Den tidligere marinesoldat Jim Hanson (Liam Neeson) ejer en ranch i Arizona tæt på den mexikanske grænse. En dag støder han på den unge mor Rosa og hendes 11-årige søn Miguel, der forsøger at krydse grænsen på flugt fra en modbydelig kartelleder. Da Rosa bliver skudt undervejs, tigger hun Jim om hjælp. Han påtager sig noget modvilligt at bringe Miguel i sikkerhed hos en familie i Chicago, men det skal vise sig at blive en meget farlig mission!