Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 8.0 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole

Hans Kr.

Thomas

Klaus

Søren

Peter J

Kulørte heksekunster

Brugerne skriver om Suspiria (Dario Argento):

	Anmeldt af Film-Fyren, Skovlunde	22. juli 2024
	Balskolens mørke hemmeligheder
	Umiddelbart; en rigtig god og kuldegysende gyser. Jessica Harper spiller rollen som amerikaneren, Suzy, rigtig godt. Hun ankommer til en balletskole i Tyskland, der gemmer visse hemmeligheder, der har noget med hekseri at gøre. Rent teknisk er filmen storslående. Den er farverig blandt farverne rød og grøn, og lægger sig i selen til stemningen. Og optagelserne er rigtig flotte. Musikken i filmen er også stemningsfuld og dystert, men den risikerer lidt at optræde i de uhyggelige situationer, der desværre ødelægger lidt stemningen. Så "Suspiria" er en skræmmende sag, der er både gennemskueret, stemningsfuld og kuldegysende.

	Anmeldt af Extract, Dyssegård	26. november 2018
	Visuelt angreb
	En af Argentos mest elskede film, Suspiria fro 1977, spilder ikke tiden, vi kastes direkte ud i et voldsomt uvejr, da Suzy Bannion ankommer til Freiburg fra New York. Suzy prajer en taxa i lufthavnen og bliver kørt ud gennem Schwartzwald til danseakademiet og allerede her viser Argento sit visuelle flair med billygterne der glimter mellem træerne i skoven. Der er skruet voldsomt op for farverne og lydsiden er erobret af Goblins med en voldsom percussion-instrumentering. Vi kommer ikke til at vente længe, før rædslerne og drabene tager fart. Mordet med pigen der hænger fra glastaget er blevet kopieret i Class of 1984 Man bemærker den visuelle sammenhæng mellem en tur i instituttes svømmebassin og dernæst en der dør, da hun svømmer rundt i store pigtrådsruller i et rum. Særdeles vellavet okkult heksegys, der leverer varen. Hunden, der bider den blinde i struben blev kopieret i Lucio Fulcis The Beyond . Suspiria blev efterfulgt af den endnu bedre Inferno i 1980 og senere af Mother of Tears i år 2007. Et hovedværk blandt italiensk horror i '70'erne, lang på stil men tynd på persontegningen og et unikt udseende, der var med til at gøre den til en succes.

