I'll Sleep When I'm Dead
Mike Hodges, der i tidernes morgen lavede den hårdkogte Get Carter, står bag denne film, hvor hovedrollen spilles af Clive Owen, en skuespiller, Hodges udnyttede til perfektion i den fremragende Croupier.
Will Graham har lagt sine dage som gangster bag sig og er flyttet på landet, hvor han ernærer sig som skovhugger. Men da hans bror tager sit eget liv, beslutter Will at vende tilbage til Londons underverden for at undersøge sagen nærmere. Her bliver han konfronteret med et liv, som han troede, han havde lagt bag sig, og han opdager den grusomme sandhed bag broderens død. Snart må Will spørge sig selv, hvor meget er han villig til at risikere for at få hævn?
|