En afghansk stammeleder (Omar Sharif) er fast besluttet på at overgå sin bestemte og krævende far (Jack Palance) i ridefærdighed. Eventyr-action-drama instrueret af John Frankenheimer (Manchurian Candidate) og med manuskript af selveste Dalton Trumbo (Spartacus). Filmen er optaget on location i både Afghanistan og Spanien og er fuld af storslåede actionscener. Et unikt portræt af de lokale stammer og deres levevis.
Gammeldags eventyrdrama om et væddeløb i Afghanistan. Omar Sharif spiller Uraz der vil bevise sit værd over for sin skeptiske fader, i skikkelse af Jack Palance, no less. Filmen er et godt eksempel på god solid historiefortælling, selvom filmen har sin andel af døde punkter. Frankenheimer har naturligvis lavet bedre film. Se hellere "Hidalgo", hvor der jo også er blevet plads til Sharif. Claude Renoirs billeder skal opleves i bredformatet og går tabt på TV.