	Anmeldt af Lugosi, Aarhus C	16. november 2018
	Vild med Ballet?(Suspiria 2018)
	Nej, egentlig ikke. Især ikke når balletpigerne ikke ligner dansere og ikke bevæger sig som dansere. Det er et stort problem for filmen, eftersom filmens omdrejningspunkt er dansen i symbiose med det okkulte. Jeg havde svært med ikke at blive distraheret af ovennævnte, da illusionen konstant bristede hver gang danserne trak i trikot. Hvorfor har instruktøren ikke har krydsklippet filmen med professionelle dansere? Det er ikke det eneste uforstålige valg i genindspilningen af Suspiria. Hvorfor skal Tilda Swinton også spille en mandlig psykiater i filmen foruden rollen som heksen Blanc, var Bruno Gantz optaget? Så er der en lille sidehistorie der hele tiden dukker op i radioen med Bader- Meinhoff og en forsvunden elev’s sympati for samme, samt antydning af at balletskolen havde relationer med nazister under krigen. De bi-historier bidrager ikke med noget, tværtimod. De trækket tempoet ud af, en i forvejen, træg film der har ualmindelig svært ved at leve op til originalen fra 1977. Supiria 2018 er ikke uhyggelig, kun momentvis kommer den op i gear med groteske billeder fra vanviddets afgrund. Her fungerer det, men så alligevel ikke, man savner Goblins syrede score med orgler, indiske stor trommer og synthesizere fra den originale film. Goblin’s score havde i den orginale film en lige så stor rolle for gyset og stemningen som Argento’s flamboyante billeder. I genindspilningen får vi noget tristesse, der bedre ville akkompagnere en koldkrigs thriller end en gyserfilm. Jeg har læst at nogle kalder Suspiria 2018 en femi-gyser, og der er bestemt noget der trækker i den retning. Jeg er egentligt ligeglad, de kunne kalde den Ib for min skyld. Problemet med filmen er, at gyset udebliver.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	6. oktober 2011
	Uhygge i farver
	Jeg har det generelt meget vanskeligt med film, der anvender masser af kræfter på at forskrække mig. Jeg kan godt li' at blive forskrækket, men bliver forsøgene for insisterende og overtydelige, mister de magien. Det er præcis hvad der sker her. Argento trækker sine pointer, såvel de visuelle, de stemningsmæssige, de musikalske og dem, der bygger på dialogen og skuespillet så længe, at de næsten altid brister. For det første er alt gjort overtydeligt - det er en hensigt hos Argento, det er jeg klar over - men når han vælger at gøre det over-overtydeligt, forlader vi eventyret, og gruen bliver kedelig og langsom. Langsom er ikke et skældsord, men hvis det resulterer i reaktionen: kom nu videre, mister vi som seer inspirationen til at følge ham i gyset. Mange instruktører bruger farver bevidst. Enten til at beskrive personers sindstilstand eller bare til at bryde med god smag. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Argento har hensigter med sine farvevalg og at de fungerer, men alt for ofte overtager farveladen billedet og er alt, der bliver tilbage. Det ødelægger rytmen - og tilsigtet eller ej, det fungerer ikke optimalt. Man fornemmer ikke, at Argentos mange rytmebrud er betydningsbærende hverken på handlingsdelen eller som cineastisk kommentar på enten primærplan eller metaditto. "Suspiria" er et bombardement af sanserne. Og det sker - indrømmet - ikke uden effekt. Lidt trykket bliver man, trods alt. Selvom man hele tiden skal forklare sig selv, at hvis vores protagonist slet og ret havde forladt danseakademiet, var hun sluppet for meget bøvl. Men filmen skal jo nok vise, at tildragelserne foregår i hendes sjæl. Og den spadserer man jo ikke sådan lige fra. Hvis filmen er et mesterværk, har jeg med andre ord ikke fanget det.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	2. juli 2010
	Balletskolens rædsler
	Min vurdering af filmen fra 2010: Dario Argento, er en mand som jeg gerne vil vide lidt mere om, tildels fordi at jeg nok har rettet mit blik al for meget imod de amerikanske horrorfilm, og føler derfor at jeg mangler et ``allround`` syn på de forskellige elementer og facetter i genren. Denne mangel gør måske sit til at jeg ikke er så vild med "Suspiria", som andre hér på siden. Ganske vist har vi hér et særdeles interessant og udemærket produkt, som jeg sagtens godt kan forstå har fået lidt kult-status, men samtidigt synes jeg også at der gik lige lidt for meget ``european art-house`` i det samlede resultat. Og det er ikke fordi jeg gerne vil ha' film, der servere alt på et sølvfad, men man kunne altså godt have luftet lidt mere op for plottet, og skruet lidt mere ned for det kunsteriske. Argento skaber hist og hér en fin lille krybene atmosfære, der især bliver hjulpet når filmens musik er på, og på det punkt vil jeg tilføje at det var ``the main theme``, som jeg synes var filmens absolutte højdepunkt, da den sætter en eller anden foruroligende stemning, som musikken til f.eks. "Rosemary's Baby" også gjorde. Ellers synes jeg at musikken var noget ørepenetrerende misk mask, der kun bør huskes for ``the main theme``!! Det overraskede mig også, at filmen ikke var mere blodig, da jeg tit forbinder Dario Argento, med ``in your face violence``, men dette gør filmen også lidt mere Hitchcock-agtig, hvor der ikke bliver fokuseret så meget på de grusomme aspekter i horrorgenren, men mere de psykologiske og uforklarlige. Italiensk gysere er ikke lige min kop te, og det overrasker vel heller ikke nogen herinde på siden, men selvom "Suspiria" ikke fejede benene væk under mig, så er dette et glimrende valg til en kold og mørk filmaften. Dog ville jeg ha' ønsket at se filmen med dens orginale engelske lydspor, men dette er en umulighed på den billige danske udgivelse, der desværre lygter lidt af Scanbox... FY FOR POKKER!!! Måske ville oplevelsen være anderledes, det vides ikke.. men én ting er sikkert, jeg er ikke færdig med den gode Argento endnu! Min vurdering af filmen 1 år efter, 2011: Ja, jeg må sige at jeg næsten er vendt på en talerken. Det er tydeligt for mig at se at var Argento skaber ikke bare er god Horror, men også ren kunst. Stemninger er fabelagtig og historien er medrivende. Det har bestemt også hjulpet at jeg endelig fik set filmen med dens originale engelske lydspor. "Suspira" er muligvis det ulitimative marreridt skabt på film, og man er lidt et fæhoved, hvis man ikke giver en anbefaling med på vejen. Ja, man kan hurtigt ændre sit syn på tingene :)

	Anmeldt af Carsten Lang-Jensen, Frederiksberg	5. april 2005
	Et Mesterværk På Alle Felter
	Fortælleteknisk Suzy ankommer til lufthavnen i Freiburg. Ro og fred. Går gennem skydedøren med knivene, udenfor stormer og regner det, alt er lige pludselig kaos. Totalt stemningsskift. Ingen taxaer, og da der endelig kommer én, må hun selv slæbe kufferterne. Et varsel. Hun må klare sig selv, men hun er selvstændig og kan klare sig selv. Visuelt Spejle og rammer overalt. Sandheden er i spejlingen, i at betragte sig selv, selvindsigten, at overvinde sin angst. Pat, Daniel og Sara dræbes ikke af en morder, men af deres egen angst. Suzy overvinder angsten. Hun fokuserer på årsagen (Marcos), ikke symptomet/fatamorganaet (udøde Sara). Ordet "witch" får anden menning: "which" - hvilken af de to, Marcos eller sara skal jeg slå ihjel. Farverne Et kapitel for sig. Blå, rød, gul og grøn Tvetydigheden Er der hele vejen. Måske er Suzy bare en utilpasset skolepige, som ikke kan acceptere autoriteter. Måske er forstanderinderne kun onde i Suzy egen hoved. At kalde lærerinden en heks er jo sædvanligt. Bliver Suzy selv en heks til sidst og vil hun bruge sine evner godt eller skidt. Filmens slutning er åben.

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	4. april 2005
	Kulørt gyser
	Det bizarre og irrationelle får yderligere en tak opad i denne kulørte og gennemførte gyser af manden der formentlig har mareridt hver eneste nat! Mere paranoia og rædsel end i Deep Red, hvor der også var elementer af who-done-it, er Suspiria den ultimative onde drøm som enhver har haft i en eller anden afskygning. Argentos brug af ganske dagligdags gøremål understreger på diabolsk vis uhyggen, fuldstændig som Hitchcock gjorde det. Indflydelsen på en film som Halloween er ret tydelig, og sjovt at se veteraner som Joan Bennett og Alida Valli placeret i sådan et makabert univers.

	Anmeldt af Holliday, Aalborg	12. februar 2005
	Season of the witch
	Argento dypper penslen og leverer et hypnotisk fascinerende og skræmmende mesterværk med Suspiria. Stemningen er så tyk, at man kan skærer i den. Hver eneste frame kan fryses og nærstuderes med næsegrus beundring og total overgivelse for mandens visuelle velsignelse. En gave som han med denne film generøst overrisler sit publikum med. På lydsiden leverer Goblin et af det mest stemningsfyldte og isende score nogensinde hørt på film. Et score som fra første sekund ubamhjertigt og skånselløs paralyserer den intet anende seer, som blot hjælpeløst kan overgive sig, og la' sig trække ind i Argento's fortryllet univers. Et univers uden for tid og sted og som ikke slipper dig igen før 98 min senere. Glem alt om sure opstød om mangel i person instruktion og svingende skuespiller præstationer, Suspiria er meget mere.

