Margaret Sullavan og Douglass Montgomery danner par i denne pre-code film fra Frank Borzage. Hans Pinneberg bliver fyret fra sit job og vælger at flytte til Berlin med sin gravide kone Emma. Her går parret hårde tider i møde, da Hans har svært ved at holde fast i et job, så han kan forsørge familien. Mulighederne er få i Tyskland, for der er politisk kaos, og den stigende sociale utilfredshed vil snart give nazisterne det skub, de skal bruge for at komme til magten.