Franky og Ballas er stjerner på skolens svømmehold. Tilsyneladende kører alting på skinner for dem. I hvert fald indtil Frankys 17-års fødselsdag, hvor de opdager, at deres forhold måske ikke er fuldkomment platonisk. Hvad der efterfølgende sker, får begge unge mænd til at stille spørgsmål ved, om deres generation er så rummelig og fordomsfri, som den ofte fremstilles. Giant Little Ones er en inderlig og intim coming-of-age fortælling om venskab, om at finde sig selv og om en kærlighed uden grænser.