An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Yojimbo  (DVD) Yojimbo

Udgivet 28. august 2017 af British Film Institute BFIV2019 / UPC# 5035673020197

Yojimbo  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Udgået

Det er ikke længere muligt
at bestille denne udgave.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Toho Company - 1961
Japan - Sort/Hvid - 109 min
Ønskeliste
ActionDrama
Filmens specifikationer
Original titel: Yojimbo
Dansk titel: Livvagten
Instruktør: Akira Kurosawa
Medvirkende:
Sanjuro   Toshirô Mifune
Unosuke   Tatsuya Nakadai
Orin  Isuzu Yamada
Inokichi   Daisuke Katô
Seibê   Seizaburô Kawazu
Tokuemon   Takashi Shimura
Yoichiro  Hiroshi Tachikawa
Tazaemon  Kamatari Fujiwara
The Cooper   Atsushi Watanabe
Homma   Susumu Fujita
Vis alle medvirkende...
Stikord: Historisk
Japan
Samurai
Sword & Sorcery
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Japansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 8

Gennemsnit: 9.4 ud af 10

Du kan også stemme.   


En nævefuld Ryo

Scenen er en støvet, vindblæst japansk landsby, som i bedre tider ville være travlt optaget af at afholde det årlige silkemarked. Landsbyen er imidlertid dybt optaget af en blodig fejde mellem byens to ledende familier, som hver især har hyret sig et større slæng af omvandrende lejemordere og herreløse samuraier til anledningen. Vold og mord er dagens orden, hvorfor det første syn, der møder den navnløse ronin (Toshiro Mifune), idet han tilfældigvis vandrer ind i byen, er en hund med en menneskehånd i munden.
    Efter at have spist en hurtig skål ris – som eneste gæst i den lokale inn – beslutter Mifune sig for, at der må være arbejde for ham i en by af denne beskaffenhed. Som han selv siger det: "I en by som denne kan jeg blive betalt for at dræbe, og denne by er fyldt med mænd, som har bedre af at dø". Han gør lidt hurtig reklame for sig selv ved at provokere et par af de lokale udskud til at trække blank mod ham og efterlader to af dem døde og en tredje med en arm mindre at bekymre sig om. Opvisningen har den ønskede effekt, og Mifune finder sig snart bejlet til af begge sider med lukrative jobtilbud. En stund lang fordriver Mifune således tiden med at leje sine evner ud til snart den ene side og snart den anden, alt imens han hele tiden sørger for at puste til flammerne og holde gryden i kog. Han er i virkligheden ganske ligegyldig over for hvilken side, der måtte vinde fejden, og så længe han undgår at tage et personligt engagement i skærmydslerne, lykkes hans dobbeltspil da også upåklageligt. I længden er dette ham imidlertid ikke muligt, og Mifune ender da også bogstaveligt talt med at stå alene mod hele byen.

Kurosawa er ofte blevet anklaget for at være en pessimist, og det portræt, han i Yojimbo tegner af menneskeheden, er da også kun i korte glimt opløftende. Under overfladen af dristige slyngelstreger og virtuose sværdkampe antyder historien det dilemma, at der i en konfrontation sjældent er tale om en god og en ond side. Selve hovedpersonen er ikke afgørende værre eller bedre end de banditter og fribyttere, han på snedig vis spiller ud mod hinanden og likviderer i flæng. Godhed og retfærdighed beskrives som luksusidealer, der let kan ende med at blive skæbnesvangre. De uskyldige og sårbare individer i filmen er egentlig blot uden resourcer, og det overlades til tilskueren at afgøre, om disse karakterer ikke ville være nøjagtigt ligeså korrupte og uden skrupler, dersom de var i en mere fordelagtig position.
    Humoren er sort som tjære i Yojimbo, som var en af Akira Kurosawas største publikums-succeser. Instruktøren har da også sjældent været så ligefremt underholdende og tilgængelig som her, og filmen inspirerede en lang række mere eller mindre direkte genindspilninger og efterligninger, hvoraf den mest berømte unægteligt er Sergio Leones A Fistful of Dollars med Clint Eastwood i hovedrollen som den navnløse opportunist. Derudover er Yojimbo mageløst flot fotograferet i sort/hvid tohoscope af den store japanske fotograf Kazuo Miyagawa, og Masaru Satos rigt detaljerede og perfekt timede rytmiske musik er til tider på nippet til at forvandle det hele til en slags parodi på en samurai musical.
Michael

Brugerne skriver om Yojimbo:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 8. marts 2004
Samurai med revolver
Yojimbo De fleste krtikere udråber ofte denne film til et mesterværk og det er da heller ikke langt fra. Men sammenlignet med DÆMONERNES PORT, DE SYV SAMURAIER og DEN SKJULTE FÆSTNING, så har jeg svært ved at placere denne film i det samme selskab. Jeg tilstår at den er virtuos, men den er langtfra så nuanceret som de allerbedste af Kurosawas film. Dertil er den simpelthen for kynisk. Men en flot film, selvfølgelig! Fantastisk fotografering og helt upåklageligt disponeret. Og så er filmen jo et herligt eksempel på den gensidige påvirkning som vestlig og østlig filmkunst havde på hinanden og de frugtbare resultater der kom ud af det: Kurosawa var en stor beundrer af de amerikanske westerns, navnlig John Fords, og filmen her skal ses på den baggrund. Og denne fascination skabte så påny grobund for Leone. Det er simpelthen så gribende, at man næsten må fælde en tåre!

Skriv din egen anmeldelse af Yojimbo - klik her

Start en debat om filmen Yojimbo - klik her

Start en debat om denne udgave af Yojimbo - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45