Predator: 5-Movie Collection
Predator (1987)
Major "Dutch" Schaeffer (Arnold Schwarznegger) bliver rekrutteret af CIA til at befri tilfangetagne gidsler i den Central-Amerikanske jungle. Her møder Dutch og hans mænd en fjende langt værre end guerillaerne. Et overnaturligt væsen, de ikke kan se.
Spækket med celebre special effects og fede kampscener. Predator er den mest skræmmende og spændende Arnold Schwarznegger film - stadigvæk.
Predator 2 (1990)
L.A. er en trykkoger uden lige. Bandekrige hærger, og sommeren er varmere end nogensinde. Det lokker nogle helt specielle rovdyr ud af skyggerne, og et af dem er slet ikke fra denne planet! Midt i dette helvede prøver politimanden Mike Harrigan (Danny Glover) at opklare nogle brutale mord, som han tror skyldes føromtalte bandekrige. Ligene af flere narkohandlere bliver fundet mishandlede og flåede rundt omkring i byen, men snart går det op for Harrigan, at der er mere på spil end som så.
Predators (2010)
En hardcore eks-soldat (Adrien Brody) får sig noget af en overraskelse da han vågner op. Han er i frit fald på vej mod jorden! I sidste øjeblik lukker en faldskærm sig op og redder ham fra at blive splattet ud over et større område. Og så melder det næste spørgsmål sig: Hvor er han? Okay, han befinder sig i en tyk jungle, men hvor? Og hvorfor? Rundt omkring ham daler andre personer ned fra himlen... Den ene brutale dræbertype efter den anden. Alle er bevæbnet. Ingen kan huske, hvordan de er havnet der. Snart går sandheden op for den lille bande soldater: De er ikke på jorden mere, og der er nogen, der er efter dem!
The Predator (2018)
Snigskytten Quinn McKenna (Boyd Holbrook) har en meget dårlig dag. Først får han nærmest et rumskib i hovedet, dernæst bliver han arresteret af skumle soldater fra regeringen, der tror han har set for meget. Det går op for Quinn, at Jorden har fået besøg at et fremmed væsen. En predator, der er på jagt efter noget! Sammen med en gruppe tabersoldater og en videnskabskvinde prøver Quinn at få styr på situationen, men de har ingen anelsen om, hvilke kamp de har besluttet at kaste sig ind i. Da det går op for Quinn, at han er kommet til at gøre sin lille søn Rory til mål for både Predator og soldater, bliver kampen endnu mere intens!
Prey (2022)
Vi er mange år, før Arnold bed hårdt ned i sin cigar og kastede sig ud i en mano a mano kamp mod den formidable kriger fra rummet, The Predator, i en jungle i Sydamerika. Året er 1719, og vi følger en Comanche-stamme, mere specifikt den unge kvinde Naru, der drømmer om at blive en stor kriger. Midt i en jagt i skoven støder hun på noget, der er farligere end alt, hvad hun tidligere har stået ansigt til ansigt med. Det er naturligvis Predator-krigerne, der er på spil, og nu er Naru den eneste, der står mellem truslen fra rummet og hendes stamme.
|