	Anmeldt af Andy Johansen, København V	6. juni 2003
	Argentos mesterværk
	Italieneren Dario Argentos mesterværk "Suspiria" fra 1977 er en milepæl i gyser-genren. Balletdanserinden Suzy ankommer til en balletskole som kontrolleres af ubeskrivelige mørke magter. Allerede ved ankomsten i lufthavnen virker det som om Suzy går rundt i en uvirkelig eventyrverden, hvor andre balletdanserinder dog kommer ud for højst virkelige og grusomme dødsfald. I dette mørke univers er ondskaben ikke direkte til at skue med det blotte øje, så Suzy må benytte sine andre sanseindtryk for at bekæmpe ondskaben. Brugen af lys i denne gyser er uovertruffent medvirkende til at skabe en atmosfære af ubeskrivelig uhygge, og musikken af bandet Goblin medvirker til at forstærke det eksisterende indtryk af situationen for de stakkels elever på balletskolen. Suzy minder endvidere meget om Snehvide, og som seer kan man tænke sig at havde Walt Disney været horrorinstruktør i 70-erne, kunne dette have været hans mesterværk. Den stærke farvebrug undervejs leder nemlig tankerne hen på disney-filmenes koloristiske børneuniverser. Men denne film henvender sig til gengæld til voksne, så må børnene holde sig til Disneys Snehvide.

Deltag i debatten om filmen Suspiria (Dario Argento) - klik på "svar"

Forfatter Emne: Suspiria Se alle titler her Sendt 2005/04/05 16:54:01 IP: Logget . . Thomas Aquinas Sendt 2006/11/14 12:31:12 IP: Logget Ang. "Suspiria" i uncut version: Nogen der ved om "Suspiria" er udgivet i sin oprindelige 107 min.-version? Det lader nemlig til, at kun 94-98 min.-versioner indtil nu er på gaden. Genså lige filmen igår, og det virker faktisk som om den er "sakset" visse steder. Holliday Sendt 2006/11/14 13:03:04 IP: Logget Ang. Suspiria Anchor Bay udgaverne er ikke klippet. Umiddelbart tror jeg kun det er et par af de japanske udgivelser der har fået saksen. Thomas Aquinas Sendt 2006/11/14 13:07:36 IP: Logget Suspira - continued Okay. Jeg har Anchor Bays 2-disc udgivelse, og der er spilletiden godt 94 min. Der mangler altså mindst 10 min. Jeg har dog kun oplysningerne fra Maltin´s Guide, men han kan selvfølgelig tage fejl. Det gør han jo så ofte! Holliday Sendt 2006/11/14 13:10:46 IP: Logget Suspiria igen igen Den amerikanske spilletid skulle være 98.26 PS. Du har ikke udgaven med Goblin soundtacket? Thomas Aquinas Sendt 2006/11/14 13:18:21 IP: Logget Vintage Argento Jo. Anchor Bays 2-disc udgivelse i reg.2 med Goblin og hele pibetøjet. Holliday Sendt 2006/11/14 13:22:18 IP: Logget Lord of the knife Okay, mig der husker forkert så. Jeg har både to og tre disc udgaven, troede det kun var på 3 disc'en der var ost. Thomas Aquinas Sendt 2006/11/14 13:49:42 IP: Logget Argento og ost??? Missed that one Men den speciel edition du nævner er da ikke længere, vel? Holliday Sendt 2006/11/14 14:04:51 IP: Logget Org. soundtrack Nej, den er udgået.

Start en debat om denne udgave af Suspiria (2-disc) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave