Jeg tror jeg elsker dig
Anders vokser op sammen med sin bror Allan og deres mor Lone i skyggen af en brutal og kontrollerende far, Jørgen. Moderen kæmper utrætteligt for at beskytte sine børn og holde fast i en hverdag, der langsomt går i opløsning, mens omgivelserne forsøger at hjælpe. Selv parterapi bliver vendt til manipulation og psykisk misbrug.
For Anders bliver dansen en livline. I bevægelsen, på gulvet og i kroppen finder han et sprog for det, der ikke kan siges højt. Som teenager kæmper han for at finde sin identitet – både som danser og som menneske – midt i et følelsesmæssigt kaos. Først ved faderens dødsleje aner Anders, at friheden er inden for rækkevidde, og at kærlighed kan overleve selv de mørkeste vilkår.
Jeg tror jeg elsker dig er inspireret af Silas Holsts egen opvækst og personlige erfaringer. Filmen trækker på virkelige oplevelser og giver et ærligt og sårbart indblik i, hvordan dansen blev et frirum og en vej til overlevelse, identitet og håb.
En pudsig detalje:
Rollen som Anders' far, Jørgen, spilles af Silas Holsts tidligere ægtefælle, Johannes Nymark, hvilket tilføjer historien et ekstra personligt lag. Bob Nymark Holst, der spiller Anders som barn, er Silas' og Johannes' fælles søn, som de har fået i deres regnbuefamilie med veninden Louise Mahnkopf.
Specielt om denne udgivelse:
- Audio: Dansk Dolby Digital 5.1
- Undertekster: Dansk for hørehæmmede
- Indeholder ingen ekstramateriale
|