×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Dante's Peak (4K UHD & Blu-ray) (UHD) Dante's Peak (4K UHD & Blu-ray)

Klik her for at få tilsendt en mail, når denne vare udkommer

Dante's Peak (4K UHD & Blu-ray) (UHD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 399.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 13/1-2026

Kontakt mig, når den udkommer

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 1997
USA - Farve - 109 min
Ønskeliste
ActionDramaAdventureKatastrofefilm
Filmens specifikationer
Original titel: Dante's Peak
Instruktør: Roger Donaldson
Medvirkende:
Harry Dalton  Pierce Brosnan
Rachel Wando  Linda Hamilton
Lauren Wando  Jamie Renée Smith
Graham Wando  Jeremy Foley
Ruth  Elizabeth Hoffman
Dr. Paul Dreyfus  Charles Hallahan
USGS Crew Greg  Grant Heslov
USGS Crew Stan  Tzi Ma
USGS Crw Nancy  Arabella Field
Norman Gates  Peter Jason
Vis alle medvirkende...
Stikord: Jordskælv
Small-town
Videnskabsmænd
Vulkan
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
4K UHD-pladens specifikationer
Oprindelse: USA 4K UHD-pladen er regionfri

uden danske tekster


Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 19

Gennemsnit: 7.2 ud af 10     (Antal stemmer: 19)

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Hans Kr.
Helle
Lars
Søren
Peter J
Jan

Dante's Peak

Flashback til 1997. Året, hvor Hollywood diskede op med hele TO vulkanfilm! Volcano og Dante's Peak. Dante's Peak var den mere traditionelle af de to.

Vulkaneksperten Harry Dalton (Pierce Brosnan) bliver kaldt ud for at undersøge nogle seismiske rystelser nær byen Dante's Peak i staten Washington. Her møder han byens borgmester Rachel Wando (Linda Hamilton), der også finder tid til at drive et lokalt kaffehus og i øvrigt er single (meget vigtig detalje). Da Harry går i gang med sine undersøgelser, ser han strals, at noget stort er under opsejling. Han slår alarm, byen må straks evakueres. Naturligvis er der ingen, der tror på ham, han er jo bare ekspert, hvad ved han. Men Harry har ret, og kort tid efter går vulkanen i udbrud i et dødbringende inferno af klippestykker, røgskyer og rødglødende lava.

Dante's Peak er en fremragende moderne katastrofefilm af den slags, Hollywood pludselig begyndte at lave igen, da de mere og mere avancerede visuelle effekter åbnede op for nye muligheder. Pierce og Hamilton er charmerende som vores helte i centrum af historien, og bag kameraet finder vi instruktøren Roger Donaldson (Cocktail og No Way Out), der leverer spektakulære actionsekvenser, der blandt andet involverer nogle af de bedste destruktionsscener fra 90'erne.

Dante's Peak fik ikke den bedste modtagelse af anmelderne, men som sædvanlig tog de fejl, og med årene er filmen gået hen og bliver lidt af en nyklassiker.
David

Brugerne skriver om Dante's Peak:

Anmeldt af lookalot, København K 19. juni 2010
Harry Dalton: This is a joke right? Dante's Peak?
Filmens første time er halvkedelig, og dét er cliché på cliché hele vejen igennem, og filmen mangler en del i troværdighed og bliver ufrivilligt komisk flere gange, foreksempel da bedstemor hun.....
Men helt uden underholdningsværdi er filmen da bestemt ikke, men det er bare ofte af de forkerte årsager.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 17. maj 2010
Sprængfarligt bjerg
Dante's Peak Udmærket og vellavet vulkankatastrofefilm om et udbrud à la Mount Saint Helens. Godt opbygget, overbevisende spfx og fremragende score. Flot fotograferet, massere af voldsomme, brølende vulkanske effekter, ikke mindst af den pyroklastiske gassky og dens ødelæggelser, ligeledes en flot lahase (vulkansk mudderlavine). Pierce Brosnan og Linda Hamilton er glimrende i hovedrollerne. Som katastrofefilm følger Dante's Peak reglerne for den slags by the numbers: Manden der advarer om den forestående katastrofe, chefen der slår det hen, dem der dør og dem der overlever osv. Selvom filmen indeholder visse unøjagtigheder, så er den rimeligt troværdigt lavet.
USGCs side om Dante's Peak filmen

Anmeldt af Philippe Engelstoft, Tørring 1. maj 2008
Dante's Peak
Dante's Peak er røvspændende vulkanfilm/katastrofefilm og skuespillerne spiller supergodt, den er super go'. Kan sagtens anbefales.

Anmeldt af Monkeyman, København S 6. februar 2008
Nok dén bedste vulkankatastrofefilm nogensinde
Dante's Peak er en uhyrelig god katastrofefilm, der er spækket med intense og tætsidende scener, hvor det er selve 007-aka Pierce brosnan der hopper rundt og leger vulkanolog og actionhelt.

Selvom filmen er overdrevet og ikke giver et totalt rigtig billed af hvordan vulkaner fungere, så må Dante's Peak ses for at værer meget mere realistisk end den katastrofale film Volcano, med Tommy Lee Jones.

Ellers byder filmen på fine 90'er effekter og et bombastisk og halv dystert music score af John Frizzell.

Anmeldt af René, Åbyhøj 5. februar 2008
Pierce Brosnan på vulkaner
Den lille by, Dante's Peak, er netop blevet kåret til "USA's næstbedste by at bo i", og byens kvindelige borgmester skal modtage den eftertragtede pris ved en offentlig ceremoni. Byen er pyntet op, der er feststemning overalt, og byens driftige forretningsfolk lugter turist- og erhvervs-intægter i den helt store stil.
Midt i denne festivitas ankommer så vulkanologen Harry Dalton på en rutinemæssig overvågningsopgave, og han fornemmer hurtigt, at noget er helt rivende galt med den nærliggende vulkan - der ellers har sovet tornerosesøvn de sidste 7000 år.

Harry ønsker hurtigst muligt at få byen sat i alarmberedskab, og fundet evakueringsplanerne frem. Men Harry's forsigtige chef - samt alle forretningsfolkene - maner til besindighed: Man skulle jo nødig foretage sig noget overilet, der kunne risikere at skræmme turisterne og investorerne bort. Det besluttes dog at udstationere et hold, der med måleudstyr skal overvåge vulkanen i en uge. Chefen regner dog med, at det hele er spild af resoursser og en storm i et glas vand. Men Harry har alligevel denne hersens ubehagelige forudanelse, som endnu ikke har svigtet ham. Og inden ugen er omme giver vulkanen pludselig et ordentligt bøvs fra sig, som spyer en sky af aske ud over byen. Harry's team får nu travlt - meget travlt.

"Dante's Peak" er en katastrofefilm af de bedre, og bestemt ikke uden spændingsmomenter. Effekterne er overbevisende lavet, og både Linda Hamilton og Pierce Brosnan leverer udmærkede præstationer. Dette er en film, der sagtens tåler et par gensyn.

Anmeldt af Holliday, Aalborg 17. maj 2006
Blow Up
Miss Terminator ass kicker slår sig her sammen med selveste James Bond i denne lava katastrofefilm, som kæmpede side om side med Volcano om et fast greb biografgængernes tegnebog tilbage i 97'.

Dante's Peak har sjovt nok hverken ret meget lava, eller sågar folk der bliver dræbt af samme. Og i bund og grund er den vel, hvad man godt kan betegne som en små intim katastrofefilm.

Historien roterer omkring vulkaneksperten Brosnan, som stadig kæmper med minderne om hans forlovede, som blev dræbt i et vulkanudbrud også Hamilton, som fordeler sin tid mellem at være professionel kaffebrygger, byens borgmester og enlig mor til to. Hamilton og Brosnan slår pjalterne sammen i deres fælles strabadser for at slippe levende væk fra resterne af Amerika’s seconds best city to live in og vi er med på en kigger.

Dante's Peak er flot fotograferet og har fine effekter, uden de på nogen måde er banebrydene og over the top. Det passer i øvrigt ganske godt til filmens tone og fokus, som i princippet ligger mere på Hamilton og Brosnan end selve katastrofen. De to klæder i øvrigt hinanden og selv om Brosnans vulkan kollegaer, indeholder alle de klassiske typer personligheder for denne slags film, så bliver det aldrig så karikeret som i feks. Twister. Filmens minus må til gengæld være hovsa slutningen, som virker meget pludselig.

Der er næppe mange, der kommer til at ligge søvnløs over Dante's Peak, men har man en lille svaghed for genren, skal man være et skarn for ikke at være rigtigt fornuftigt underholdt.

P.S I min bog er DP en klar vinder i forhold til Volcano.



