An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Hobbit, The: Theatrical & Extended Trilogy (6-disc) (4K UHD) (UHD) Hobbit, The: Theatrical & Extended Trilogy (6-disc) (4K UHD)

Udgivet 14. december 2020 af Warner Bros. 1000777412 / UPC# 5051892230070

Hobbit, The: Theatrical & Extended Trilogy (6-disc) (4K UHD) (UHD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 799.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 200 kr - normalpris 999 kr
Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. WingNut Films - 2012-2014
New Zealand - Farve
Ønskeliste
ActionEventyr
Filmens specifikationer
Original titel: Hobbit, The
Dansk titel: Hobbitten Trilogien
Instruktør: Peter Jackson
Medvirkende:
Bilbo Baggins  Martin Freeman
Gandalf  Ian McKellen
Thorin  Richard Armitage
Balin  Ken Stott
Dwalin  Graham McTavish
Bifur  William Kircher
Bofur  James Nesbitt
Bombur  Stephen Hunter
Galadriel  Cate Blanchett
Legolas  Orlando Bloom
Vis alle medvirkende...
Stikord: The Hobbit
The Lord of the Rings
Drager
Dværg
Magi
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
4K UHD-pladens specifikationer
Oprindelse:  England 4K UHD-pladen har regionalkoden 0.Region:

Med danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 20

Gennemsnit: 7.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Hobbit Trilogy

The Hobbit: An Unexpected Journey

Dette er forhistorien til Ringenes herre. Hobbitten - En uventet rejse, den første af tre film, baseret på J.R.R. Tolkiens klassiker. Peter Jackson står igen i spidsen for projektet, og der er flere gengangere både foran og bagved kameraet.

Vi starter hos hobbitten Bilbo Sækker (Martin Freeman), der bliver kontaktet af troldmanden Gandalf (Ian McKellen), der af uransagelige årsager vil have ham til at slutte sig til en gruppe dværge, der skal ud på en farlig mission, for at generobring deres hjem fra dragen Smaug. Rejsen fører dem igennem skove, over bjerge og ind i farlige grotter. Bilbo møder også Gollum og får fat i en magisk guldring, som er bundet til Midgårds skæbne.

The Hobbit: The Desolation of Smaug

Her fortsætter eventyret for Bilbo Sækker, der er taget på en rejse med Gandalf og 13 dværge ført an af Thorin Egeskjold for at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor, som er blevet overtaget af dragen Smaug. Efter at have overlevet første del af deres uventede rejse forsætter følget mod øst, hvor de møder hamskifteren Beorn og kæmpe-edderkopperne fra Dunkelskoven. Efter at have undsluppet de farlige skovelvere drager dværgene til Søby og endelig til Det Ensomme Bjerg, hvor de skal stå ansigt til ansigt med den største fare af dem alle – et væsen mere grusomt end noget andet og et væsen, som ikke kun vil sætte deres mod, men også deres venskab, på en prøve - dragen Smaug.

The Hobbit: The Battle of the Five Armies

Det er nu lykkedes at tilbageerobre dværgenes enorme skatte i Det Ensomme Bjerg, men en voldsom og ødelæggende kraft er vækket til live, og den ildspyende drage Smaug retter sin vrede mod de forsvarsløse mænd, kvinder og børn i Søby. Tilbage i bjerget er Thorin blevet besat af den tilbagevundne skat, og han sætter både venskab og ære over styr for at rage til sig. Bilbo forsøger forgæves at bringe ham til fornuft, men må til sidst tage et desperat og farligt valg. Samtidig har Troldmanden Gandalf indset, at Smaug ikke er den eneste trussel, de står overfor, efter han har opdaget Saurons hær af orker, som er på vej til Det Ensomme Bjerg. Ondskab og mørke er ved at dække verden, og dværgene, menneskene og elverne må beslutte sig for, om de kan kæmpe sammen, for hver for sig har de ikke en chance. Bilbo må kæmpe for sit eget og sine venners liv i Femhæreslaget, hvor Midgårds skæbne vil blive afgjort.

SPILLETIDER
  • The Hobbit: An Unexpected Journey (biografversion) - 169 min.
  • The Hobbit: An Unexpected Journey (forlænget) - 182 min.
  • The Hobbit: The Desolation of Smaug (biografversion) - 161 min.
  • The Hobbit: The Desolation of Smaug (forlænget) - 186 min.
  • The Hobbit: The Battle of the Five Armies (biografversion) - 144 min.
  • The Hobbit: The Battle of the Five Armies (forlænget) - 164 min.

