An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film) (DVD) Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film)

Udgivet 18. oktober 2021 af Soul Media 72672 / UPC# 5709165726729

Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 179.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film) - 1951-1970 Ønskeliste
TV-system: PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse: Danmark
- dansk film

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm

  • Dorte (1951)
  • Frøken April (1963)
  • En tagsten i ho'det (1966)
  • Oktober-dage (1970)

Brugerne skriver om Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 30. september 2021
Storartede Sprogø
Dorte ** ½

Den naive men venlige Dorte (Ilselil Larsen) opsøger sin fader (Ib Schønberg) i København efter at hendes moder er død og bliver taget godt imod af ham i hans hjem. Men hendes to halvsøskende (Nina Pens Rode og Preben Neergaard) er ikke lige så betagede og ser hende som en konkurrent til både arv og privilegier. Men da faderen er et rodehoved når det kommer til pengesager, skrider pigen ind og hjælper familien på ret køl igen. Skrevet af Peer Guldbrandsen og filmen har da også dennes karakteristiske kritiske tilgang til den privilegerede klasse og deres sæder. På rollelisten finder man desuden Johannes Meyer, Helge Kjærulff-Schmidt, Katy Valentin, Ove Sprogøe, Maria Garland, Henning Moritzen og Dirch Passer. Sven Gyldmark medvirker i en enkelt scene som pianist ved et af Schønbergs selskaber i privaten.

Frøken April ** ½

På et nervesanatorium er den unge og stræbsomme men dybt distræte læge Jochumsen (Ove Sprogøe) ved at udvikle et serum der kan gøre mennesker yngre. Han assisteres af den smukke sygeplejerske April (Marlene Schwartz) som elsker ham og han har det på samme måde. Men han er alt for optaget af videnskaben til at gøre noget ved det. Imidlertid opstår der en situation der får ham til at se anderledes på tingene. Hvis han ellers kan slippe reagensglasset!
Lidt trægt lystspil med en del unødvendige subplots, specielt til sidst bliver det lidt tungt, men Finn Henriksen stoler tilstrækkeligt meget på sine skuespillere og de svigter ham ikke. På rollelisten finder man Poul Reichhardt, Lily Broberg, Bodil Udsen, Karl Stegger, Arthur Jensen, Valsø Holm, Bjørn Puggaard-Müller, Jessie Rindom, Knud Hallest, Lili Heglund og meget unge udgaver af Bent Mejding og Helle Hertz. Hans W. Petersen spiller bullerbassechefen for det lille hospital.

En tagsten i ho'det **

Lærer Tvebo (Poul Bundgaard) er lidt af en hidsigprop og er ikke afholdt hverken af sine kolleger eller eleverne, der gør grin med ham. Men da han en dag kommer galt afsted, forandres hans personlighed og alle de undertrykte lyster og det gode humør sprøjter ud af manden, til stor glæder for alle omkring ham og ikke mindst ham selv. Lidt træg satire om seksualitetens betydning for kreativitet og overskud rammer sådan set meget plet med alle sine pointer, men filmen er sløvt afviklet og mangler lidt af dén energi som hovedpersonen pludselig fyldes af. Skuespillerne gør det imidlertid fint, og mindre roller ses Bjørn Puggaard-Müller, Poul Thomsen, Jytte Abildstrøm, Valsø Holm og Henry Nielsen. Jess Ingerslev medvirker i sin første rolle som en gymnasieelev. Ikke helt på højde med den første Soya-film, men seværdig nok. Forfatteren medvirker i øvrigt i en lille rolle som en mand ved et møde; hans eneste filmrolle. Musik af Ole Høyer og filmet i tykke farveladebilleder af Aage Wiltrup. Ligesom den første film skrevet af forfatteren selv og Bob Preben Ramsing.

Oktober-dage **

Leif Panduro og Bent Christensen skrev denne lidt stillestående skildring af hvordan de danske jøder blev smuglet til Sverige, og selvom den er befolket med rigtigt mange gode kræfter, så lider filmen frygteligt under mekanisk dubbing af flere af skuespillerne, omend flere af dem kæmper bravt med et ubehjælpsomt skoleengelsk på egen hånd. Jane Seymour kan opleves som jødinde i sin første rigtige filmrolle, og hun gør det glimrende med en af filmens få ægte dramatiske præstationer. Arne Bruun Rasmussen optræder som sig selv i en af filmens første scener. Henning Kristiansens billeder har indlysende kvaliteter, men Bent Christensens instruktion knirker noget i det. Ikke en stor film.

Skriv din egen anmeldelse af Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film) - klik her

Start en debat om filmen Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Ove Sprogø - Go'e Gamle Danske Biograffilm (4 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45