, men den bliver bestemt ikke så fyldig og frisk, som den første.

..... Og ja, før i tiden var jeg glad for at bruge capslocken, når jeg skrev herinde på siden, men nu er det kun, når jeg stærkt skal udtrykke mig.
kenmic

Sendt 2009/03/23 20:33:02 IP: Logget Svar...

007 God eller dårlig ?

Jeg synes 007-film er gode. Hvis jeg vil se 007 sætter jeg 007 i apparatet. Hvis jeg vil se Jason Bourne er der 4 film at vælge imellem: Identity, Supremacy, Ultimatum og Quantum of Solace. Mere er der egentlig ikke at sige om det.
Når det så er sagt: Quantum er en god film.
Og nej! jeg har ikke glemt, at der samme instruktør på Bourne og Quantum...
Mvh. Kenneth M.
Frederiksberg
Svend Erik

Sendt 2009/03/24 21:08:53 IP: Logget Svar...

Samme instruktør?

Er vi ude i noget indforstået her?
kenmic

Sendt 2009/03/28 17:10:08 IP: Logget Svar...

Gal hukommelse

Sorry, jeg havde ellers bestemt husket at Marc Forster havde været inde over Bourne-filmene - men det var en smutter.
Jeg synes nu stadig, at de seneste 007 JB minder mere om Bourne end traditionelle Bond
Thomas Aquinas

Sendt 2009/04/11 19:03:23 IP: Logget Svar...

Quantum of Solace

Jeg vil da gerne tilslutte mig, at Bond "som sådan" er afviklet på nuværende tidspunkt. Tiden er måske løbet fra den blanke agentfilm og erstattet af den grumsede?

Start en debat om denne udgave af Quantum of Solace (4K UHD & Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45