Creepy Nightmare Starters, Vol. 3
- The Tortured (Erika Christensen) (2010)
- I Spit on Your Grave (Sarah Butler) (2010)
- Nazis at the Center of the Earth (2012)
- The Silent House (Elizabeth Olsen) (2011)
- Lesbian Vampire Killers (2009)
The Tortured (2010)
Et velhavende par får deres liv ødelagt, da deres eneste søn bliver myrdet af en syg eneboer. Da gerningsmanden tilbydes mildere straf, hvis han vil samarbejde med retsvæsenet, bestemmer parret sig for at kidnappe ham for selv at give ham den retfærdige straf. Filmen er produceret af holdet bag Saw, og du bør nok holde dig langt væk, hvis du ikke er til tortur, blod, splat og smertefuld død.
I Spit on Your Grave (2010)
Jennifer Hills er en ung forfatter, som har lejet en hytte på landet for bedre at kunne skrive. Da hun stopper på den lokale benzintank for at spørge om vej, kommer hun til at ydmyge en af de lokale beboere, der leder en lille gruppe venner. Kort tid efter hendes ankomst til hytten trænger gruppen sig ind, og den værste nat i hendes liv begynder. Hun undslipper med nød og næppe med livet i behold, og vil nu hævne sig på hendes voldtægtsmænd!
Nazis at the Center of the Earth (2012)
Nazister gemmer sig bare de mærkeligste steder! Det må en gruppe forskere på Sydpolen sande, da de pludselig bliver taget til fange af maskerede soldater. De bliver slæbt med ned under jorden, hvor de modbydelige Nazier lever i skjul, mens de planlægger Det Tredje Rige. De er mere døde end levende og begynder straks at mishandle de stakkels forskere!
The Silent House (2011)
Indespærret i familiens afsides sommerhus ved søen, kæmper en ung kvinde desperat for at bevare forstanden, fanget i et gruopvækkende mareridt. Sarah forbereder salget af familiens mangeårige sommerhus, der for nylig er blevet hærget af ubudne gæster, sammen med sin far og onkel. Men knuste ruder og revner i murene er de mindste af deres bekymringer, da de opdager at de ikke er alene? Og at der gemmer sig mere end bare mug i væggene?
Silent House er et remake af den uruguayanske La casa muda og den er filmet i ét langt, kontinuerligt klip, der på uhyggelig realistisk vis overfører hovedpersonens følelse af tiltagende panik og rædsel til seeren.
Lesbian Vampire Killers (2009)
To uheldige, smådumme mænd tager ud i skoven for at opleve naturen. I stedet bliver de viklet ind i meget større problemer, da de bliver fanget i en walisisk landsby, hvor alle kvinderne er blevet kidnappet og ligger under for en forbandelse nedkastet af en gruppe lokale lesbiske vampyrer. Mændene fra landsbyen sætter nu derfor de to unge fyre ud i højmosen som rituelle ofre i håbet om, at de så vil blive skånet.
|