Denne moderne version af Nosferatu fra instruktøren Robert Eggers (The Witch) er et remake af instruktøren F. W. Murnaus klassiske 1922 film Nosferatu. Historien i dén film var tyvstjålet fra Bram Stokers roman Dracula, så hvis man er bekendt med dén historie, eventuelt gennem Francis Ford Coppolas mesterlige 1993-filmatisering, så ved man, hvad der venter her.
Det er 1838. Ejendomsmægleren Thomas Hutter (Nicholas Hoult), der er gift med den smukke Ellen (Lily-Rose Depp), bliver bedt om at tage til Transylvania for at sørge for salget af en faldefærdig bygning i byen Wisburg til den mystiske grev Orlok (en ukendelig Bill Skarsgård). Den tur bliver skæbnesvanger. For ikke blot er Orlok i virkeligheden en ældgammel vampyr, han er også meget interesseret i Hutters kone Ellen.