Som dreng ser kongesønnen Amleth sin far blive myrdet i koldt blod af en forræder. Flere år senere begiver han sig ud på et blodigt hævntogt for at gøre det af med sin fars morder, der ikke aner uråd, idet han lever i troen om, at Amleth er død.
Robert Eggers, der lavede den fantastiske The Witch og den bizarre The Lighthouse får her sin storfilmsdebut med denne barske og blodige vikingehistorie, baseret på den samme gamle legende, der danner grundlag for Shakespeares Hamlet.