Specielt om denne udgivelse:


Brugerne skriver om Hobbit Trilogy, The :

Anmeldt af Extract, Dyssegård 19. marts 2019
3 X Hobbit
The Hobbit: An Unexpected Journey

Første tredjedel



The Hobbit 1
Så blev Hobbit-trilogien skudt igang. Hobbitten Bilbo får uventet besøg af Gandalf og 12 dværge og lokkes på eventyr i Øst.
Historien er både drabelig og udsøgt visuel, men lidt tyndt smurt ud. Det er da også kun den første ⅓ af bogen der er blevet filmatiseret. Andy Serkis er tilbage som Gollum, som er sit eget onde jeg, slimet og modbydelig. Richard Armitage gør fyldest som den afsatte Kong Thorin. Bilbo og Gandalf spilles fremragende af Martin Freeman og Ian McKellen.
Trolde og Orker der rider på ulveagtige væsener er med til at gøre turen både spændende og farlig. Dog ligner kampne i troldehulen temmeligt meget et platformsspil.
Og så er det vist første gang man ser en drage tage pengebad som Onkel Joakim.
Filmen er i kvalitet et par trin under Lord of the Rings trilogien, hvilket afspejles i karakteren. 3D giver filmen et ekstra pift og det er især dybdevirkningen der virker. Der er dog ikke mange pop out effekter.



3D udgaven er flot, farverne står godt og den er delt op på 2 Blu Ray skiver, mens 2D udgaven er på 1 disk





The Hobbit: The Desolation of Smaug

Dragen slår atter igen



Hobbit 2
Peter Jackson disker op med lækkerier i anden ombæring, der fører dværgene igennem en skov med nogle rigtigt fæle kæmpeedderkopper. Den dejlige Evangeline Lily medvirker som bueskydende elverpige med krummer i. Ian McKellan leverer en glimrende indsats som troldmanden Gandalf og Martin Freeman som Bilbo. Tøndesejladsen med orkerne i hælene er forrygende og det er opgøret med dragen henimod filmens slutning også. Det er reelt spetakulært. Flotte sets tæller bl.a. dragen Smaugs borg og Søby. Et slags Venedig med norsk stavkirkebyggestil.Og så gør det ikke så meget, at hitorien er smurt lidt tyndt ud her. Filmen ender med en cliffhanger.
3D giver filmen et gevaldigt pift. Der er ikke ret mange pop-out effekter, men dybdevirkningen er fremragende.





The Hobbit: The Battle of the Five Armies

Kampen om dragens skat



Hobbit 3
3. og sidste del af Hobbitten trilogien. Dragen Smaug futter Søby af. Både nedbrændingen og Søby selv er enormt flot lavet og fortsætter de gode takter fra 2'eren og gør det bare endnu mere drabeligt og voldsomt. Thorin korrumperes af det dragebefængte guld og store hære marcherer mod bjerget med det mål at erobre det strategiske højdepunkt og berige sig med drages guld. Thorin kommer til fornuft og kommer ind i kampen, der udkæmpes mod orker og store krigsdyr, kæmper, med katapulter på ryggen. Elvenes væddere agerer rambukke og bruges med imponerende effekt. Ork-hoveder ruller i lange baner, det drabelige slag udvikler sig til et regulært blodbad. Thorins kamp mod over-orken er særligt imponerende. Flotte 3D effekter gør det til en film man bør se i 3D. Filmen byder også på en jagt over en frossen flod, hvor Bilbo og dvægene kører en stridsvogn trukket af væddere med orker og krigsdyr efter sig, meget flot og minder i opbygning om tøndesejladsen i 2'eren. En supergod finale ovenpå en flot serie. Lidt kort på historie men lang på effekter og alskens drabligheder. Og så er hobitten og dværgene ganske charmerende, ligesom Evangeline Lily søger for at der er noget pænt at kigge på.

OBS!

