An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (Limited Edition) (Blu-ray) (BD) Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (Limited Edition) (Blu-ray)

Udgivet 27. juni 2022 af Powerhouse Films PHILTD324 / UPC# 5060697921946

Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (Limited Edition) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 599.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (6 film) - 1947-1956 Ønskeliste
Blu-ray-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse: England
Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 7.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Columbia Noir #5

Columbia Noir-serien bringer os mindre kendte værker fra Columbias arkiver, lavet i den klassiske noir periode i 1940'erne og 1950'erne. Den femte boks i serien fokuserer specifikt på Humphrey Bogart. Her får vi filmene Dead Reckoning (1947), Knock On Any Door (1949), Tokyo Joe (1949), Sirocco (1951), The Family Secret (1951) og The Harder They Fall (1956). Seks fascinerende film, der viser nye sider af den evigt cool Humphrey Bogart.

Brugerne skriver om Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (6 film):

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 7. april 2022
Seks med Bogey
Dead Reckoning ***

Humphrey Bogart er på toppen af sin ydeevne i denne spændende film-noir om en ex-soldat der skal efterforske en kammerats pludselige forsvinden og bliver involveret i en gusten mordsag. Smidigt afviklet og med en herligt tvetydig rollepræstation fra den altid udmærkede Lizabeth Scott; hendes kemi med Bogart slår momentvis gnister og bringer tankerne hen på hans samspil med Bacall, omend knap så spektakulært. Dialogen er ihvertfald velskreven ligesom plottet er solidt tømret sammen. Man er prægtigt underholdt hele vejen. I andre roller ses William Prince, Wallace Ford og Charles Cane.

Knock on Any Door ** ½

Daniel Taradash og John Monks Jr. skrev Willard Motleys roman om til film og 65 år efter viser resultatet sin alder. Meget omstændelig og groft skåret skildring af ungdomskriminalitetens konsekvenser og samfundets utilstrækkelige evne til at håndtere det fornuftigt. Bogart er som altid solid, mens MacReadys DA'er virker skinger. John Derek, i sin første krediterede filmrolle, er rigtigt udmærket som den unge mand der er kommet på afveje. Han udtaler den legendariske replik: "Live fast, die young, be a good looking corpse!" Udmærket film men aldeles ujævn. Burnett Guffeys sort/hvide billeder er glimrende og er med til at skabe filmens dramatik. En film der er for tidligt på den og som måske skulle have været lavet 5-6 år senere, når folk som Brando og Newman var kommet på banen. Rays instruktion er udmærket, men filmen er for vag og mangler konturer.

Sirocco **

Småsøvnig parafrase over dele af intrigerne der udgjorde "Casablanca" er ganske rigtigt ikke nogen vanvittigt ophidsende film, selvom mindre jo også kan gøre det når Bogart er med. Men her virker han altså temmelig uinspireret, ligesom filmen er fyldt med andre kendte ansigter der også ser ud til at kede sig lidt - bortset lige fra Everett Sloane der tilfører lidt energi til sin rolle. Lee J. Cobb er decideret fejlcastet som indestængt fransk officer, og hende den svenske dåse er da helt ved siden af - sjældent ringe skuespil! Kig hurtigt for at finde Jeff Corey som en syrisk skurk - eller noget!
En noget mat film, men kan da ses - Bogey-buff eller ej.

The Harder They Fall ***1/2

Bogarts sidste film er interessant på flere måder: for det første leverer han en af sine bedste præstationer i dette stærke drama om korruption i bokseverdenen og for det andet markerer det et generationsskifte, idet Rod Steiger har en af sine FØRSTE roller i denne film. Solidt håndværk!

Skriv din egen anmeldelse af Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (6 film) - klik her

Start en debat om filmen Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (6 film) - klik her

Start en debat om denne udgave af Columbia Noir #5: Humphrey Bogart (Limited Edition) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45