Anmeldt af ch, Odense C 29. maj 2005
It's gonna blow
Man skal et pænt stykke ind i Dante's Peak før der sker noget action, men så skal jeg til gengæld også lige love for der sker ting og sager. Temmelig gode f/x kompenserer for en lidt tynd historie, men katastrofefilm er jo generelt temmelig tynde rent handlingsmæssigt. Man skal bare lade sig rive med af lavaen, så er den faktisk udmærket. Ja, undskyld udtrykket, men den lå lige til højrebenet.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 28. maj 2005
Mere lava
Årets anden "lava-film" er klart den bedste. Glem alt om logik, bare følg begivenhederne, når en vulkan pludselig kommer i udbrud og skaber panik. Der er nogle ret vilde scener i den her film, bl.a. den hvor....nå, nej. Se heller filmen selv!

Ret din egen anmeldelse af Dante's Peak - klik her

Deltag i debatten om filmen Dante's Peak - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Dante's Peak
Thomas Aquinas

Dante's Peak (Special Edition) Dante's Peak  (Blu-ray) Dante's Peak (4K UHD & Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2006/05/17 17:51:14 IP: Logget Svar...

Og du nævner selvfølgelig...

..."Twister" som et fuldstændigt tilfældigt eksempel, ikke?!
Holliday

Sendt 2006/05/18 07:51:31 IP: Logget Svar...

Another twist

Selvfølgelig da...top of my head
Thomas Aquinas

Sendt 2006/05/18 12:07:45 IP: Logget Svar...

Jeg tænkte nok at dit valg...

...var aldeles arbitrært Hehe...du har iøvrigt ret i Helen Hunts manglende evne til at finde gode roller: Hun kan aldrig medvirke i en film uden at man ved hvilken figur hun fremstiller - skabelonen er den samme hver gang!
Holliday

Sendt 2006/05/18 13:24:46 IP: Logget Svar...

Så har jeg nu...

også prøvet det...altså at have ret

Mht. Hunt, så er hun vel kun overgået Sandra Bullock?
Thomas Aquinas

Sendt 2006/05/18 14:40:46 IP: Logget Svar...

Ja, de er vel nogenlunde...

...i samme kategori af kvindelige stjerner som er så stabile at det virker som om rigor mortis ER sat ind! Men hun var nu meget god i "Crash".
Holliday

Sendt 2006/05/18 15:49:33 IP: Logget Svar...

Ang. Crash

Så har jeg ikke set den endnu, men har hørt at hun skulle gøre det godt. Har købt omkring 30 film på det sidste, som jeg endnu ikke har fået kæmpet mig igennem, Crash er en af dem. Dette må i øvrigt være det ultimative kompliment til Roger Donaldson og Dantes Peak

Thomas Aquinas

Sendt 2006/05/18 16:00:58 IP: Logget Svar...

Ja, det er altid godt at have...

...noget til gode. Er selv kommet ind i en god rytme med at få pløjet mig igennem "must-see´s", så man ikke mister terræn!
Holliday

Sendt 2006/05/18 16:03:41 IP: Logget Svar...

Ang. terræn...

så har jeg aldrig vejret i nærheden af spidsen
Thomas Aquinas

Sendt 2006/05/18 16:20:33 IP: Logget Svar...

Nej, men du ligger lunt i svinget...

...alligevel! Det er vist en 2.plads, ikke?! Jeg derimod har mistet 1 % i den senere tid, hvilket imidlertid kun indikerer at der bydes stadigt mere ind. Og det er jo super!
Holliday

Sendt 2006/05/18 16:23:02 IP: Logget Svar...

Lost?!?

Og tænker ikke på tv serien...1 %...byder ind?
Thomas Aquinas

Sendt 2006/05/18 16:30:00 IP: Logget Svar...

Kun dette: At der er stadigt...

...flere der skriver anmeldelser her på sitet.
Holliday

Sendt 2006/05/18 16:31:53 IP: Logget Svar...

'Plink'

nåeee

Men jeg er nu også 'begrænset' af, at jeg pt. ikke har internet hjemme, grundet flytning.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/05/18 16:38:20 IP: Logget Svar...

Ser frem til...

...30+ anmeldelser i den nærmeste fremtid, så!
Holliday

Sendt 2006/05/18 16:44:27 IP: Logget Svar...

Næppe 30

...meeen lidt har også ret

I øvrigt er en del film som jeg har haft på laserdisc og ikke havde fået købt på dvd endnu. Men der ligger et par gysere og gemmer sig.
Thomas Aquinas

Sendt 2006/05/19 18:37:14 IP: Logget Svar...

Yumme, yumme...

...yumme! Lyder godt med lidt gys...

Start en debat om denne udgave af Dante's Peak (4K UHD & Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45