Vær opmærksom på forskellene mellem biografversionen og Extended Edition, mens biografversionen er en pæn familiefilm, som Medierådet gav en 11 år grænse, så er Extended Edition det bestemt ikke. Den er 20 min længere og der er tilføjet en del ekstra vold og splatter, så i USA er biografudgaven PG-13 mens Extended Edition er R-Rated.
Så sæt biografudgaven på, når de små skal se med og se Extended Edition, nå de små er blevet lagt i seng.

Biografudgaven er ikke indeholdt i Extended Edition udgaven.
.



Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 10. april 2015
Eventyret begynder

The Hobbit: An Unexpected Journey ***1/2

Der er gået en del år siden den sidste film i trilogien blev overladt til sit publikum og spørgsmålet har siden været om Jackson ville være i stand til at matche det visuelle i universet i "Hobbitten" og om man ville blive lige så grebet af historien om Bilbo Sækker og hans første færd. Efter at have set første del af den må man sige at det er lykkedes ganske godt. Det er klart at det nye 3-D format er udnyttet til det maksimale, hvilket fra tid til anden griber lidt forstyrrende ind i selve fortællingen - afsnittet hos orkerne lider under for mange sammenstyrtende broer f.eks. - men ellers er det en brandspændende film med virkeligt intense øjeblikke af storhed og drama. Jackson forholder sig stadig lige loyalt over for Tolkiens vision og hvor passende at denne film finder sit publikum i 40-året for forfatterens død. Man glæder sig allerede til de næste film.

The Hobbit: The Desolation of Smaug ***1/2

Peter Jacksons tilbagevenden til Tolkien-universet efter en hel del år var ventet med betydelig spænding og for nogle endog nervøsitet, men efter dette andet kapitel kan man vist godt slå fast, at han stadig har helt styr på både univers, teknik og sammenhæng. Filmen er endnu bedre disponeret end den første og der sker hele tiden noget, så man sidder og ønsker sig mere, selv da credits begynder at rulle. Agressive edderkopper i Dunkelskoven, tøndesejlads på floden hos skovelverfolket, drabelige dueller med orkerne og den afgørende finale mod den listige Smaug i skattekammeret er nogle af højdepunkterne i denne overdådige film som man allerede glæder sig til at se igen. Desuden er den absolut dejlige Evangeline Lilly at finde på rollelisten som den smukke elverpige Tauriel, der eftertragtes af Legolas. Iøvrigt morsomt med Stephen Fry som den vege borgmester i Søby og Benedict Cumberbath som nekromanceren og Smaugs stemme! Generøs humor flyder igennem den meget dramatiske film der byder på alt hvad hjertet kan begære af eventyr, drama og modige helte; Martin Freeman gør det virkelig godt som Bilbo! En visuel såvel som narrativ nydelse at sidde igennem og man ærger sig over at der skal gå så længe inden man får afslutningen. Mageløst drejet af Jackson der desuden på forbilledlig vis væver denne film sammen med trilogien og dermed skaber en endnu bedre helhed.

The Hobbit: The Battle of the Five Armies ***

Man mærker tydeligt at Jackson har malket Tolkiens bog for de allersidste dråber for der er ikke megen historie i dette sidste kapitel og det er ret beset ét stort slag fra start til slut. Filmen er monokrom, men til gengæld kan man ikke udsætte noget på hverken tempo eller effekter, selvom jeg ikke er den store tilhænger af hans brug af 3D-mulighederne; det er bare ikke særligt originalt. Filmen har et par gribende øjeblikke - alt andet ville have været uacceptabelt - og det er Thorins afgørende øjeblik og Bilbos scener med Gandalf. Her viser Jackson at han ikke har glemt hvad det grundlæggende er Tolkien ønskede at fortælle, nemlig at verden er en kampplads mellem det absolut gode og onde og så alt dét indimellem. Det er en spejling af en virkelighed vi kun kender alt for godt og hvor alle er medansvarlige for hvordan udfaldet bliver. Det var rart at se, at Jackson ikke helt har glemt sit udgangspunkt, men "Ringenes Herre" er stadig samlet set de bedste filmatiseringer af bøgerne og "Hobbiten" virker mest af alt som et appendix til disse første film. Nu venter vi så bare på de udvidede versioner og så tilhører universet først for alvor sit publikum.

Ret din egen anmeldelse af Hobbit Trilogy, The - klik her

Start en debat om filmen Hobbit Trilogy, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Hobbit, The: Theatrical & Extended Trilogy (6-disc) (4K UHD) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45