An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Trip to the Moon, A (Blu-ray) (BD) Trip to the Moon, A (Blu-ray)

Udgivet 5. april 2021 FCD2142 / UPC# 5027035023113

Trip to the Moon, A (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 229.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 1902
Frankrig - Farve - 13 min
Ønskeliste
AdventureScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Le Voyage dans la Lune
Dansk titel: En Tur til Maanen
Instruktør: Georges Méliès
Medvirkende:
Pr. Barbenfouillis  Georges Méliès
Lady in Moon  Bleuette Bernon
Rocket Captain  Henri Delannoy
Astronomer  Victor André
Astronomer  Brunnet
Astronomer  Farjaut
Astronomer  Kelm
Stikord: Kortfilm
Månen
Rumrejse
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 7.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


Trip to the Moon, A:

Mon ikke de fleste har set den berømte scene i Georges Méliès’ banebrydende stumfilm fra 1902, hvor en kapsel fra jorden lander midt i øjet på manden-i-månen? Den urgamle film, afspillet på 14 minutter med 16 billeder i sekundet, er baseret på populære science fiction romaner af Jules Verne og HG Wells, og byder på en efter datidens forhold spændende historie om seks astronauter, der skydes til månen fra en stor kanon. Filmen er flot restaureret.

Brugerne skriver om Trip to the Moon, A:

Anmeldt af Extract, Dyssegård 13. maj 2013
Et kuriosum på 13 min
Det er ikke en nem film at bedømme, den er ubehælpsom, men den er også ret sjov. Et kuriosum, en spøg på 13 min. Og så er den 111 år gammel. Det er i det lys filmen skal ses og bedømmes.Flot tintning. Musikken er ikke original.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 21. april 2013
Tryllerier og magi
Melies' film om rejsen til månen, inspireret af bl.a. Jules Verne, er en sammenhængende fortælling om tilblivelsen og affyringen af et projektil, der bringer 6 mænd til månen. Under månens overflade bliver de udsat for lidt af hvert, som til sidst tilskynder en tidlig hjemrejse.
Filmens naive udseende er intenderet af Melies, der brugte sine film som humoristiske indslag ved sine trylleshows.

Værket er ganske morsomt og noget af en bedrift, når tidspunktet tages i betragtning.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 20. april 2013
I 1902
Det er komplet umuligt at realbedømme filmhistoriens allerførste deciderede spillefilm, da den helt forståeligt er så ubehjælpsom på så mange niveauer at der jo ikke kan være tale om uformåenhed men blot at filmen er så gammel. Alligevel skimter man jo én eller anden form for historie og sammenhæng i det hele - selvom filmen kun spiller ganske kort - og som kuriosom er den da værd at se.

Hvis man ønsker at anskaffe sig filmen vil jeg anbefale den nye BluRay-udgivelse der må være den bedste udgave af filmen der findes lige nu.

Ret din egen anmeldelse af Trip to the Moon, A - klik her

Deltag i debatten om filmen Trip to the Moon, A - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Trip To The Moon, A
Svend Erik

Trip to the Moon, A (Blu-ray & DVD) Trip to the Moon, A (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2013/04/21 11:19:32 IP: Logget Svar...

En rejse til månen gennem filmhistorien

Vores gode medfilmnørd T.A. vover sig i sin omtale af Melies film "Voyage dans la lune" ud på filmmytologiens snoede veje og vildveje med sin påstand om, at filmen er verdens første spillefilm.

Lad os se på den påstand.
Det er efterhånden nogen tid siden at UNESCO blev enig med sig selv om, at verdens første spillefilm er fra 1906 og hedder "The Story of The Kelly Gang". Den er australsk og lavet af Charles Tait, Neville Tait, Millard Johnson og William Gibson.

Nu kunne man vel forestille sig, at vor T.A. ville anfægte UNESCOs kriterier for kategorisering af spillefilm, der bl.a. har noget med længden af historien at gøre.
Lad os gå med på ideen om, at en spillefilm ikke nødvendigvis behøver at have en vis længde. Så rykker Melies ganske vist ind i feltet af tidlige spillefilmmagere, men overtager han førstepladsen?

Det bør i denne sammenhæng nævnes, at der allerede på tidligere tidspunkter er fremstillet mindre film til fremvisning på forskellige opfindsomme apparater, der ganske vist ikke ligner dem, vi kender som filmprojektorer i dag. Medtager vi dem, skal vi bl.a. overveje følgende kandidater som fremstillerne af den første spillefilm:
1877 Charles Raynaud
1877 Muybridge
1881 William Kennedy
1882 Thomas Edison, hvis kinetoscope blev masseproduceret og placeret i specielle kinetoscope-cafeer. Ellehammer fremstillede et sådant til Panopticon allerede i 1896.
Det er i den forbindelse morsomt at tænke på, at Edison legede med tanken om at projicere sine film op på en væg, så flere kunne se filmen samtidigt. Han gik dog ikke videre med tanken, idet han vurderede, at den ikke kunne gøres kommercielt interessant.

Vil man afvise disse kandidater, rykker Melies faktisk ind og slår sin egen månerejse med filmen "L'Affaire Dreyfus" fra 1899, der vakte enorm opsigt i hele Europa og ikke mindst filmen "L'Homme Orchestre" fra år 1900, hvor Melies optræder i et 6-mands orkester og selv besætter samtlige roller.

Den 28. december 1895 viser brdr. Lumiere deres berømte, 20 minutter lange "Cinematographe" bestående af 11 mindre strimler. Tilsammen udgør de en historie om franskmænd, der ved arbejdstids ophør forlader en fabrik i Lyon og tilbringer fritiden på forskellige måder. En fantastisk tidsskildring, som også indeholder de to meget omtalte afsnit med toget, der bruser ind på perronen og får publikum til at søge i dækning, samt den genstridige mur, som rejser sig selv efter at være blevet væltet af ihærdige nedrivningsarbejdere.
Disse 20 minutter gør Lumiere til alvorlige kandidater som skabere af verdens første spillefilm.

Det var i øvrigt ikke uden sværdslag, at amerikanere så til, da UNESCO udnævnte en australsk film som verdens første spillefilm. Det gjorde ondt, fordi man i USA i årevis havde hævdet, at verdens første var en (hvad ellers) amerikansk film. Nemlig Porters berømte "The Great Train Robbery" fra 1903. En film med en særdeles klar handling og fin klipning.

Nu skal ovenstående naturligvis ikke opfattes som at jeg går i rette med T.A. , blot som et oplæg, hvor han kan få lejlighed til at klarlægge sine kriterier for en undrende skare af nørder.

De fleste af de nævnte film kan ses i fuld længde på You Tube.
Thomas Aquinas

Sendt 2013/04/21 17:09:31 IP: Logget Svar...

En rejse til månen

Jeg henviste bare til populæropfattelsen af filmen som den første egentlige fiktionsfilm, men jeg ved godt at det nok næppe er den første i kronologisk forstand. Måske jeg skulle have skrevet det i stedet!
Du er iøvrigt svært begejstret for den! Hvad gjorde udslaget?
Svend Erik

Sendt 2013/04/21 23:25:13 IP: Logget Svar...

Voyage dans la lune

Hvis man vurderer Melies' film på dens egne præmisser og altså tager tidspunktet, kulisserne og den flotte belysning i betragtning, synes jeg den opviser en overdådig opfindsomhed. Den ganske vist meget beherskede klipning, som i det væsentlige foretages i kameraet, hjælper handlingen på vej. Desuden har filmen en ironisk tone, der gør den ganske charmerende.
Jeg har fra første færd syntes godt om de små historier, Melies diskede op med. Det er også interessant, at han klarede så mange af opgaverne selv.
Filmen bevæger sig i fire miljøer: Eventyrernes selskab, værftet, på og under månens overflade samt i havet, og det lykkes Melies at karakterisere disse kulisser, så man ikke er i tvivl om stedet. Kulisserne er i øvrigt ganske underholdende i sig selv.
Selvfølgelig er filmen en kuriositet, men en interessant en af slagsen. Så jeg synes ikke, det er alt for flot med tre stjerner.

Det er nok ikke ganske tilfældigt, at Melies bliver en væsentlig figur i Scorseses "Hugo".
Thomas Aquinas

Sendt 2013/04/22 09:29:33 IP: Logget Svar...

Hugo

Det er godt nok også en flot film! Dér er vi ikke meget uenige!

Start en debat om denne udgave af Trip to the Moon, A (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest