Hard Boiled II - The Last Blood
Titlen er lidt misvisende, for denne film har intet at gøre med John Woos klassiker Hard Boiled. Den alternative titel The Last Blood er mere passende.
Den røde hær planlægger at myrde Daka Lama under et besøg i Singapore. I lufthavnen bliver Lamaen og en ung kvinde hårdt såret, men de dør ikke. Det viser sig, at begge har en sjælden blodtype, så hvis Den røde hær kan forhindre, at en bloddonor når frem, vil Lamaen dø. En kujon af en småfusker viser sig at være en mulig donor, men han er ikke meget for ideen om at melde sig frivilligt. Helt forfærdeligt bliver situationen, da den unge piges kæreste kidnapper donoren af frygt for, at lægerne vil ignorere hende og kun fokusere på Lamaen. Det er noget af en opgave, politimanden Lui Tai og hans kollegaer nu står overfor at skulle løse.
|