Percy 1 & 2
Percy Jackson og Lyntyven
Den unge teenager Percy Jackson, som altid har det med at komme i problemer, er lige ved at blive smidt ud af skolen - men det er hans mindste problem. Det lader til, at guderne på Olympen og forskellige monstre har bevæget sig ud af Percys bog om den græske mytologi og nu befinder sig ude i verden og de er bestemt ikke glade. Zeus lyn er blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte. Nu må Percy og hans venner tage på eventyr gennem hele landet for at fange den rigtige tyv, redde Percys familie og løse et mysterium, som er større og mere mystisk end guderne selv.
Percy Jackson & Uhyrernes Hav
Poseidons søn, halvguden Percy Jackson (Logan Lerman), føler sig ikke særlig meget som en helt. Han har én gang før reddet verden, men Percy er ved at blive i tvivl, om det bare var begynderheld. Percy har dog ikke tid til at gruble. Halvblods-lejrens magiske grænser er ved at blive brudt ned, og en horde af mytiske uhyrer truer med at ødelægge dette tilflugtssted for gudernes børn. For at frelse Halvblods-lejren må Percy og hans venner finde det magiske, gyldne skind. Deres rejse tager dem ud på en farlig odyssé på det uudforskede og dødsensfarlige Uhyrernes Hav, kendt af mennesker som Bermuda- trekanten. På deres vej møder de grusomme havskabninger, en gigantisk kyklop og en teenage-kyklop, der har mere tilfælles med Percy, end man umiddelbart skulle tro. Indsatsen er højere end nogensinde, og hvis Percy ikke lykkes med sin mission, vil Halvblods-lejren forsvinde, og Olympen styrte til jorden.
|