An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

10 Danske Film Klassikere: Boks  8 - 50'erne  (DVD) 10 Danske Film Klassikere: Boks 8 - 50'erne

Udgivet 7. november 2019 af Soul Media 61582 / UPC# 5709165615825

10 Danske Film Klassikere: Boks  8 - 50'erne  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 499.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Palladium Film - 1954-1959
Danmark - Sort/Hvid
Ønskeliste
FamiliefilmDramaKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: 10 Danske Film Klassikere: Boks 8
Stikord: Danske Filmperler
1950'erne
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark

- dansk film

Sprog: Dansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


10 Danske Film Klassikere: Box 8 - 50'erne

  • Sukceskomponisten (1954)
  • Mod og mandshjerte (1955)
  • Tante Tut fra Paris (1956)
  • Der var engang en gade (1957)
  • Englen i sort (1957)
  • Amor i telefonen (1957)
  • Det lille hotel (1958)
  • Mor skal giftes (1958)
  • Tre må man være (1959)
  • Pigen i søgelyset (1959)

Brugerne skriver om 10 Danske Film Klassikere: Boks 8 - 50'erne:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 27. marts 2020
Det danske filmguld
Sukceskomponisten ** ½

Letbenet men underholdende komediedrama om en ung organist der får ansættelse i en lille sammenspist by, hvor der ikke skal meget til for at man træder ved siden af som den sidst ankomne. Det kommer han til at sande, da hans broder bliver "taget" i at spille jazzmusik. Lidt omstændeligt lavet, men de gode skuespillere og filmens lette tone kompenserer for den lidt tunge rytme, der iøvrigt var karakteristisk for mange af Peer Guldbrandsens film. På rollelisten finder man bl.a. Johannes Meyer, Lise Ringheim, Jørgen Ryg og Maria Garland. Gustav Winckler giver et nummer til sidst i filmen og i virkeligheden er det nok musikken der spiller den egentlige hovedrolle.

Mod og mandshjerte **

Louis Miehe-Renard spiller en vattet underachiever der bliver dagens mand i skysovs samtidigt med at han tror, at han kun har tre måneder tilbage at leve i på grund af dårligt hjerte. Peer Guldbrandsen hørte ikke til dansk film mest subtile instruktører og hans særlige socialkritiske tilgang til mange af sine historier kunne være temmeligt ulideligt, hvilket også gør sig gældende her. Desuden har han proppet nogle malplacerede farceelementer ind i filmen, der bestemt ikke hjælper på tingene. Volmer Sørensen er sjov som bankdirektøren og Helge Kjærulff-Schmidt boltrer sig i rollen som den korrupte borgmester. Filmen får 2 meget små stjerner.

Tante Tut fra Paris **

Vakkelvorn og upræcis forvekslingskomedie med en stab af skuespillere der bestemt var en bedre sag værdig. Peer Guldbrandsen, der aldrig var den store fortæller bag kameraet, har instrueret med meget usikker hånd. Filmen var sikkert et hit ved sin fremkomst, men virker idag meget forældet. Dog må man sige at Sven Gyldmarks musik er iørefaldende, og Helle Virkner ganske yndig. Sjældent overspil konstateres fra Mogens Wieth, mens både Ellen Gottschalch og Lily Weiding er lidt fortabte i deres roller, men den ikke ordentligt gennemskrevede historie levner dem ikke mange chancer for succes.
Henning Moritzen - med fine bølger i håret - er måske dén, der slipper bedst afsted med sin indsats som den håbefulde sanger.

Der var engang en gade **

Endnu en socialrealistisk skildring fra Peer Guldbrandsens hånd, krydret med dennes vanlige lidt forcerede sans for folkekomediens forløsende smil, her sat i scene gennem de to gademusikanter David og Goliath, i Preben Lerdorff-Rye og Karl Steggers skikkelser. Ellers er historien om den bortløbne Ditte (Ulla Lock) der finder trøst hos sin (formodede) faster (Lily Broberg) en lidt træg omgang, selvom Peter Malberg som småsvindleren Valdemar, der har en afgørende rolle at spille i pigens liv, gør filmen seværdig med endnu en pudsig karakter. Desuden ser man Ove Sprogøe, Elith Foss og Knud Schrøder på rollelisten. Musik af Svend Gyldmark og filmet at Henning Bendtsen og John Carlsen; i virkeligheden er billedsiden det mest appellerende ved filmen.

