Udgivet 1. oktober 2012
af MGM/UA
|
1619301088
/
UPC# 5039036054324 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
United Artists
-
1987
England
-
Farve
-
130 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
England
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
 |
Hans Kr. |
 |
|
 |
Lars |
 |
|
 |
John |
 |
|
|
|
Spioner dør ved daggry
Timothy Dalton er dødbringende som superagenten James Bond i denne turbodrevne action/adventure film. Bevæbnet med en Aston Martin med specielle finesser og sin licens til at dræbe må Agent 007 stoppe en frygtelig våbenkonspiration - som har forbindelser langt inde i den øverste ledelse af den sovjetiske hær.
Roger Moores farvel åbnede nye muligheder. Nu skulle verden se en hårdere, men mere menneskelig, sårbar og ikke mindst monogam Bond. Timothy Dalton blev dog først hyret i 11. time, som den 36 min. Inside The Living Daylights-dokumentar kaster lys over. En screen test viser, at den ellers glimrende Sam Neill prøvede kræfter med rollen, men blev vraget af Cubby. Pierce Brosnan skrev kontrakt, men måtte springe fra i sidste sekund pga. en dum klausul i hans TV-serie, og Dalton fik chancen, selv om han rent faktisk var blevet overvejet helt tilbage i 1968. Om det kongelige par, Diana & Charles, havde brug for at blive syet efter et besøg på settet, hvor de henholdvis affyrede missiler og smadrede flasker (godt nok lavet af glasur) i hovedet på hinanden, melder historien ikke noget om, men faktum er, at en kirurg blev medbragt på location i Marokko pga. The Living Daylights' massive, farlige stunts, og der BLEV brug for ham. Ian Fleming - 007´s Creator (44 min.) er et interessant program om den kendte forfatter, der havde været aktiv under 2. Verdenskrig som spion. Instruktør John Glen, Maryam d’Abo, Jeroen Krabbé, Joe Don Baker m.fl. leverer kommentarsnakken.
Peter J
|
|
Brugerne skriver om James Bond 15: The Living Daylights:
|
Anmeldt af
Holliday, Aalborg |
5. januar 2013 |
|
Lørdag eftermiddag. |
|
Okay, indrømmet, dette er en snyde anmeldelse fremprovokeret af de sidste 45 min. og en zapperunde der endte sine dage på DRHD. Selve filmen har jeg ikke set siden slut 80'erne, starten af 90'erne, så den har jeg umiddelbart ingen mening om. Dette forhindrede dog ikke, at jeg undrer mig. Jeg undrer mig over hvor intetsigende ellers dejlige Maryam d'Abo karakter fremstår i dag. Jeg undrer mig over, en jeep der bliver ramt af et fly, blot bliver skubbet af vejen. Jeg undrer mig over, at der i følge Bond ingen steder er at lande, så agent og blondine i stedet må forlade fly i jeep og der så viser sig en fin asfaltvej midt i ørken. Endda med vejskilte. Jeg undre mig over, at Bond, der lige har vist han er en mesterskytte, bruger alle sin skud mod en lille-bitte skudsikker plasticplade foran skurkens ansigt, når hele hans fede krop er blottet? Sluttelig undre jeg mig (nok engang) over en T.A. anmeldelse. Denne film er en hån (og en hån er ikke så lidt, skal jeg hilse og sige) mod Bond fans! Alligevel får den to stjerner? Altså 50%. Når alt dette er sagt og skrevet, skal der selvfølgelig ikke herske den mindste tvivl om, at alt dette blot er en undskyldning for, at bringe billedet med d'Abo. Skulle du nu undre dig.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
30. december 2012 |
|
Nye boller på suppen ! |
|
Efter at Roger Moore var røget på en mere end velfortjent pension som James Bond, så var det endnu atter tid til at finde en ny skuespiller som kunne fylde skoene ud som Agent 007. Valget faldt på Pierce Brosnan som i et stykke tid havde luret som en mulig fremtidig kandidat, men pga. kontraktforpligtelser til serien "Remington Steele", så kunne Brosnan i sidste ende ikke lege Agent 007... endnu, for vi ved jo vist nok alle sammen at han senere nok skulle få sin chance. Derfor var man desperat ude og lede efter én ny, og ham der i sidste ende takkede ja, var en waliser som tilbage i sidst 60'erne blev spurgt om rollen som James Bond var noget for ham?, hvilket han takkede nej til da han selv mente han som ung fyr i start 20'erne var alt alt for ung til at lege Bond. Men som 43 årig så takkede Timothy Dalton altså ja tak til rollen... og filmen var selvfølgelig "The Living Daylights".
