Det er marginaler der adskiller Robert Newtons rollefremstilling som Long John Silver og denne hvor han spiller en endnu mere blodtørstig pirat, der har kidnappet en ung officersdatter (Linda Darnell) og dennes forlovede (Keith Andes) for at have krammet på sin tidligere pirat-makker Henry Morgan (Torin Thatcher) - ham med rommen! Raoul Walsh' sørøverfilm er ganske underholdende, omend også noget omstændelig, og man hygger sig udmærket med det hele så længe det står på. Blandt de øvrige medvirkende ser man William Bendix, Alan Mowbray og Richard Egan. Kun den virkeligt skarpsindige vil spotte Patrick Allen i en mindre rolle.