Dette er historien om Billy Pilgrim, der bliver "unstuck in time". Han skifter mellem forskellige tidsperioder af sit liv. Det ene øjeblik er han på slagmarken i Dresden under 2. verdenskrig, det næste øjeblik er han familiefar i New York. Af og til dukker han også op på planeten Tralfamadore, hvor rumvæsener har sat ham til skue i en slags zoologisk have.
Kurt Vonneguts klassiske, satiriske roman er her filmatiseret af George Roy Hill, der lavede filmen mellem hans to største klassikere Butch Cassidy and the Sundance Kid og The Sting. Slaughterhouse-Five er en fjoget historie på overfladen, men alt det skøre dækker over omfattende filosofiske og politiske temaer.
Dybt ejendommelig og bizar filmatisering af Kurt Vonneguts ikke mindre underlige roman. Man skal se den adskillige gange for at få det fulde udbytte af den. Det er tydeligt, at George Roy Hill med denne film gør sig klar til 10 år senere at forevige John Irvings VERDEN IFØLGE GARP! Der er et klart slægtskab mellem de to film.