Og med Daltons indtræden i filmserien, er det stort set slut med de flere komiske indspark som vi kendte fra Roger Moore filmene. For Timothy Dalton har virkelig sat sig ned og læst Ian Flemings romaner for at opsuge Bonds ægte natur, som er en langt mere kold, kynisk og halv-psykopatisk personlighed end man nogensinde kunne ha' forestillet sig fra de mere familievenlige film med den forgående Bond. Jeg har både læst og hørt, at mange betragter Dalton som den Bond der tættest er kommet på Flemings oprindelig figur, men én ting er sten sikkert: Han er en fremragende James Bond! Og tror mig jeg ved manden har en del ´´hadere´´, men efter min bedste overbevisning så levere Dalton store skuespils-mæssige kvaliteter til rollen, og giver Bond en dybde man aldrig før på dette tidspunkt havde set før, og som faktisk først igen kom frem da Daniel Craig blev James Bond!
Plottet i "The Living Daylights" prøver at være lidt mere intelligent og politisk skarp end andre i filmserien, og med en ´´Method Actor´´ i rollen som Bond var det da også kun naturligt, at man prøvede at ryste visse familievenlige og små-klichéfulde elementer ud af historien. Men trods en fantastisk intro-sekvens, som præsentere Dalton på den bedst tænkelig måde, så begynder filmen så småt alt falde for hinanden jo længere man kommer frem. For historien hænger ikke perfekt sammen, og når man så endelig når til finalen... så får vi et ægte antiklimaks, der kun overgås af slutningerne fra "Diamonds Are Forever" og "The World Is Not Enough".
Men det som i bund og grund trækker filmen aller mest ned i karakter, er skurkene som må siges at være i blandt filmseriens svageste! Både Jeroen Krabbé og Joe Don Baker er ufattelig kedelige, og synes aldrig på noget tidspunkt at udgøre en rigtigt alvorlig trussel for Bond. Det er kun håndlangeren Necros spillet af tyske Andreas Wisniewski, der sådan rigtig byder på noget godt fra skurkesiden, så HALLELUJA for han i det mindste var med. James Bonds kammerat Felix Leiter gør også et comeback, men figuren synes ganske irrelevant for plottet, og så spilles Leiter formidabelt kedeligt af John Terry (NEJ ikke fodboldspilleren!), der selvfølgelig ikke gøre rollen mere nyttig. Bondtøsen spilles af Maryam D'Abo, og selvom hun ligner en meget atypisk Bond-babe, så levere hun en fin præstation!!!
Teknisk set er "The Living Daylights" en vidunderlig film, og acion-sekvenserne kan kun betegnes som ufattelig underholdende og yderst professionelt lavet, hvilket jo ikke er så underligt endda, da standard altid plejer at være høj i en Bondfilm.
Alt i alt, så fungere filmen i længden trods dens svagheder. Dalton synes aldeles habil, fremragende og udviser langt fra noget usikkerhed i rollen, da han har gjort sit hjemmearbejde. Actionscenerne sidder lige i vindøjet og filmens musik leveret for aller sidste gang af John Barry giver filmen et ekstra ´´touch´´. Havde plottet dog bare været bedre sammenhængende, finalen anderledes og skurkene mere interessant og ondskabsfulde... ja, så kunne "The Living Daylights" ha' været én i blandt de bedste i filmserien! Men god og anbefalelsesværdig?... ja det er filmen!
|
|
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
4. maj 2010 |
|
producenterne burde dø ved daggry! |
|
Timothy Dalton er en habil skuespiller, og gør egentlig et ganske ok job i sin "Bondfortolkning", men han bliver ladt i stikken af et uinspireret manuskript og middelmådig instruktion. Producerne har forsøgt at ramme en mere "ægte" Ian Flemming stil, men problemet er bare at filmen er direkte kedelig, og hverken skurke eller bondbabes er mindeværdige i The Living Daylights. Egentlig lidt synd for Timothy Dalton som har fået mere negativ kritik end han egentlig har fortjent for sine Bond roller.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
2. maj 2010 |
|
Bond i kold krig |
|
En rigtig koldkriger-bond, hvor han assisterer en smuk chellist (Mayam d'Abo) med at flygte fra øst og hvor han kæmper med russere i Afghanistan. For at parafrasere Heathers, cold war is so '87! Living Daylight vil bedst blive husket for åbningscenen på Gibraltar. Ellers er det en ret tam affære. Skurken, en korrupt russer, er en dårlig vittighed. Med T.A.s udødelige ord: Fy-Fan! PS. Mayam d'Abo viser en del mere hud i Xtro.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
31. december 2003 |
|
Fy-fan! |
|
En hån mod alle Bond-fans!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af James Bond 15: The Living Daylights - klik her
Start en debat om filmen James Bond 15: The Living Daylights - klik her
Start en debat om denne udgave af Living Daylights, The - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|