An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Gravity  (DVD) Gravity

Udgivet 4. marts 2014 af Warner Bros. (DK) 1000447950 / UPC# 5051895252840

Gravity  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 29.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.
TILBUD: Spar 30 kr - normalpris 59 kr
Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Warner Bros. - 2013
USA - Farve - 91 min
Ønskeliste
DramaThrillerScience FictionRum-film
Filmens specifikationer
Original titel: Gravity
Instruktør: Alfonso Cuarón
Medvirkende:
Dr. Ryan Stone  Sandra Bullock
Matt Kowalski  George Clooney
Mission Control   Ed Harris
Aningaaq   Orto Ignatiussen
Shariff   Phaldut Sharma
Explorer Captain   Amy Warren
Stikord: NASA
3D Animation
Astrologi
Konverteret til 3D
Rumstation
Strandet
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Spansk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
2,35 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 20

Gennemsnit: 7.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

Don't let go

Tekst fra pressematerialet:

Dr. Ryan Stone (Sandra Bullock) er en dygtig ingeniør på hendes første rummission. Med i rumskibet er veteran-astronauten Matt Kowalsky (George Clooney), som har kommandoen over sin sidste flyvning, inden han pensioneres. Men på en tilsyneladende rutinemæssig rumvandring rammer katastrofen. Rumfærgen bliver ødelagt og Stone og Kowalsky befinder sig pludselig helt alene, ikke tøjret til andet end hinanden og kastes ud i mørket. Den øredøvende tavshed fortæller dem, at de har mistet enhver forbindelse til Jorden og enhver chance for redning.

Laserdiskens omtale:

Gravity er én lang actionsekvens, der kun i få øjeblikke slipper speederen, for så blot at trampe den endnu hårdere i bund kort tid efter. Dramaet er intenst fra start til slut. Krise efter krise bliver kastet i hovedet på den stakkels Sandra Bullock, der fremstår som verdens mest uheldige astronaut. Instruktøren Alfonso Cuarón, der lavede den bedste Harry Potter-film, dystopien Children of Men og den fremragende Great Expectations, er kendt for sine lange skud, men her går han nærmest helt amok. På en god måde altså. Det første kvarter af filmen er eet langt skud, helt uden klip. Hovedparten af de resterende scener udspiller sig på samme måde. Kameraet suser rundt i rummet, forbi solfangere, ind i rumstationer, ja somme tider helt ind i hjelmen på astronauterne. Helt uden klip! Det er fantastisk at se på!
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk, spansk
Special features:
  • Featurette: Collision Point: The Race to Clean Up Space
  • Aningaaq - a short film by Jonas Cuarón

Brugerne skriver om Gravity:

Anmeldt af lookalot, København K 15. september 2021
Overhyped Sci-Fi Film!
Gravity Gravity har fantastisk fotografering og meget flotte special effects og kanon lyd, men tynd, klichefuld, historie med dårlig dialog, og flade karakterer som jeg ikke fik særlig meget sympati for! Efter noget tid da jeg var "kommet mig over" filmens imponerende visuelle side, så begyndte jeg at halvkede mig!
IKKE en film jeg skal se igen! Ps: Filmen har iøvrigt for mange urealistiske elementer.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 21. december 2013
Lost in space
Når man læser sig til at der er en SF-film på vej med George Clooney og Sandra Bullock, så er det ikke ligefrem jubelstemning der spreder sig i ens bevidsthed, nok nærmere en slags indifference. Ikke fordi de to ikke kan levere noget godt, men man har ligesom bare på fornemmelsen at det nok ikke er det store og at vi er ude i den helt store fis i en hornlygte. Men fordomme er til for at blive gjort til skamme, hvis de ikke har bund i noget og i tilfældet med denne film er der virkelig blevet gjort regning uden vært og det er jo skammeligt. For dette er en mageløs film og det på en hel række forskellige niveauer. Først og fremmest er det en teknisk bedrift der på forbløffende vis forvarsler hvad der er i vente i fremtiden, når det kommer til hvad man kan lave på film, men dette er ikke i sig selv en kvalifikation for det har vi set før. Filmen er først og fremmest en historie om almindelige mennesker i en ualmindelig situation og genistregen består i at vise, at uanset hvad så er mennesket, det enkelte eller gruppen, overladt til sin skæbne og om den skal udleves på Jorden eller i det kolde verdensrum er underordnet. Det har jeg aldrig nogensinde set før på film, ihvertfald ikke så overbevisende formidlet som det er her. Filmen er ingenlunde subtil og der er tyk symbolik og tydelig skiltning mange steder, men det ændrer ikke ved, at den er ægte gribende og rørende samtidigt med helt utroligt spændende. De to stjerner spiller afdæmpet men intenst og det er tydeligt at de begge har været klar over instruktørens vision. Man fornemmer en klassiker i svøb her, men filmen skal nok ses adskillige gange over tid før man kan være helt sikker. Under alle omstændigheder er her tale om et helt usædvanlig filmoplevelse der kryber ind under huden og bliver i bevidstheden længe efter. Det er en smuk og ophøjet film, en smule retorisk formet sine steder, men ægte episk og dramatisk og først og fremmest film med stort F. Se den og se den i biffen!

Anmeldt af Extract, Dyssegård 21. december 2013
Duk dig!
Gravity virker som en utrolig kompakt film, der går ikke mange minutter fra start, før vi befinder os i et inferno af rumskrald, en kædereaktion fra ødelangte satelitter. Det meste af filmen et one-woman show med Sandra Bullock i en kanonrolle. George Cloony er på fransk visit. Det er de eneste medvirkende vi ser. Så er der et par stykker i radioen undervejs. Det er flot, hæsblæsende og klaustrofobisk. Hjulpet rigtigt godt på vej af helt fantastiske spfx, virkelig gode 3D effekter og så Dolby Atmos lyd: Der er tilføjet højttalere i loftet, så lyden får en ekstra dimension, ligesom billedet. Jeg er ret sikker på, at et indendørsdrama med Meryl Streep næppe ville have gavn af det, men det har denne film altså. Selv i de stille scener er der faktisk tryk på: Det sveddryppende og hændervridende 90 min. Man kan her virkelig tale om en film, hvor der handlingsmæssigt er skåret helt ind til benet. Der er ingen fyldscener eller karakterintroduktionscener. Handlingen presser sig på fra start til slut og næppe er man kommet ned igen på jorden før filmen slutter. Det ville være en film for rødderne i det gamle Nørreport Bio, der resolut rejste sig og gik, da helten havde skudt skurken, så den stakkels filmanmelder, Jørgen Stegelmann, ikke fik set den romantiske slutning i My Darling Clementine. Kan sådan en film virkeligt være et mesterværk? Det korte svar er ja. Det her er kød uden uden skyggen af fedtkant, sagen er bøf.
Der er en hommage til Barbarella i en scene, hvor Sandra Bullock tager rumdragten af i vægtløs rum.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 21. december 2013
Tynd luft
Der er på forskellige vis småt med luft i den historie, som "Gravity" kan diske op med. Dr. Ryan Stone lever afsondret efter sin datters død. Det er symboliseret ved hendes job i rummet, hvor hun kun har en enkelt kollega. Da de får noget rumskrald i hovedet begynder doktorens kamp for at komme tilbage til livet/jorden. På det niveau er filmen en metafor. Og det bærer med nød og næppe oppe - måske fordi det hele foregår i det vægtløse rum.
Ja, og så fordi Sandra Bullock og George Clooney får maks ud af det lufttomme skript.

Men, men, men - det er helt andre kvaliteter, der er på spil her. Filmen er en teknisk og billedmæssig bedrift. Ikke siden "2001" har man kunnet nyde rumfilm på dette niveau. I en lille lyskasse på 3 x 3 meter er det ved hjælp af robotter fra en automobilfabrik lykkedes at skabe flydende og betagende bevægelse både med kameraet og skuespillerne, der sejler kontrolleret rundt i billedet. Det er ganske imponerende. Bullock og Clooney viser begge en fantastisk forståelse for bevægelserne, og medvirker i høj grad til at man ikke tør tage øjnene væk fra skærmen i blot brøkdele af sekunder.

Filmens 3D niveau er fremragende. Det bedste indtil videre. Vi får en forsmag på, hvorledes dette format kan udnyttes, hvis billederne gennemtænkes frame for frame, som det er sket her. Cuaron leger veloplagt med teknikken. Og han undslår sig heller ikke for at par drillerier, som når han med en vellykket hilsen til Lumieres rullende lokomotiv, sender vragrester ud over vore hoveder, så vi må dukke os eller værge for os, ligesom Lumieres publikum, der kastede sig forskrækkede til alle sider.

"Gravity" er en pæn lille milepæl i filmens tekniske historie, og det bliver spændene at se, hvorledes dette skridt skal udnyttes kreativt i fremtiden.

Anmeldt af Monkeyman, København S 20. december 2013
Det der med, at i rummet kan ingen hører dig skrige... det er en realistisk mulighed!
Nogle vil med garanti kalde Alfonso Cuaróns lille film hér, alt for kunsterisk og alt for hypet... men de kan mene hvad de vil, for jeg var i den grad fanget fra aller første sekund!

Sandra Bullock og George Clooney, er de to astronauter, der bliver vinklet ind i en voldsom katastrofe på arbejdet, imens de er ved at reparerer en satellit 400 kilometer oppe i rummet.
Og så simpelt er plottet, men AVRA FOR LAVRA, hvor er dette en super spændingsladet stykke film!!!
Ja faktisk så rejste mine nakkehår sig flere gange, da jeg sad i Imperial biografens mørke sammen med andre lige så anspændte biografgængere, hvor nogle mumlede NEJ NEJ NEJ, og tydeligt levede sig ind i filmen... hvilket jeg også gjorde!

Jeg er enig i kritikken omkring plottens tyndhed, og at man ikke gøre sig nogle gode gerninger, ved at lede efter forskellige metaforer for det ene og det andet, selvom filmens HARDCORE fans mener af filmen er fyldt med små metaforer, budskaber og dybere meninger!
Derfor giver jeg filmen 4 små stjerner, og opfordre de kære fans til at komme ned på landjorden igen!

Men "Gravity" er i sandhed en følelsesmæssig og visuel TOUR DE FORCE uden lige, og jeg sad tilbagelænet i mit biografsæde til sidst, men en stor tilfredshed og et lille smil på læben!

Ret din egen anmeldelse af Gravity - klik her

Start en debat om filmen Gravity - klik her

Start en debat om denne udgave af Gravity - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest