Verdens værste menneske
Julie (Renate Reinsve) er nået den alder, hvor de fleste, inklusive kæresten Aksel (Anders Danielsen Lie), er klar til at stifte familie. Men Julie er ikke færdig med at sparke døre ind, og mødet med den indtagende Eivind (Herbert Nordrum) åbner et nyt kapitel i hendes liv. Men måske ligger de vigtigste livsvalg allerede bag hende?
Verdens værste menneske er et på én gang gribende og komisk drama, der med varme og musikalitet tager livtag med den romantiske, men til tider hundesvære kærlighed. Filmen er instrueret af den norske filmskaber Joachim Trier, der tidligere lavede Reprise, Oslo, 31. august og Thelma.
Tekst fra pressemateriale
|