Sidste time
Harry (Anthony Edwards) støder ind i Julie (Mare Winningham) nærmest ved et tilfælde, og det er kærlighed ved første blik. Hun skal på arbejde på en lille diner, så de aftaler at mødes igen der, når hun har fri. Harry glider hjem på en lyserød sky, overbevist om, at han har fundet sit livs kærlighed. Men han falder i søvn og vågner for sent op. Han ræser af sted, men Julie har i mellemtiden fået fri og er taget hjem.
Mens Harry står der foran dineren og bander sig selv langt væk, hører han pludselig en mønttelefon, der ringer, og han tager den. I den anden ende af røret er en panisk stemme, der siger: "Bomberne er på vej. De rammer om en time"!
Er det telefonfis eller er 3. Verdenskrig på vej? Ved hjælp af en af gæsterne i dineren lykkes det Harry at få bekræftet, at der er noget galt, men om der rent faktisk er bomber på vej, det er der ingen, der kan finde ud af. Harry beslutter sig for at prøve at finde Julie, så han kan fortælle hende, at han elsker hende og ikke brændte hende af med vilje. Men tiden er knap, og snart bryder kaos ud...
Miracle Mile er en overraskende stærk film. Selvom atomkrigs-panikken måske mere hører koldkrigstiden til, så er historien alligevel tidløs. Den eneste grund til, at filmen ikke er blevet en klassiker i traditionel forstand, er, at den er så dyster, som den er.
Filmen starter som en sød dreng-møder-pige historie, men efterhånden som tiden løber ud, og det går op for folk, at der måske er en atomkrig på vej, bliver den mere intens og mørk. Miracle Mile formår det umulige, at være både kærlighedsfilm og dommedags-historie. Den er dybt sørgelig og så alligevel ikke uden håb...
Så tag kæresten i armen. Ryk sammen i sofaen. Og sørg for at have masser af Kleenex ved hånden.
David
|
Region
Der er synd at denne drønspændende og yderst, intense Dommedagsfilm, aldrig har fået den anerkendelse som den fortjener. Jeg kan kun klart anbefale at man ser den, hvis man er parat til en mørk film om at være på flugt fra "den store katastrofe"! Og kan lide "film der sidder i kroppen på én", længe efter at det sidste lys i (hjemme-(?)biografen er slukket.