An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

X-Men: Collection (10 film)  (DVD) X-Men: Collection (10 film)

Send mig en mail, når den udkommer

X-Men: Collection (10 film)  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 399.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 26/4-2021

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. X-Men: Collection (10 film) - 2000-2020 Ønskeliste
TV-system: PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse: England
Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


X-Men 1-10

  • X-Men (2000)
  • X2 (2003)
  • X-Men: The Last Stand (2006)
  • X-Men Origins: Wolverine (2009)
  • X: First Class (2011)
  • The Wolverine (2013)
  • X-Men: Days of Future Past (2014)
  • X-Men: Apocalypse (2016)
  • Dark Phoenix (2019)
  • The New Mutants (2020)

Brugerne skriver om X-Men: Collection (10 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 27. marts 2021
Mutanternes verden

X-Men ***

X-MEN er lykkedes ret udmærket; stilen fra tegneserien er indfanget meget godt og castingen er der heller ikke noget at udsætte på. Dog synes jeg måske nok den bliver en anelse liret af henimod slutningen. Men ellers en flot film.

X2 ***

Som tilfældet var med den første film, så er der her tale om yderst kompetent og intelligent underholdning. Knap så stilsikker måske og ikke så stramt formet som "X-Men" kompenserer opfølgeren dog ved at være et sandt overflødighedshorn af gode effekter, et godt script (skulle det ikke have været nævnt først, egentlig?!) og et forrygende tempo. Man er prægtigt stimuleret hele tiden, og den enkle morale fremmer selvfølgelig tillige filmen som helhed.

X-Men: The Last Stand ** ½

Myndighederne har udviklet en kur mod mutationerne og da Magneto finder ud af dette allierer han sig med Jean Grey imod Logan og Xavier med katastrofale konsekvenser. Ganske spændende tredje kapitel med en del forvirrende sidehistorier, men effektfuld og trimmet underholdning med nogle helt forbløffende flotte scener, navnligt til sidst i filmen. Morsom cameo til Stan Lee i begyndelsen af filmen.

X-Men: Wolverine ** ½

Det er selvfølgelig en rigtig god idé at lave en række baggrundsfilm om mutanternes forhistorie og der er sikkert mange der vil finde denne første af dem rigtig spændende. Men jeg syntes at den er for énstrenget og er ret beset blot én lang chase. Desuden fandt jeg at den forsøgte at gøre lidt for mange segmenter tilfredse til at det helt kunne accepteres.
Underholdende er det dog helt klart og der er fart på.

X-Men: First Class ** ½

Ganske vellykket prequel der forholder sig rimeligt loyalt over for stilen i de øvrige film og ikke forråder figurerne og deres dilemma. Der er noget at tænke over og castet gør det gennemgående godt, ligesom der er lidt flere frække damer med end der plejer i denne filmserie; January Jones og Jennifer Lawrence for blot at nævne de mest iøjnefaldende af dem. James McAvoy gør det fint som Xavier mens Kevin Bacon virker fejlcastet som Shaw. Effekterne er dog hovedattraktionen i denne lidt ufokuserede film der ikke desto mindre lykkes med at fastholde interessen hele vejen igennem. En lidt strammere plotline ville have hjulpet for filmen har næsten det hele, men altså også kun næsten.

X-Men: Apocalypse ** ½

Det kan være svært at hitte rede i kronologien, hvis man ikke ser denne filmserie i kronologiske orden, men det ændrer ikke ved, at man altid har nogenlunde fin underholdning på plads. Denne gang skal mutanterne bekæmpe en ond X-Man, som har vokset sig stor og mægtig i kraft og styrke med det ene formål at udslette menneskeheden, så der kan startes på en frisk. Den idé er Magneto desværre med på, da han må gennemleve en personlig tragedie, der gør ham bitter og aggressiv, så det er op til de andre at tage affære inden det er for sent. Filmen er, som alle de øvrige i serien, en visuel oplevelse, selvom historien har lidt problemer med at sætte sig i første del. Mange fine vignetter og man får desuden opklaret hvordan Xavier mistede hårpragten. Mange søde mutantpiger (dét lyder umiddelbart lidt weird), heriblandt den rødhårede skønhed Sophie Turner, som de fleste vil forbinde med "Game of Thrones", samt brunetten Rose Byrne som medvirkede i "Insidious"-filmene og "Troja". Oscar Isaac gør en god villain.

Skriv din egen anmeldelse af X-Men: Collection (10 film) - klik her

Start en debat om filmen X-Men: Collection (10 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af X-Men: Collection (10 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest