An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

Great Silence, The  (DVD) Great Silence, The

Udgivet 11. juni 2020 af Soul Media 89612 / UPC# 5709165896125

Great Silence, The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1968
- Farve
Ønskeliste
Spaghetti-western
Filmens specifikationer
Original titel: Il Grande Silenzio
Dansk titel: Den stumme hævner
Instruktør: Sergio Corbucci
Medvirkende:
  Luigi Pistilli
  Vonetta McGee
  Klaus Kinski
  Frank Wolff
  Jean-Louis Trintignant
  Mario Brega
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Norsk
Svensk
Finsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 9

Gennemsnit: 8.1 ud af 10

Du kan også stemme.   


Great Silence, The:

Noget ondskabsfuldt hviler over de snedækkede bjerge i Utah, da dusørjægere jager deres bytte til en nådesløs afslutning. Vinteren har bidt sig fast i den lille by, hvor alle bærer på en hemmelig-hed og en hævntørst. Da en hævngerrig enke hyrer revolvermanden Silence, som har en dunkel fortid, og hvis metoder er på kant med loven, sætter gengældelsen fart i byen. Ære og retfærdig-hed tvinges til at vælge side i en brutal konfrontation, hvor retfærdigheden udøves ved revol-verens hjælp. Filmlegenderne Klaus Kinski, Jean-Louis Trintignant og Frank Wolff står øverst på den imponerende rolleliste til dette spændende og uforudsigelige mesterværk.
Tekst fra omslag

Brugerne skriver om Great Silence, The:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 28. maj 2018
Corbucci
Der findes en lille skare af buffs, der stort set ikke stiller andre krav til en film, end at den ikke må være produceret efter hollywoodstandarter.
Corbuccis “Il grande silenzio” er i udpræget grad sådan en film. Og den bærer præg af det. Først og fremmest er historien tynd og hullet, det får være. Men dernæst interesserer det i øvrigt ikke Corbucci hvorvidt billedfortællinger hænger sammen eller ej, hvilket afstedkommer et udpræget dilletantisk look. Læg her til at Klaus Kinski faktisk ikke er en særlig god skuespiller, samt at Trintignant ikke kan levere varen som stum, han giver den bare som udtryksløs, og vi står med en ikke særlig god film.
Man forstår, at det snedækkede landskab inspirerede Tarantino, der er besat af dårlige film, og vist helst ser dem på VHS, den ide samt en utraditionel slutning er imidlertid ikke tilstrækkelig til at skabe en film, men måske nok til at begejstre et par stykker, der i realiteten ikke interesserer sig for film men for dekonstruktion af filmsprog. Og dem skal der selvfølgelig også være plads til.
Filmen er fyldt med mærkværdigheder. Lad mig afslutningsvis nævne en af dem: Frank Wolffs rolle der udvikler sig uden hverken ydre eller indre dramaturgisk logik. Sådanne greb bidrager jævnt hen til den almindelige kedsomhed.
“Den stumme hævner” er et godt eksempel på en film, som forsøges talt op uden argumentation. Det er et af de få interessante forhold omkring den.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 2. november 2013
Dusørjægerne
Ganske underholdende spaghettiwestern hvor det snedækkede landskab spiller en lige så stor rolle for filmens udtryk som Klaus Kinski og Jean-Louis Trintignants sammebidte ansigter gør det. Historien er lidt trægt afviklet i lange passager, men interessen bevares stort set usvækket igennem det meste af filmen. Fin kærlighedsscene mellem Trintignant og Vonetta McGee (i sin første filmrolle). Musikken af Ennio Morricone er også med til at skabe en hel del stemning.
En helt seværdig film med nogle gode øjeblikke.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 17. juli 2008
Meget stor spaghettiwestern
Dette er en spaghettiwestern i geniklassen af Sergio Cobucci. Handlingen udspilles i Rocky Mountains i Utah, som Dolomitterne gør det ud for i denne film, hvor en gruppe lovløse frister en kummerlig tilværelse med sult og sultne dusørjægere på jagt efter dem. I i billedet kommer Jean-Louis Trintignants tavse dræber, som med hævntørst slår dusørjægere ihjel. Klaus Kinski har aldrig været bedre eller mere modbydelig end han er det som dusørjæger her i filmen. Visuelt set er filmen utroligt flot, den er indspillet i sneklædte bjergene om vinteren med tåge og snestorm. Men det er ikke en film man bliver i godt humør af: Filmen har en af de mest ulykkelige afslutninger af nogen film jeg kan komme i tanke om. Fin præstation af Vonette McGee, som nogen muligvis husker som George fra The Eiger Sanction, her som enke efter en lovløs, der ønsker hævn over dusørjægerne. Dette er en af de 5 bedste spaghettiwesterns nogensinde lavet og desværre også en af de mest oversete.

Anmeldt af Allan Skovhøj Hansen, Nørresundby 21. juni 2008
Den utimative spaghetti western
Sergio Corbucci har her lavet den utimative spaghetti western. Især Klaus Kinski som dusørjæger gør det fremragende. Det smukke landskab kontra de grimme og grådige mennesker. Kan klart anbefales.

Ret din egen anmeldelse af Great Silence, The - klik her

Start en debat om filmen Great Silence, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Great Silence, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45