Dette er historien om Kevin Clash. Hvem? Hvor? Hvad? Kevin Clash er en af hovedkræfterne bag Sesame Street og han er dukkeføreren, der bringer den elskede figur Elmo til live. Lige siden han var lille drømte han om at være med til at lave Muppet show. På trods af drillerier fra kammeraterne gik han målrettet efter at blive dukkefører og lavede endda sine egne dukker. Senere, da han fik chance for at blive en del af Jim Henson holdet fik han ansvaret for Elmo, og det lykkedes ham at gøre den relativt ukendte figur til showets stjerne.