An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

You Will Meet a Tall Dark Stranger (Blu-ray) (BD) You Will Meet a Tall Dark Stranger (Blu-ray)

Send mig en mail, når den udkommer

You Will Meet a Tall Dark Stranger (Blu-ray) - Billedet er på vej
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 26/3-2020

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 2010
USA - Farve - 98 min
Ønskeliste
RomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: You Will Meet a Tall Dark Stranger
Instruktør: Woody Allen
Medvirkende:
Helena Shebritch  Gemma Jones
Cristal  Pauline Collins
Alfie Shebritch  Anthony Hopkins
Jogging Partner  Rupert Frazer
Personal Trainer  Kelly Harrison
Sally Channing  Naomi Watts
Roy Channing  Josh Brolin
Dia  Freida Pinto
Rollerblading Friend  Eleanor Gecks
Greg  Antonio Banderas
Vis alle medvirkende...
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Med danske tekster

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 8.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


You Will Meet a Tall Dark Stranger

Alfie (Anothony Hopkins) vågner en nat og er i panik! Tanken om at livets udløbsdato hastigt nærmer sig vil ikke forsvinde og får ham til at forlade konen, Helena. Den noget forsinkede midtvejskrise bearbejder Alfie ved at jagte ungdommens rus og han sætter fluks fitness, viagra og call girls på programmet. Helena står fortabt tilbage og ser næsten ingen anden udvej end at gøre en ende på det hele. For hvad gør man når et livslangt ægteskab er slut og frisuren og garderoben er fra forrige årtusinde? Datteren Sally (Naomi Watts) anbefaler sin mor at opsøge en spåkone, der kan hjælpe med at se på alle de nye muligheder et liv som single-senior kan tilbyde. Midt i forældrenes krise går Sally og roder med egne ægteskabelige problemer. Hun drømmer om at få sit eget galleri - gerne sammen med sin nuværende chef, galleriejeren Greg (Antonio Banderas)) som hun er håbløst forelsket i. Hendes mand Roy (Josh Brolin) er forfatter, men har kun én succesfuld udgivelse på cv'et og kæmper desperat for at skrible sit evighedsprojekt af en ny roman færdig. Men midt i skriveblokadens mørke tændes pludselig et lys, da Roy får fornyet inspiration hos den gudesmukke og charmerende genbo, Dia (Freida Pinto). De klamrer sig alle til drømmen om det lykkelige liv og den ukomplicerede kærlighed. Men der er ingen smutveje og måske er det i virkeligheden illusionen om den perfekte tilværelse, der er selve drivkraften i livet.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om You Will Meet a Tall Dark Stranger:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 5. september 2011
Ingen gi'r helt sig selv
Alt kører på rutinen, såvel skuespil som iscenesættelse, men når det drejer sig om en Allen-film er det ikke helt galt. Her er en afslappet historie om, hvor meget vi vil gi' af os selv for at få lortet til at fungere. Hvor vil vi springe over gærdet? På det lave eller høje sted? Tja.
Komedien/dramaet glider stille og roligt afsted med Woody ved rattet. Grinene bliver aldrig højlydte, men sidder hele tiden som en klukken. Bl.a. fordi en af finterne ved en Woody-film er, at den fungerer som et spejl, hvor man kan studere sig selv i ro og mag, men ikke uden foruroligelse. Og så er det godt med et lille smil.
Fine billeder, gode - ikke ophidsende - skuespilpræstatoner, dejlig tone. Woody i søndagstøjet.

Anmeldt af lookalot, København K 16. juli 2011
Godt Woody!
Jeg forstår ikke hvorfor især de amerikanske kritikere har nedsablet Woody´s You Will Meet A Tall Dark Stranger så meget. Filmen er noget af det mest seværdige, den lille bebrillede New Yorker gøgler har spyttet ud i lang tid! Allen får fint balanceret drama, komedie, og satire. Skuespillet er top notch, f.eks. så brillierer Anthony Hopkins i sin Alfie Shebritch figur!

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 13. april 2011
Aerlighed varer laengst
Saa er Woody Allen tilbage paa banen i yderst veloplagt form og det er som vi kender ham naar han forbliver i sin lette filmiske fortaelleglaede og ikke forfalder til for meget navlepilleri for pilleriets skyld om man saa maa sige. Allens film kan minde om Roy Hills - uden anden sammenligning ioevrigt - idet de er trimmede for overfloedigheder og samtidigt heller ikke bliver alt for lette og dermed bagateller. Her har Allen fat i en rigtig velskrevet historie om nogle mennesker, der alle straeber efter succes i livet, men som har forskellige standarder for hvor langt de vil gaa i dette. Skuespillerne er alle fortraeffelige og filmen er ren guf for Allen-fans.
Den gamle Woody kan stadig lave film og her er beviset!

Ret din egen anmeldelse af You Will Meet a Tall Dark Stranger - klik her

Start en debat om filmen You Will Meet a Tall Dark Stranger - klik her

Start en debat om denne udgave af You Will Meet a Tall Dark Stranger (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45