Mamoru Hosoda, der lavede den Oscar-nominerede Mirai, står bag denne smukke animerede film. Belle refererer ganske rigtigt til "skønheden" fra Skønheden og udyret, men der er tale om en helt frisk nyfortolkning af den klassiske historie.
Suzu er en stille indelukket pige, der kun er en skygge af sig selv. Det ændrer sig, da hun kommer ind i den virtuelle "U"-verden. Her forvandler hun sig til den smukke og beundrede sangerinde Belle. Men en dag bliver en af hendes virtuelle koncerter forstyrret af et forfærdeligt udyr. Suzu beslutter sig for at opklare dette monsters sande identitet.