Brugerne skriver om Rats: Night of Terror:
|
Anmeldt af
Lugosi, Aarhus C |
28. januar 2014 |
|
Helt til rotterne |
|
Italiens svar på Ed Wood, exploitation- og trash mogulen Bruno Mattai, rammer her bunden af å-film-affaldet med Rats. Vi befinder os år 225 A.B, After the Bomb, og en gruppe af bikere søger tilflugt i en bygning inficeret med menneskeædende rotter. Menneskeædende er måske så meget sagt, det meste af tiden får holdet af ’skuespillerne’ nemlig kastet rotterne i hovedet, formodentlig fra en spand af instruktøren selv(i sig selv en passende straf for at medvirke i dette makværk). Et andet eksempel på tåbelighederne i filmen er, at nogle af bikerne bliver fanget bag en dør med rotter og forsøger desparat at komme ud. Bikerne hyler og skriger selvom om rotterne befinder sig flere meter bag dem i en lille cirkel, hvor de skræmt render rundt mellem hinanden. Det værste er dog den helt igennem vanvittige synkronisering af lyden, de lyder alle sammen som retarderede, men specielt en kvinde gør sig bemærket med en high-pitch nasal stemme, der øjeblikkelig får dig til at vågne igen. Som ung i de glade video 80ére, elsker jeg som en hver anden en gang post-apokalytisk grusgrav nonsens, men Rats er en helt igennem håbløb og luset produktion. Som kuriosum skal nævnes af gutterne fra AWE, der har udsendt filmen, påstår at rotterne i virkeligheden er grå-malede marsvin med på-limet hale. Den holder ikke, rotterne er skam rigtige nok og det er faktisk en skam, det med marsvinene kunne have været morsomt. Det skal nævnes at Mattai også lavede zombie rip-offén Hell of the Living Dead, ikke en god film i konventionel forstand, men undertegnede finder den faktisk ganske underholdende. Instruktøren har også i denne film forsøgt at gemme sig bag pseudonymet, Vincent Dawn - suk.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
31. maj 2008 |
|
lodne gnavere der har smag for menneskekød |
|
Langt fra vellykket, men i enden udemærket latterlig italiensk splatter/gyser, hvor små intelligente sultne rotter har set sig varm på en gruppe rockere. Effekterne ser sjove og 80'er agtig ud, og skuespillerne virker så dumme at de næsten har fortjent at dø. Men jeg fortrækker til hver en tid heller filmen ''Of Unknown Origin'' med Peter Weller, som må betegnes at værer rottegyseren over dem alle.
|
|
|