Udgivet 17. januar 2019
af Soul Media
|
55532
/
UPC# 5709165555329 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Palladium Film
-
1964
Danmark
-
Farve
-
85 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
- dansk film
|
Tekster: |
Ingen
|
|
Sprog: |
Dansk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Selvmordsskolen
En film i farver af Knud Leif Thomsen, lover plakaten! Der er tale om et barokt, satirisk lystspil om hverdagsdanskeren (Jørgen Ryg), der kommer i klemme i velfærdsamfundets barske maskineri. Han er på sammenbruddets rand og ser derfor kun den udvej at forlade denne verden. Han opsøger Doktor X (Axel Strøbye), som er leder af en selvmordsskole, der reklamerer med 100% effektivitet. Bodil Udsen, Judy Gringer, Helle Hertz, Preben Kaas, Morten Grunwald og Paul Hagen er også at finde på rollelisten!
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Selvmordsskolen:
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
6. januar 2019
|
|
»Har i spist Mor?« |
|
KAN INDEHOLDE SPOILERE!
En meget overset og misforstået film af samtidens kritikere. Kulsort ætsende samfundssartirisk klassiker og et absolut hovedværk i dansk film i 60'erne. På mange måder en dansk pendent til den to år senere Fahrenheit 451. Jeg så den oprindeligt i Grøndal Bio i 1981 og senere genså jeg den på VHS og nu kommer den så altså på DVD med stor forsinkelse, (Det har den været længe om!) Knud Leif Thomsens fortælling om den utilpassede borger i form af Jørgen Ryg. Reklamerne på TV opfordre til at "tag en Pop og bliv som de andre". Hans odyssé gå rundt i det futuristiske samfund, som han forsøger at forlade ved at begå selvmord. Axel Strøbye spiller et utal af små roller i filmen, bl.a. lægen på selvmordsklinikken og præsten, der står på prædikestolen i kirken og prædiker om ingenting. Ordet Gud nævnes slet ikke. Der er en række komiske og bizarre indslag, som da han forføres i en park af den dejlige Lone Hertz, som han formaster sig til at sige du til efter at have knaldet hende, hvilket afføder en replik fra damen: Sig mig, bliver De altid så familiær, når De har været sammen med en pige?. På kirkegården sætter manden sig på en bænk for at nyde fred og ro, hvorpå der ruller en bulldozer ind og jævner kirkegården med jorden og så bliver der lavet en parkeringsplads. Hans forsøg på selvmord med en stor kaliber 45 pistol går ikke så godt. Han vil fylde løbet med vand for at øge effekten af skuddet, men i dagens festlige anledning vil han bruge cognac. Problemer er bare, at cognacen løber ud af løbet, når han stikker den i munden og det gentager sig en del gange til han bliver eventyrligt fuld, for fuld til at begå selvmord. En biograf han går ind i viser en sort/hvid kannibalfilm, hvor familien har slagtet og er ved at spise mor, fordi hun serverede noget værre hundeæde! Hos en bilforhandler tilbydes han en model uden bremser. Den kører alligevel så hurtigt, at der ikke er nogen grund til at brænse op, man kører bare ud i døden! En rigtig kradser anno 1964, stærkt influeret af fransk nybølge. Og en glansrolle for Jørgen Ryg.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
5. januar 2019
|
|
Livslede |
|
En smule overset satire, der fik en ufortjent hård medfart af kritikken som har holdt sig relativt usvækket igennem årene. Knud Leif Thomsen fortæller og instruerer sin egen historie om en mand (Jørgen Ryg), der er træt af livet og får hjælp til at tage sig af dage. Filmen er et angreb på tidens konformisme og forlystelsessyge og giver et tragikomisk billede af det moderne livs hulhed, Ryg er en fornøjelse i hovedrollen. Filmen gentager sig selv en lille smule, men det betyder ikke så meget. I andre roller ses Axel Strøbye, Lone & Helle Hertz; Judy Gringer, Kirsten Walther, Preben Kaas, Morten Grunwald, Paul Hagen, Palle Huld samt Hans W. Petersen. Musik af Bent Fabricius-Bjerre og filmet af Henning Kristiansen.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Selvmordsskolen - klik her
Start en debat om filmen Selvmordsskolen - klik her
Start en debat om denne udgave af Selvmordsskolen - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|