Englen i sort ** ½

Det trækker sammen til uvejr hos overlæge Brandt og hans kone, da hendes fortid pludselig indhenter hende i denne lovligt retoriske, men rent faktisk velspillede filmatisering af Arvid Müller og Erling Poulsens historie. Helle Virkner overspiller en anelse, men hendes skønhed er bjergtagende, og hun får et virkeligt menneske ud af Betina. Censurfarligt for tiden håndterer Sven Methling sit tema med smagfuldhed og diskretion, og han lader skuespillerne om at skabe dramaet - og det er der heldigvis rigeligt af! Filmen virker generelt uroligt klippet og fortalt, men man lader sig indfange alligevel. Poul Reichhardt har her en af sine bedste roller som en sjuft uden lige; en af hans mest overbevisende præstationer, i øvrigt. Billederne af Kjeld Arnholtz har en knugende virkning som medvirker betydeligt til at filmen lykkes. På rollelisten finder man også en velspillende Ingeborg Brahms, Ellen Gottschalch, Knud Heglund, Dorthe Jørgensen, Karl Stegger, Holger Vistisen og Kjeld Jacobsen. En meget ung Malene Schwartz dukker op som sygeplejerske i en enkelt scene.

Amor i telefonen **

Peer Guldbrandsen skrev og instruerede denne anæmiske sex-farce, hvor Preben Mahrts trussetyv får overbevist Preben Lerdorff-Rye's erotikforskrækkede magister om at han kan forføre flere kvinder simultant. Potentiel morsom film der desværre aldrig folder sig helt ud, men konstant bremses af stift overspil og urytmisk tempo. Filmen køres yderligere af sporet af en musicerende Preben Uglebjerg på guitar midtvejs i det hele, en særligt ærgerlig "udvikling" i filmen. På rollelisten finder man iøvrigt Hans Kurt, Astrid Villaume, Birgitte Federspiel og Helle Virkner.

Det lille hotel ** ½

Et bortblæst nodepapir der havner i de tilsyneladende forkerte hænder bliver starten på et romantisk eventyr i København med "Det Lille Hotel" som centrum. Man skal ikke kigge historien for meget efter i sømmene, og selvom Mogens Lincks historie også forsøger sig med lidt usubtilt indflettet samfundskritik, så forbliver filmen i Jon Iversens hænder et gement lystspil med lidt vovede undertoner og med tendens til det direkte forlorne. Det ændrer imidlertid ikke på, at skuespillerne alle er vidunderlige og der er god rapport mellem alle.

Mor skal giftes ** ½

Helt udmærket Gammel Dansk om en bryggerienke (Beatrice Bonnesen) der godtroende har overladt ledelsen til sin dovne og uambitiøse søn og igennem adskillige år har ladet pengene gåt til ham og sine øvrige børn. Men da beløbene bliver stadigt større og firmaets egentlige direktør (Gunnar Lauring) begynder at gøre kur til hende, beslutter hun sig for at stille visse betingelser. Hun inviterer samtlige af sine børn til moderens gods hvor de forkælede snart skal se, at de selv må begynde at smøger ærmerne op hvis de skal fortsætte deres privilegerede tilværelse.
Vi ser meget unge udgaver af Henning Mortitzen og Helle Virker (en helt grotesk drenget Bent Mejding i sin første filmrolle!) og dateret komedieoverspil fra Christian Arhoff, hvilket dog ikke er ødelæggende da han har et par sjove scener der involverer alkohol. Filmens rytme er usikker, men budskabet er klart og tidsvarende nok til at man hænger på. Fine farvebilleder og musikken er af Sven Gyldmark.

Tre må man være ** ½

Efter datidens forhold ret vovet lystspil, skrevet af Fleming Lynge efter Jens Lochers skuespil, er en momentvís trægt afviklet historie om en dameglad sagfører, der både vil blæse og have mel i munden når det kommer til ægteskabet. Men han har gjort regning uden vært, eller rettere værtinder, for både hustruen og elskerinden er handlekraftige og viljestærke kvinder der har deres egne dagsordener. Ganske muntert og luftigt samlet set, selvom historien er lidt tungt formidlet. Både Helle Virkner og Ghita Nørby er særdeles voluptiøse - og viser det - og Preben Mahrt og Poul Reichhardt er morsomme som de to handyr, der kommer i klemme på hver deres måde. I andre roller ses Ole Wisborg og Ellen Gottschalch. Det er Lily Weiding som fortællersken.

Pigen i søgelyset ** ½

Bent Christensen har den helt store pegefinger fremme i denne film om en ung pige (den helt henrivende Vivi Bak) der tilbydes en filmkontrakt efter at have vundet en skønhedskonkurrence. Klaus Pagh spiller hendes skeptiske kæreste, og Osvald Helmuth og Else-Marie er de klasseramte forældre. Preben Neergaard er slesk som pigens agent. For såvidt en fin film, men tiden har gnavet lidt i den.

Skriv din egen anmeldelse af 10 Danske Film Klassikere: Boks 8 - 50'erne - klik her

Start en debat om filmen 10 Danske Film Klassikere: Boks 8 - 50'erne - klik her

Start en debat om denne udgave af 10 Danske Film Klassikere: Boks 8 - 50'erne - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest