Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 8.6 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

David

Lars

The Proposition

Specielt om denne udgivelse:

Brugerne skriver om Proposition, The (Guy Pearce):

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	23. november 2007
	Mørkets inderlighed
	Nick Cave er poet, men en så mørk af slagsen, at der ikke altid skimtes lys, når han digter. Lys er der da heller ikke meget af i sindene i denne film, hvilket sættes i relief af et overvældende lys og en usædvanlig skønhed i landskabet. Håbløsheden ligger så tungt over denne skildring, af et samfund i opbrud, at den får åndedrætsbesvær. Vi får ingen pejlinger af, hvordan det skal gå med det videre opbrud, eller hvorfra det får sin energi. Vi får måske et lille, lille glimt af opbruddets uundgåelighed i Captain Stanley's civilisationsdrømme, men dét ender ikke på en lys tone. Håbløsheden, der skal skildres i dette elegiske drama, giver lutter tunge miner hos skuespillerne. Eksperimentet bliver så mørkt og tungt, at det i øjeblikke af længere og længere udstrækning, får denne tilskuer til at gribe sig selv i at forholde sig uengageret i disse menneskers skæbne. Hvis man ikke ligefrem lider af vinterdepression, åbner instruktør og manuskriptforfatter ikke mange muligheder for den nødvendige publikumsidenfikation.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	28. oktober 2007
	Opgør Down Under
	I den kontemporære filmkunst er det vanskeligt at få øje på innovationerne, men de findes altså og "The Proposition" er et eksempel på, at der kan tilføres originalitet og vitalitet til genrer man - det vil sige jeg - forlængst troede udtømte. Der er ingen tvivl om at uden Sergio Leone og Sam Peckinpah havde der ikke været en film af denne støbning, men der er heller ingen tvivl om, at historien således følger en formel man har set før. Smukke scenerier, dramatiske konfrontationer og intens vold er set tidligere lige så godt i andre film. Hvad er det da, der tilføres her som noget der på (egentlig ret ubestemmelig måde) gør "The Proposition" så forfriskende anderledes? For mig at se er der to ting der gør sig gældende. På den ene side emmer filmen af stemning og har et særligt dramatisk kontinuum der går som en diskret grundtone igennem filmen fra første til sidste billede. Det er svært at pege på hvori denne konsistens består, men den er der og gør det næsten umuligt at tage øjnene fra billedtæppet i samtlige minutter filmen spiller. Man forlader ikke filmen mens den spiller, lige så lidt som man sætter den på pause. På den anden side er der ikke bare tale om den sædvanlige omgang røvere og soldater, men om en film der forbinder en stærk æstetisk omhu med en interessant tematisk vinkling af en periode, hvor lovløshed og civilisation tørner sammen. Dette vises diskret i to af karaktererne, nemlig Winstones tvivlende kaptajn og Wenhams kyniske Fletcher, hvis rigide holdning er med til at sætte lavinen igang. Filmen fungerer også så godt, fordi instruktøren arbejder med kontrasten mellem det smukke og det hæslige både æstetisk og tematisk, to niveauer der repræsenteres af kaptajnens skrøbelige borgerliv og de lovløses nomadeliv, to niveauer der holdes adskilt hele filmen igennem, men som forenes på voldelig måde i slutscenen. Det er rimeligt raffineret lavet, da det er i overensstemmelse med filmens grundtema om volden som nødvendig for etableringen af lovlydighed. Og instruktøren spænder ikke buen mere end helheden kan holde til, men holder sig stilfærdigt tilbage og hævder på intet tidspunkt at "The Proposition" - på trods af sin fine periodeskildring - er et bombastisk episk drama. Det hjælper filmen endnu mere. Slutteligt kan man kun have beundring for den detaljerigdom som filmen er fyldt af, hvilket tydeligst ses i omhuen for dekorationerne og props. Derfor er hvert billede sådan set en ren nydelse fra start til slut, som man bare kan sidde og slubre i sig. Man kan kun anbefale "The Proposition" og hvis man generelt er til genren, så står der et festmåltid og bare venter på at blive indtaget.

	Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg	2. juni 2007
	Australsk spaghetti
	Det er som om Nick Cave har moderniseret den mørkegrå undertone fra Leone's apatiske spaghetti-westerns og overført det, rimeligt vellykket, til et script i en moderne variation(med moderne menes filmstilen i dag). Hillcoat bruger den australske natur til at lave nogle gode billeder, hvilket faktisk er ret afvekslende men også understøttende for historien i det mange af billederne nærmest er tyngende dystre. Godt skuespil over linjen og egentlig også et ret fedt plot. Den rå og pludselige brutalitet rammer rimeligt effektivt, så filmen fremstår generelt temmeligt hård. Ikke mindst persongalleriet er en faktor i at skabe den mørke stemning. For at give et eksempel: En ven kom på besøg mens jeg så den og spurgte "Er det the bad guy?" hvortil jeg svarede "Det ved jeg faktisk ikke". Et lille minus er måske selve formidlingen af historien. Strukturen mangler lidt opstramning og, for at komme med en paradoksal udtalelse, er nogle af billederne lidt underligt belyst for min smag. Men en god film, no doubt.

	Anmeldt af Holliday, Aalborg	15. marts 2007
	Suset fra Nick Caves voldsspiral
	Er man bekendt med den australske lyriker og kunstner Nick Cave og hans vidunderlige poetiske sorte univers, som ofte kommer til udtryk via hans band The Bad Seeds, har man en idé om hvad der venter en i The Proposition. The Proposition er om man vil, en australsk western. En simpel historie om tre brødre og en idealist, hans smukke kone og en engelsk aristokrat og alligevel så meget mere. Guy Pearce spiller den mellemste bror, som har forladt sin storebrors bande sammen med sin lillebror, efter de har voldtaget og myrdet en hel familie. Pearce og lillebroren (spillet af Richard Wilson) bliver taget til fange af den lokale ordensmagt med Captain Stanley (Ray Winstone) i spidsen, som på sin egen specielle facon, prøver at bringe lov, orden og anstændighed til den australske vildmark. Han "tilbyder" Pearce ni dage til at finde og dræbe sin storebror (Danny Wilson) ellers vil deres lillebror blive hængt. The Proposition er en film uden helte. En film hvor persongalleriet er en del af en tilsyneladende ustoppelig voldsspiral. En film om hævn, magtesløshed og menneskelig afmagt og dilemmaer som ingen burde tvinges ud i. The Proposition er en film som balancer nu og da i nærmest fortællermæssig tomgang i det yderste grænseland, hvor kun klipperne og fængsel tilbyder skygge og hvor trøstesløsheden ligger som en tung dyne over de mere og mere desillusionerede indbyggerne i den bagende sol. Nick Cave tilbyder os ingen forløsning eller retfærdighed. Vildmarken er spejlet til sjælen om det så er den sadistiske og poetiske voldtægtsforbryder og morder Arthur eller Captain Stanley's smukke kone (spillet overbevisende af Emily Watson) som Stanley forgæves prøver at beskytte mod sandheden om hvad der skete med hendes veninde og ufødte barn. The Proposition er et mageløs bidrag til genren. Ud over at være en sjælden nydelse af de smukkeste billeder tilsat musik af Cave og hans violinist fra The Bad Seeds Warren Ellis, så er den samtidig et billede på et land i brydningstid og portræt af en lokal befolkning og et land som på desperat vis prøver at tilpasse sig den hvide besættelse magt og kunsten at overleve. Sjælden har den udpenslet vold og lyrisk skønhed gået så smukt hånd i hånd som i The Proposition. Filmen er instrueret af John Hillcoat som er forholdsvis ukendt (INXS videoer m.m.) men her brager igennem og efterlader et både smukt og stærkt indtryk af en mand der ved hvordan man omsætter en historie til lærred.

Start en debat om filmen Proposition, The (Guy Pearce) - klik her

Start en debat om denne udgave af Proposition, The (Limited Edition) (2-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave