Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 7.5 ud af 10     (Antal stemmer: 4)

Du kan også stemme.

12345678910

Twin Peaks: The Return

Specielt om denne udgivelse:

• Twin Peaks: The Return (2017)
• 18 episoder á knap 60 minutter fordelt på 8 plader
• Spilletid: ca. 18 timer + ekstramateriale
• Audio: Engelsk Dolby TrueHD 5.1
• Undertekster: Engelsk (for hørehæmmede)

• Impressions - A Journey Behind the Scenes of Twin Peaks:
  • The Man with the Grey Elevated Hair (29:40)
  • Tell it Martin (29:08)
  • Two Blue Balls (24:14)
  • The Number of Completion (29:17)
  • Bad Binoculars (28:08)
  • See You on the Other Side Dear Friend (30:00)
  • Do Not Pick Up Hitchhikers (26:44)
  • A Bloody Finger in Your Mouth (26:49)
  • The Polish Accountant (28:05)
  • A Pot of Boiling Oil (38:32)
• Phenomenon:
  • Part 1: Creation (4:40)
  • Part 2: Life After Death (4:50)
  • Part 3: Renaissance (4:50)
• San Diego Comic-Con 2017 Twin Peaks Panel (61:26)
• Behind-the-scenes fotogalleri
• Rancho Rosa Logos (2:25)
• David Lynch produced promos:
  • Piano (1:02)
  • Donut (0:32)
  • Woods (0:32)
  • People (0:32)
  • Places (0:32)
  • Albert (1:02)
  • In Cinema (1:32)

• A Very Lovely Dream: One Week in Twin Peaks (27:09)
• Behind the Red Curtain (29:17)
• I Had Bad Milk in Dehradun (28:11)

Brugerne skriver om Twin Peaks: The Return (TV-serie):

