Vi er i April 2020. Parker (Gideon Adlon) og hendes veninde Miri (Bethlehem Million) er træt af livet under COVID-19 pandemien, og for at komme væk fra det hele søger de to tilflugt i en en luksuriøs hytte ved en stille sø. Freden bliver ødelagt, da Parkers ekskæreste DJ (Dylan Sprayberry) dukker op for at genoptage deres forhold. Men midt i det drama sker der pludselig noget endnu mere forstyrrende. Det går op for trekløveret, at en maskeret person med en skarp kniv er trængt ind i huset. Midt i kærestesorger og pandemiens uvished må de tre pludselig kæmpe mod en meget mere konkret trussel.