Amy (Kate Lyn Sheil) er flyttet ind i et nyt hus, men kan ikke rigtig finde fodfæstet efter bruddet med sin kæreste. Depressionen melder sig. Amy synker ned i en sump af alkohol og stoffer, og så bliver hun overbevist om, at hun vil dø imorgen. Det værste ved denne tvangstanke er, at den begynder at påvirke hendes omgangskreds. Amys mor mærker frygten, og så hendes bror. Paranoia og depression synes at sprede sig som ringe i vandet omkring Amy.