An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2 (6-disc) (DVD) Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2 (6-disc)

Send mig en mail, når den udkommer

Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2 (6-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 159.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 5/8-2021

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2 - 1955-1964 Ønskeliste
TV-system: PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse: Danmark
- dansk film

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 1

Gennemsnit: 6.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2

  • På tro og love (1955)
  • Sommer i Tyrol (1964)
  • Guld og grønne skove (1958)
  • 3 piger i Paris (1963)
  • Forelsket i København (1960)
  • Qivitoq (1956)

Brugerne skriver om Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 20. juli 2021
Gammel Dansk

På tro og love ***

Energisk og velspillet komedie om et velhavende par der beslutter sig for at lade sig skille da de erfarer, at de kan spare flere hundrede kroner om måneden ved at leve papirløst. Men imidlertid er manøvren ikke så ligetil som de havde troet og snart begynder problemerne. Frisk og munter film med storspil fra alle og godt pacet hele vejen igennem. Poul Reichhardt og Astrid Villaume er det privilegerede par der pludselig står midt i deres første egentlige ægteskabelige krise og Ove Sprogøe og Lis Løwert spiller husholdserskeparret der forarges over dem. I andre roller ser man en veloplagt Gunnar Lauring som direktør under tøffelen, Palle Kjærulff-Schmidt som forelsket husven, Louis Miehe-Renard som fotograf og en dejlig Helle Virkner som naiv fotomodel. Virkelig fint skrevet af Knud Poulsen og Erik Balling. Kai Normann Andersen skrev den friske musik og sangen "Lille Du" blev en øjeblikkelig klassiker.

Sommer i Tyrol * ½

Noget kuldsejlet forsøg på en "bayersk" farce. Det eneste der er seværdigt her er Sprogøe der laver morgengymnastik for at holde sig i form til damerne og Passers perplekse tjener der synger "Ja, ja, ja nu kommer jeg!" og Ove´s "Man kan vel ikke gøre for at man har charme", et senere hit som Bjarne Liller tog til sig. En meget skrøbelig film, som årene bestemt ikke har været god ved. Øh, der var vist ikke andet.

Guld og grønne skove **

På papiret en satire om amerikanisering og dansk middelmådighed, men dybest set blot en ret lavpandet folkekomedie med et alt for tyndt plot og uinspireret instruktion fra Gabriel Axel. En god idé at bruge mange ukendte ansigter blandt de medvirkende; dette er medvirkende til at skabe miljø hvilket filmen lever af og ikke så meget andet. Jørn Jeppesens amerikanske oliechef der blev født på Mors er frygteligt overspillet ligesom det ubehjælpsomme skoleengelske skurrer gevaldigt i ørene. Men filmen er da sympatisk nok og kan sagtens ses for hvad den er. Forvent dog ikke det store for filmen mangler både substans og pace.

Tre piger i Paris ** ½

Gabriel Axel har instrueret denne fjerlette romantiske film, hvor hovedattraktionen - ud over det smukke Paris - må være det yndige trekløver, som de tre hovedrolleindehavere udgør. Ingen af de tre skuespillerinder var vel nogensinde mere henrivende! Dirch Passer og Poul Hagen leverer de komiske indslag, mens Daniel Gelin spiller taxachaufføren, der hjælper de tre piger med tag over hovedet. Hvidløgssnegle, perlende vin, flûte og amoriner i sommernatten blander sig bekymringsløst i denne komplet fordringsløse omgang eskapisme med manuskript af Arvid Müller og musik af Bent Fabric.

Forelsket i København ** ½

Charmerende men substansløst lystspil, hvor Fabricius-Bjerre´s musik er det største es. Handlingen er helt gak, men det er yndefuldt lavet.

Qivitoq **

Uspændende drama om en ung kvinde der tager til indlandsisen for at besøge sin lægekæreste bare for at finde ud af, at han har noget kørende med en af sygeplejerskerne på stedet. Hun betages dog af omgivelserne og af en bestyrer som hun efterhånden forelsker sig i. Filmen, hvis eneste dyd synes at være de prægtige billeder fra den smukke natur, er stort set blottet for karaktertegning og derfor ganske vanskelig at blive involveret i. Da en af de lokale fangere går qvitoq til sidst i filnen liver den en smule op, men den forbliver en lidt vanskelig vandring.

Trivia: filmen kostede dengang tre gange mere at lave end en normalproduktion og blev heldigvis for Balling og Co. en rimelig succes, selvom kritikerne var delte. Iøvrigt tog grønlænderne afstand fra filmen som de kaldte urealistisk og de genkendte ikke sig selv i fremstillingen af hverken fangersamfundet eller danskernes rolle på øen.

Skriv din egen anmeldelse af Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2 - klik her

Start en debat om filmen Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2 - klik her

Start en debat om denne udgave af Nordisk Film Klassikere: 6 DVD boks, Vol. 2 (6-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest