Den oprindelige serie All Creatures Great & Small - på dansk Folk og Fæ - kørte over skærmen fra 1978 til 1990. Den første af bøgerne, som serien var baseret på, skrevet af James Herriot, udkom i 1970. I forbindelse med denne bogs 50 år jubilæum har man lavet denne nye, opdaterede filmatisering. Plottet er det samme. Vi følger stadig en trio af dyrlæger i Yorkshire. Den garvede Siegfried Farnon, der hyrer den nyuddannede James Herriot til sin praksis, som han driver sammen med sin yngre bror Tristan.