Brugerne skriver om Last Night in Soho (Edgar Wright):
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
2. december 2021
|
|
London kan være et barskt sted |
|
Den unge Ellie(Thomasin McKenzie) er den unge pige fra Cornwall med en modedesigner i maven og en glubende appetit på 60'ernes Swinging London kultur, mode og musik. Bedstemoderen Peggy(Rita Tushingham) advarer hende mod at rejser dertil, da hendes mor kom hjem derfra knækket, som hun siger London kan være et barskt sted. Men hun tager dertil, indlogerer sig på et kollegium på værelse med Jocasta (norsk-skotske Synnøve Karslen), en sluf fra helvede. Hun er ude at drikke og danse med studiekammerater, men får nok at sluffen og flytter på værelse, udlejet af Ms. Collins (Diana Rigg). Loftværelset er forblevet fuldstændigt urørt siden 60'erne og viser sig at gemme på fortiden, nærmere bestemt swinging London, fordi samme nat har hun en meget livagtig drøm, hvor hun forlader huset og går over gaden til en fashionabel natklub. Biografen ved siden af spiller Thunderball, så vi kan stedfæste året til 1966. På klubben møder hun impressarioen og luderkarlen Jack (Matt Smith), fascinerende, fængende og tilsyneladende en farlig mand, spillet så godt at det ville være en forbrydelse hvis han bliver forbigået ved næste Oscar-uddeling. Ellies alter ego om natten, Sandie, spilles til perfektion af Anya Taylor-Joy (Queen's Gambit). Filmen udvikler sig fra en let 60'er pop musical til en whodunnit, en sand rutchebane af en horrorfest med svimlende flot kameraarbejde og fantastiske billedkompositioner. Det er ikke muligt at finde et grimt, ligegyldigt eller dårligt billede i filmen, det er virkelig en af den slags film, hvor man kan tage et næsten hvilkensomhelst still fra filmen, blæse det op i plakatstørrelse og hænge på væggen. Stilen er stærkt giallo-inspireret og instruktør Edgar Wright kan ganske afgjort sin Mario Bava og Dario Argento (en af natklubberne der frekventeres hedder i øvrigt Inferno!). Dette er en film, hvor stilen, musikken, kameraarbejdet, billedkompositionerne, castingen og det fantastiske whodunnit-plot bare sidder lige i skabet og filmen er et kvantespring fra instruktørens Baby Driver, det er et sandt mesterværk, der ikke kunne være fjernere fra samlebåndets ligegyldigheder. Alt her er lavet med intention og der er kælet for det. Den er rystende god, også som gyser betragtet, et sjældent godt gys. Se den i en biograf, det fortjener den.
|
|
|