Brugerne skriver om Lonely Are the Brave (Kirk Douglas):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
3. september 2009
|
|
En mand og hans hest |
|
Helt berettiget kanoniseret moderne western der alt efter temperament kan nydes som en elementært spændende film eller ses som en mangefacetteret allegori over samtidens politiske situation og den amerikanske historie. Endelig kan man se den som et billede på kultur kontra natur, men det interessante ved filmen er nok i virkeligheden, at Dalton Trumbo har skrevet den, så den faktisk omfatter det hele på én gang og derfor virker utroligt smidig efter alle årene: det er ikke en entydig film og derfor holder den så godt. Kirk Douglas har virkelig fået en rolle som han passer perfekt ind i. Meget er blevet sagt om hans evner som skuespiller, men engang imellem fik han altså en rolle, som han kunne fylde helt ud. Dette er én af dem. Philip Lathrop´s billeder er stærke og enkle og uden overflødigheder - han var iøvrigt en mester til sort/hvide film. Instruktionen er tæt og disciplineret. Det afsluttende klimaks på toppen af bjerget hører efter min mening - selvom det er påfaldende banalt formet - til de mest nervepirrende øjeblikke i nogen film fra perioden. Læg f.eks. mærke til scenerne mellem Douglas og hesten!
Se filmen og bedøm selv om den er så kompleks som der lægges op til i denne anmeldelse. Jeg mener, at det er en mindre klassiker.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
9. august 2009
|
|
En anden tid |
|
En lille, enkel film om tider og kulturer, der fortrænger hinanden. Det er ikke noget kompliceret manuskript Dalton Trumbo har begået - derimod klart og undertiden skåret ud i pap, men hele tiden byggende på det visuelle. En elegisk western, der imidlertid begrænser sig meget i behandlingen af westernelementerne. Vi har en relikt af en cowboy, der elsker den uregulerede tilværelse i frihed på de store vidder og sin hest. Han elsker også en pige, men han mener ikke det rå cowboyliv er noget for hende. Kirk Douglas spiller ham med en vis troskyldighed men mærkelig manglende overbevisning. Vi har også en sherif, repræsenteret ved Walter Matthau, der tilsyneladende fatter en vis sympati for vores cowboy, da denne begiver sig på flugt i et uvejsomt landskab. Filmen forsøger ikke at hævde et bestemt ståsted, mere at fortælle, hvorledes overgangsfænomener kan opleves af de, der ikke tilpasser sig. Derfor giver den ikke skuespillerne plads til noget stort engagement, men dog nydeligt spil hos alle. Måske lidt inspireret af Walsh's 20 år ældre "High Sierra".
|
|
|
Region
