Brugerne skriver om 10 Danske Film Klassikere: Boks 2 - 30'erne:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. marts 2021
|
|
Det danske filmguld |
|
Snushanerne **
En kolerisk filmsdirektør (en næsten vanvittigt overspillende Sigurd Langberg) forlanger af to manusforfattere, at de skal finde en historie der kan fænge det moderne publikum. De havner på Solskinsøen, hvor de bliver venner med lille Connie, får spist en røget sild og desuden får fanget en smuglerring. Ganske bedaget lystspil der knager gevaldigt i fugerne, men skuespillerne gør en god indsats over hele linjen, selvom historien er virkeligt tynd. Kai Holm er ætsende ond som en af smuglerne. Den anden film hvor Schønberg og Jensen spillede sammen med Connie, hvor den første "Kidnapped" var noget mere vellykket.
Millionærdrengen
Giftes - Nej Tak! ** ½
Berthe Qvistgaard, i sin første rigtige filmrolle, spiller en forfatterinde, der har skrevet et flammeskrift imod ægteskabet, og derfor er blevet lagt på is af den herskende klasse og mistet mange venner på dén konto. Lis Smed er hendes veninde, der konstant er på kant med sin mand, spillet af Sigfred Johansen, og derfor tager de på en lille tur rundt i det danske sommerland, ledsaget af forfatterindens fætter, der er ulykkeligt forelsket i hende. Ind fra højre kommer så en følsom Henrik Bentzon og så er spørgsmålet, om principper vedbliver at være principper, når kærligheden kommer. Ganske hyggeligt lille lystspil med yderst veloplagte skuespillere; nyd f.eks. Johannes Meyer som den koleriske, men godhjertede godsejer og Ib Schønberg som fætteren.
Inkognito **
Ib Schønberg spiller hovedrollen i denne bedagede komedie om en udygtig forretningsmand, der ikke kan få en fod til jorden i sit eget firma og derfor beslutter sig for at tage en stilling i en af sine filialer for at kende faget fra bunden. Filmen er sådan set morsom nok, men instruktørens manglende sans for at give historien flow skaber en urytmisk og hakkende kontinuitet der forplumrer de gode intentioner om at fortælle en fin sædeskildring. Skuespillerne er gode, særligt Arthur Jensen som Schønbergs butler og Johannes Meyer som direktøren. Poul Reichhardt dukker op som opdager i filmens sidste scene.
Flaadens Blaa Matroser *
Tidskarakteristisk men håbløst ældet skumsprøjtskomedie om løjerne ombord på en af flådens fartøjer holdes marginalt oven vande takket være en dedikeret præstation af Ib Schønberg som radiotelegrafisten der er den gode fe både på land og til vands. Filmen er så handlingsløs som tænkes kan og byder ikke engang på karakterer der hæver sig over det farveløse og Christian Arhoffs vandede vitser kan heller ikke redde filmen, der tillige disker op med en afsindigt og påklistret spion-subplot i de sidste tyve minutter. De medvirkende er overladt til tilfældighederne og de udsatte stakler omfatter Lis Smed, Carl Fischer, Arthur Jensen, Sigfred Johansen og Asbjørn Andersen. Som kontordamer ses meget unge udgaver af Bodil Kjer og Vera Gebuhr og Emil Hass Christensen spiller en officer. Violinekvilibristen Wandy Tworek giver et nummer på sit instrument, måske filmens eneste højdepunkt.
Plat eller Krone **
Bedaget folkekomedie om to barndomsvenner hvis veje krydses igen i voksenlivet, der har bragt dem på vidt forskellig baner. Filmen er rodet fortalt, men skuespillerne gør en god indsats til trods for materialets skrøbelighed. Ikke en helt velpoleret sten fra skattekisten, men fans af Ib Schønberg vil måske være ligeglade.
Balletten Danser ** ½
Ganske unge udgaver af Ebbe Rode og Bodil Kjer i deres første film sammen er udgangspunktet for dette lette lystspil der tager en lidt for seriøs drejning hen mod slutningen, som ikke helt er i balance med den fordringsløse tone som eller præger foretagendet. Balletmiljøet er glimrende formidlet med en ung og tynd John Price som balletmester med store armbevægelser. Harald Lander spiller Rodes klaverspillende lejlighedskamerat og tilfører filmen en del energi. Blandt de medvirkende ses også Beatrice Bonnesen, Aage Fønss, Tavs Neiiendam, Bjørn Spiro og Lili Heglund. Musik af Erik Fiehn.
Den Gamle Præst **
Det kan meget vel være, at Poul Reumert fejrede triumfer på de danske teaterscener igennem sin lange karriere, men som filmskuespiller faldt han nådesløst igennem og denne film er ingen undtagelse. Han spiller en jysk greve der kæmper med at få sin gård til at fungere, samtidigt med at han skal finde et passende parti til sin datter. Filmen finder aldrig rigtigt melodien og den forcerede alvor bliver hurtigt anstrengende. Katy Valentin er dog sød at kigge på.
Elverhøj **
Johan Ludvig Heibergs teaterstykke blev lavet til film med stor entusiasme, men desværre også SOM et stykke teater med stor alvor og frem for alt tung iscenesættelse. I lighed med "En søndag på Amager" - der også er et af nationalkoryfæerne - tilstræbes her en stor akkuratesse, der ender med at blive så nidkær, at historien mister fremdrift og den friskhed som fortællingen ellers så rigeligt rummer. At mange teaterskuespillere medvirker er her uden betydning, for det handler om at indstillingen er forkert, men måske en filmatisering skulle have ladet vente på sig ca. 20 år. Holder Drachmanns "Der var engang" blev jo f.eks. i John Prices hænder en perlende lille film.
En Lille Tilfældighed
|
|
|
Region