	Anmeldt af DannX, København SV	30. oktober 2017
	The Return
	I 1990 skabte David Lynch og Mark Frost tv-historie med Twin Peaks, en fortælling der på overfladen handlede om FBI-agent Dale Cooper der skulle opklare mordet på byens populære pige, Laura Palmer. Det blev meget hurtigt klart, at Lynch ikke var interesseret i selve den sag, men mere brugte den som katalysator for at vise den mørke underside af en lille idyllisk, amerikansk by; en by, hvor mange af byens spidser var korrupte, hvor stoffer blev smuglet over grænsen og brugt af skolebørnene, hvor kærlighed virkede som en uopnåelig drøm… og hvor der måske, måske ikke, lurede overnaturlige væsener i de omkringliggende skove. Da sæson 2 i 1991 rullede over skærmen, havde tv-selskabet beordret Lynch og Frost til at afsløre Lauras morder, en ting, som de to herrer slet ikke var interesserede i. Så de fik afsluttet den historie, overlod projektet til andre, og sprang så først ombord igen, da serien – p.gr.af dalende interesse – skulle afsluttes. På trods af de mange, sære, sideløbende fortællinger der var dukket op i kølvandet på deres afsked, fik de afsluttet serien på en dyster og sært tilfredsstillende (men dog frustrerende, med en massiv cliffhanger) måde. Det hele var som en ring der blev sluttet. I 1992 lavede Lynch så biograffilmen Twin Peaks: Fire Walk With Me, som ikke blev nogen succes, primært af to grunde: For det første var det en prequel til tv-serien, så vi fik ikke svar på nogle af alle de cliffhangers sæson 2 efterlod os med; for det andet havde den ikke meget af den humor, der kendetegnede hele tv-serien. Men det ville i dette tilfælde heller ikke være passende, da den viste Laura Palmers sidste uge i live, og hendes nedadgående spiral i en blanding af stofmisbrug, incest og depression. Siden er filmen dog blevet anerkendt som et mindre mesterværk, og en af de uhyggeligeste film nogen sinde, med en fantastisk præstation af Sheryl Lee. Hendes smerte brænder igennem lærredet. Og det skulle også vise sig, at filmen var essentiel for at kunne få bare en smule mening ud af Twin Peaks: The Return. I 2015 fik vi så at vide, at Lynch og Frost ville vende tilbage til den lille by. Naturligvis gik film- og tv-verdenen amok over denne nyhed. Tænk, at vi endelig efter 26 år ville få svar! Hvem mon ville vende tilbage? Ville de kunne komme op på siden af den originale serie, eller måske endda overgå den? Hvor voldsomt ville det blive, med alt det der kan vises på tv i dag? Ville den fejle? Tusinder af spørgsmål, meget få svar; vi fik løbende navne på forskellige skuespillere at vide, både af de originale, men også mange nye. En del af de originale skuespillere var gået på pension, men kom tilbage kun for at arbejde med Lynch igen. Denne gang ville Lynch og Frost gribe det an som én lang film. De ville filme alt og så først derefter beslutte sig for, hvad der skulle i hvilke afsnit. De lagde ud med, at skrive en 9 timer lang tv-film, der så siden blev forlænget til 18. 18 timers Twin Peaks var på vej til os!! Spændingen var uudholdelig! Så blev det maj 2017 og tid til premieren. 4 afsnit, blev der lagt ud med. Man satte sig til rette med kaffe og tærte, sygeligt spændt på, om den kunne leve op til, hvad mange af os i over to årtier havde ventet på, men aldrig troet vi skulle få: en fortsættelse på den mest banebrydende tv-serie nogen sinde. Der er meget få og små spoilers i det følgende, vil prøve at lade være med at afsløre væsentlige ting. Og så skal jeg nok lige gøre opmærksom på det. Vi møder først Cooper, som stadig er fanget i The Black Lodge. Kæmpen giver ham nogle få advarsler, før vi så hopper til den ikoniske kendingsmelodi, der fik undertegnede til at hyle som en skolepige. Så blev det… anderledes. I det meste af første afsnit har vi slet ingen idé om hvad der foregår. Vi ser kun meget lidt til de kendte personer, mens vi følger en helvedes masse nye i sære historier, som ikke ser ud til overhovedet at have tilknytning til den historie, og den by, vi elskede. Men alligevel var det sært fascinerende. Det MÅTTE jo give mening på et tidspunkt, ikke? Cooper måtte da vende tilbage? Vi fik vel at vide, hvad der skete med Audrey? Hvad med Sarah, var hun blevet lykkelig? Lucy? Andy? Hawk? Kævlekvinden? Alle disse skæve, fascinerende og elskelige personligheder MÅTTE da få indflydelse på historien? I lang tid så det ikke ud til det. Meningerne var meget delte om den nye Twin Peaks, nogle elskede den, mange faldt fra og kaldte den prætentiøs og selvsmagende. Men Lynch er Lynch og han giver dig aldrig de svar, du tror, du vil have; i stedet vender han det hele på hovedet og skider på dine forventninger. Han kører sit eget løb, og kan du ikke følge med, er han ret ligeglad. Dog begyndte man at kunne ane en sammenhæng i det – indtil vi kom til 8. afsnit. Dette afsnit var nok det mest polariserende: enten sprang folk, der havde haft en snert af tvivl, 100% fra, eller også blev det hyldet som det mest fantastiske på tv EVER! Selv var jeg… mystificeret. Afsnittet varede 56 minutter, og i de 26 af dem – i stræk – var der ingen dialog. Og på et tidspunkt, efter at have tilbragt 10 minutter inde i en atomsky, udbrød jeg højlydt: ”What the fuck am I doing with my life?”. Aldrig havde jeg set noget, der var SÅ uforståeligt – og jeg er stor fan af Lynch! – men samtidig kunne jeg ikke se væk. (Jeg prøver virkelig ikke at spoile for meget, det er derfor det hele lyder så vagt og miskmasket :D ) Allerede fra 9. afsnit var vi så småt tilbage på sporet og langsomt bevægede vi os tilbage til det velkendte, men stadig med alt det nye, som skulle bindes sammen med Coopers (og Lauras?) historie. Mange af de første afsnit bevægede sig langsomt, men Lynch har altid været glad for lange, stillestående optagelser. Det virker, men nogle gange bliver man sygt frustreret, fordi disse optagelser oftest er underspillet uhyggelige, så man bliver spændt til bristepunktet og bare venter på en forløsning – som man ikke engang kan være sikker på kommer. Hen mod slutningen kom der dog mere fart over feltet. Så meget, endda, at jeg under hele 17. afsnit sad og hylede og småskreg og kommenterede og gispede og you name it. Afsnittet efterlod mig følelsesmæssigt drænet på så mange måder. Og så kom 18. afsnit, hvor Lynch og Frost for alvor hiver tæppet væk under én, siger ”Fuck jer og alt hvad I troede I vidste” og efterlader seerne med kun én mulighed: at skrige ”VI VIL HAVE FJERDE SÆSON NUUUU!!!”. Så, selv om man skulle vænne sig til nye omgivelser, nye personer og historier, skulle gennemleve mange hundrede WTF-øjeblikke, skulle skrige og grine og forbande, og selv om mange sprang ufortående fra, så vil Twin Peaks: The Return med tiden gå hen og blive betragtet som endnu en tv-succes, der sprængte rammerne for, hvad man kan vise på tv. Lynch er ikke interesseret i at blive forstået, eller i at få folk til at forstå. Han vil føles. Og hvis man lader sig rive med uden absolut at ville have svar på alting, er TP: TR et mesterværk udover det sædvanlige. Jeg glæder mig i hvert fald til på et tidspunkt at gense det hele.

Start en debat om denne udgave af Twin Peaks: A Limited Event Series (8-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave