Udmærket filmatisering af Alexandre Dumas' klassiske historie om den arrogante og selvoptagede Kong Louis d. 14. der finder ud af, at han har en tvillingebroder som kan true hans position på tronen. Han spilles med fin grusomhed af navnebroderen Louis Hayward; balancen mellem de to roller har han helt styr på. Fint sat i scene af den legendariske James Whale der gav sit publikum Frankenstein, Den Usynlige Mand og en række andre klassiske Universal-universer. På rollelisten finder man ydermere den dejlige Joan Bennett som Maria Theresa, Joseph Schildkraut i rollen som den listige Fouquet og Alan Hale som Porthos. Aramis og Athon spilles af henholdsvis Miles Mander og Bert Roach. Albert Dekker er med som Louis d. 13. og hvis man ikke blinker kan man spottet en ung Peter Cushing i sin filmdebut som en officer.