Brugerne skriver om Kinji Fukasaku's Battles without Honor and Humanity (5 film):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
19. december 2024 |
|
Yakuza |
|
Battles without Honor and Humanity ** ½
Den første film i serien om hvordan den japanske mafia udsprang af Hiroshimas ødelæggelse og hvordan de forskellige klaner kæmpede om magten igennem flere årtier er præget af en meget speciel fortællestil, der ikke just afspejler den sluttede romantiske realisme, som man i denne del af verden er flasket op med. I stedet præsenteres man for en historie, hvor det er klanerne man skal være opmærksom på og ikke enkeltpersonerne, hvilket gør det lidt vanskeligt at have det fulde overblik, særligt når så mange navne konstant popper op. Desuden fortælles filmen også i spring, hvilket gør det ekstra udfordrende. Denne film handler overvejende om klanernes inbyrdes krige, hvor dusinvis af gangstere blev myrdet i kampen om overherredømmet. Herudfra blev de egentlige fraktioner dannet. Filmene er blevet sammenlignet med "Godfather"-serien, men det er nu vanskeligt at se parallelerne, både når det kommer til indhold og kvalitet. Angiveligt baseret på virkelige begivenheder er filmen ganske underholdende på sine egne spinkle betingelser, og man kan sagtens vende tilbage til den.
Proxy War ** ½
I andet kapitel følger man de klaner der blev dannet som en følge af massakrerne fra 1945 til begyndelsen af 50'erne, hvor der blev tale om en form for stabilitet. Der er mere egentlig handling her, men det er ikke som man er vant til, og der er meget at holde styr på. Flere gode actionscener og bunker af voldelige slagsmål er med til at holde interessen fanget.
Police Tactics ** ½
Klanerne fortsætter deres indbyrdes kampe, og omstændighederne bliver gjort endnu mere komplekse af, at politimyndighederne sætter alle sejl til for at tilintetgøre yakuza'en i Hiroshima. Filmen ligner til forveksling de foregående to, når det kommer til karaktertegningen og historiefortælling, men ellers står den fint på egne ben.
|
|
|