An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Badehotellet: Den komplette serie (21-disc) (Blu-ray) (BD) Badehotellet: Den komplette serie (21-disc) (Blu-ray)

Udgivet 31. maj 2024 af Scanbox 50802 / UPC# 5709165508028

Badehotellet: Den komplette serie (21-disc) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 949.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. TV2 Danmark - 2013-2024
Danmark - Farve - pr eps 45 min
Ønskeliste
DramaKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Badehotellet
Instruktør: Fabian Wullenweber
  Jesper W. Nielsen
Medvirkende:
Fie Kjær  Rosalinde Mynster
Molly Andersen  Bodil Jørgensen
Amanda Madsen  Amalie Dollerup
Georg Madsen   Lars Ranthe
Therese Madsen  Anne Louise Hassing
Otilia  Merete Mærkedahl
Martha  Ena Spottag
Edith  Ulla Vejby
Edward Weyse  Jens Jacob Tychsen
Alice Frigh  Anette Støvelbæk
Vis alle medvirkende...
Stikord: 2. Verdenskrig
Danmarks historie
1920'erne
1930'erne
1940'erne
Hotel
Sand og strand
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:   Danmark Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:
Features:
3D Trailer
Digital Copy Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Picture-in-Picture
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
Web features Deleted scenes
Antal plader: 21Denne udgivelse indeholder 21 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DTS-HD MA
Dansk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,20 : 1 Box Set BD50 Ingen

Denne collection indeholder

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 6

Gennemsnit: 6.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Badehotellet

Ved Vesterhavet slår Andersens lille badehotel dørene op for sæsonen 1928. Værtsparret Julius og Molly Andersen tager varmt imod stamgæsterne fra København, der ankommer belæsset med bagage til fire ugers ferie. Der er gensynsglæde og højt humør, men ferieidyllen er ikke uden sprækker. Badehotellet er fuld af farverige karakterer!
Tekst fra pressemateriale

Specielt om denne udgivelse:


Denne flotte boks indeholder:
  • Badehotellet: Sæson 1-5 (10-disc)
  • Badehotellet: Sæson 6-9 (8-disc)
  • Badehotellet: Sæson 10 (3-disc)
  • Badehotellet Gæstebog
    - 112 sider med omtaler, billeder, biografier & begivenheder
Specifikationer:
  • 64 afsnit fordelt på 21 plader
  • Spilletid i alt: ca. 50½ timer
  • Audio: Dansk DTS-HD Master Audio 5.1
  • Undertekster: Dansk, engelsk
Ekstramateriale:
  • Sæson 2: Et kig bag kulissen (ca. 40 minutter)
  • Sæson 3: Et kig bag kulissen (ca. 39 minutter)
  • Sæson 4: Badehotellet - Historien bliver til (ca. 40 minutter)
Sæson 1:

Vi er på det lille Andersens Badehotel ved Vesterhavet i det nordligste Jylland i sommeren 1928, hvor hotellets rige stamgæster nyder ferielivets glæder vartet op af unge piger fra egnen. Deres verdener er vidt forskellige, men hver sommer smelter de sammen, og her i yderste klitrække opstår der uventede forbindelser, når kærlighed, håb og eventyr slippes løs i sommernatten.

Episoder:
  1. En sommer ved Vesterhavet
  2. Herrebesøg
  3. Fatale følger
  4. Stormen raser
  5. Eventyr i sommernatten
  6. Sæsonafslutning
Sæson 2:

Der er gået et år, og vi skriver sommeren 1929. Stamgæsterne er tilbage i forventning om atter at blive forkælet af fru Andersen og hendes piger. Men også nye gæster flytter ind, to unge mænd, der kommer til at vende op og ned på det hele. Derudover vender den afdøde hotelværts søn hjem fra Amerika for at dele arven efter sin far. Det betyder nye udfordringer for det lille hotel. Samtidig prøver stuepigen Fie og grosserer-datteren Amanda på hver deres måde at finde kærligheden og få fodfæste i livet. Sæsonen kulminerer i en weekend i oktober 1929, mens børsen i New York bryder sammen og sender chokbølger gennem verden.

Episoder:
  1. Amandas valg
  2. Den store fest
  3. Sønnen fra Amerika
  4. Kærlighed
  5. Salgsaftalen
  6. Sandhedens time
  7. Stormen
Sæson 3:

Vi er nået til sommeren 1930. Den amerikanske krise efter Wall Street-krakket begynder at brede sig til Europa. Men det mærker man endnu ikke meget til på det lille badehotel, hvor fru Andersen og hendes piger slår dørene op for de kære stamgæster, der igen i år har sat hinanden stævne for at nyde sommeren og det muntre ferieliv.
     Men bag de lukkede døre er virkeligheden en ganske anden. Grosserer Madsen er fallit og kæmper en desperat kamp for at komme tilbage i forretningssporet. Grev Ditmar kæmper for at bevare sit ægteskab for at skjule sin homoseksualitet. Skuespiller Weyse har et hemmeligt forhold til en purung skuespiller-elev, og fabrikant Frigh får vækket den midtlivskrise, hans kone ellers troede var under kontrol.
     Alle er optaget af hver deres og lægger slet ikke mærke til, at der er store forandringer på vej hos vores tyske naboer.

Episoder:
  1. Amandas gæster
  2. Vagabonden
  3. Fru Madsens smykker
  4. Strandvaskeren
  5. Stauning
  6. Kortene på bordet
  7. Fodspor fra havet
Sæson 4:

Sommeren 1931. De velhavende gæster fra København er tilbage på det lille hotel ved Vesterhavet langt fra verdenskrise og andre fortrædeligheder parat til at blive vartet op af Fie og hendes piger. Men planer og intriger holder ikke ferie. Grosserer Madsen har ikke opgivet at få skovlen under den unge skibsreder Morten. Skuespiller Weyse skal pludselig kæmpe om opmærksomheden, da to af hans kolleger gør deres entré. Og fru Aurland planlægger i al hemmelighed familieforøgelse med hjælp fra en mand uden for ægteskabet. Midt i det hele melder både den politiske og den økonomiske virkelighed sig, da en tysk nazist flytter ind, og da hotellets sympatiske nabo rammes af krisen.

Episoder:
  1. Midsommernatten
  2. Weyses forbandelse
  3. Et galehus
  4. Feriebarnet
  5. Ikke lutter lagkage
  6. Skybrud
  7. Til salg
Sæson 5:

Året er 1932, og stamgæsterne er flyttet ind for at nyde ferien. Men da et celebert københavnsk vekselerer-par blander sig i handlingen, går intet helt, som det plejer.
     Vanen tro har gæsterne også deres egne småproblemer. Grosserer Madsen er blevet tvunget ud i et byggeprojekt med Morten, men de to bygherrer er uenige om alt og taler kun sammen gennem arkitekten. Kontorchef Aurland modtager anonyme trusselsbreve på grund af sine kritiske radioudsendelser om nazismens fremmarch. Frigh-parret ligger i skilsmisse, mens den nygifte Grev Ditmar slås både med at skjule sin homoseksualitet og holde sin kone på afstand i ægtesengen. Kun hr. Weyse virker ubekymret. Lige indtil han møder en skøn kvinde, for så bliver alt også vendt op og ned i hans verden.
     Femte sæson i selskab med hotellets gæster og ansatte tegner en afslutning på mangt og meget. Men også en ny begyndelse.

Episoder:
  1. De nye gæster
  2. Anes hemmelighed
  3. Alle mine længsler
  4. Hugormen
  5. Besøg sydfra
  6. En kærlighedshistorie
Sæson 6:

Vi skriver sommeren 1939. Der er gået seks år, siden vi sidst var sammen med gæster og ansatte på det lille badehotel. En del er forandret i mellemtiden, dog ikke stamgæsternes lyst til at sætte hinanden stævne heroppe i den yderste klitrække. Her er man behageligt på afstand af alt det, der sker i den store verden, ikke mindst Tysklands oprustning, krænkelse af nabolande, forfølgelse af anderledes tænkende og afskaffelse af demokratiet.
     Hitlers ageren vækker beundring i visse kredse i Danmark, rædsel i andre. Men langt de fleste herhjemme har nok i dagligdagens små problemer. Det gælder også på badehotellet, hvor drømme, planer, forelskelser og intriger er i højsædet. Indtil verden udenfor - i hvert fald for nogle af gæsterne - kræver stillingtagen for eller imod.

Episoder:
  1. Velkommen hjem
  2. En lykkelig barndom
  3. Den fremmede
  4. Nye planer
  5. Soldaten
  6. En ny begyndelse
Sæson 7:

Sommeren 1940. Der er krig i Europa. Hitlers hære tromler frem og har siden den 9. april også besat Danmark. På det nordjyske badehotel venter Amanda spændt. Det er et år siden, hun overtog hotellet hjulpet af grev Ditmars penge. Hun og Philip, den ny mand i køkkenet, har glædet sig til at byde gæsterne velkommen, men vil de overhovedet komme efter det, der er sket? Og efter at al privat bilkørsel er blevet forbudt? Ja, de kommer! For det kan godt være, tyskerne har besat landet, men de skal ikke bestemme, hvor og hvornår vi holder ferie! Den eneste skeptiker er fru Fjeldsø, men da Amanda forsikrer, at de ikke har set en eneste tysker heroppe nordpå, pakker selv hun sine kufferter. Det viser sig imidlertid, at Amanda har lovet mere, end hun kan holde. Da to tyske soldater tilfældigt passerer og vælger at bade lige neden for hotellet, stjæler en af Weyses sønner i kådhed deres tøj. Den uskyldige drengestreg udfordrer pludselig det muntre og behagelige ferieliv, da besættelsesmagten får øje på hotellet og begynder at stille krav. Gæster og personale må sande, at ikke engang herude i den yderste klitrække kan de gemme sig for krigen. Og de stilles over for valget, om de – som den danske regering – skal gå samarbejdets vej, eller om de skal sige nej til tyskernes krav og derved risikere, at Amandas første sæson også bliver den sidste.

Episoder:
  1. Ingen tyskere her
  2. Samarbejde
  3. Sommer, See und Sonnenschein
  4. Alsang og hærværk
  5. En herre fra København
  6. Besat
Sæson 8:

Sommeren 1941. Det er over et år siden, Hitlers tropper besatte Danmark, og et liv med rationeringsmærker, vareknaphed og tyske soldater i gadebilledet er for længst blevet hverdag. Så da hotellets værtinde Amanda fortæller stamgæsterne, at tyskerne har beslaglagt nabohotellet og nu kun befinder sig en kilometer nede ad stranden, afholder det dem ikke fra at pakke kufferterne og komme, som de plejer.
    Som Edward Weyse udtrykker det: "Hvis bare vi lader som om, de ikke er der, så er de der ikke". Men så nemt går det ikke. Tyskerne på nabohotellet lader sig på ingen måde overse, for der foregår hemmelige ting derovre, hvilket kræver afspærring og begrænsning af gæsternes adgang til stranden.

Episoder:
  1. Det taler vi ikke om
  2. Chokolade og flødeskum
  3. Brevet
  4. Noget for noget
  5. Søminen
Sæson 9:

Sommeren 1945. Danmark er atter frit, og Amanda kan endelig vende tilbage til hotellet, der de seneste fire år har været besat af den tyske værnemagt. Nu er tyskerne sendt tilbage, hvor de kom fra, og Amanda kan begynde at fjerne sporene efter dem i håb om, at stamgæsterne har mod på at holde endnu en sommerferie ved Vesterhavet.
     Det har de heldigvis. Alle er ivrige efter at lægge krigen bag sig og nyde befrielsen sammen med kære, gamle venner. Opholdet kommer også til at byde på nye, overraskende bekendtskaber, blandt andre kommer pigerne Frida og Sarah til at sætte markant præg på sæsonen på hver deres måde.
     Men det skal snart vise sig, at selv om lysten er stor til nu endelig at få lov til at se fremad, er ubesvarede spørgsmål fra de fem besættelsesår med som en del af bagagen. Så midt i den berusende befrielsessommer er det også opgørets tid. Og det kommer ikke til at gå stille for sig.

Episoder:
  1. It's been a long, long time
  2. Frida
  3. Dametur
  4. Weyse får nok
  5. Afsked og gensyn
Sæson 10:

Sommeren 1946 tegner på alle måder lovende. Besættelsestiden er så godt som glemt. Nu er vi atter herre i eget hus, og ingen udefra skal mere komme og bestemme over os. Gæsterne strømmer da også til det lille paradis, hvor der i år endda er en gammel kending i køkkenet samt to nye stuepiger til at varte op.
     At hotellets værtinde har barn med en tysk officer, er stadig en hemmelighed, men heldigvis er alle vanen tro mest optagede af deres egne vigtige gøremål. Om det så er forbudte møder i sommernatten eller nye drømme om ære, berømmelse eller den store gevinst.
     Ja, intet tyder ved sæsonens start på, at den skal blive den mest dramatiske i hotellets historie. Og at der indtræffer en række begivenheder, der pludselig truer selve det lille hotels fremtid.

Episoder:
  1. Hjemve
  2. No business like showbusiness
  3. Hemmeligheder
  4. Regn, regn, regn
  5. Modstand og håb
  6. Køb, salg og Rosita
  7. Small changes
  8. If you want the rainbow
  9. At komme hjem
Skriv din egen anmeldelse af Badehotellet (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af Badehotellet: Den komplette serie (21-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45