Brugerne skriver om Physician, The (Tom Payne):
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
13. juni 2015
|
|
Læge i svøb |
|
Overraskende vellavet film om en engelsk barber, der tager til Mellemøsten for at lære om medicin og helbredelse. Særdeles spændende fortalt og yderst underholdende. Filmen er ikke episk, men lagt an som en kostbar adspredelse med historisk forankring - i ét eller andet udefinerbart omfang. Gode skuespillere, særligt Ben Kingsley, der alle gør det fortrinligt. Læg særligt mærke til billedsiden, der er et kapitel for sig. Forbilledligt formet og anbefales meget.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
19. februar 2015
|
|
Barberen fra England |
|
Flot, eventyrlig tysk produktion, indspillet på engelsk om den forældreløse dreng Rob Cole(Tom Payne), der kommer i lære hos barberen, for her at lære at tage sig af folks småskavanker og mere bliver det ikke til, indtil barberen(Stellan Skarsgård) mister synet til grå stær og en lærd jødisk helbreder kurerer ham. Han har lært kunsten fra Ibn Sina i Isfahan. Rob må rejse dertil for at lære kunsten, men at rejse dertil i 1000-tallet var ikke ligetil. Slet ikke for en kristen. Forklædt som jøde rejser han dertil, møder Ibn Sina(Ben Kingsley), shahen af Isfahan (Oliver Martinez) og forelsker sig i den smukke Rebecca(Emma Rigby), som desværre er trolovet til en anden. Lang og spændende, men næppe sandfærdig, historie, efter roman af Noah Gordon. Og så er den flot filmet, instrueret og opsat. Det virker lidt som Illustrerede Klassiskere, og et slægtskab med 30'ernes 4-forestillinger fornægter sig heller ikke, omend mere kødelig og splattet. Produceret af UFA og viser, at ånden fra deres 25 års jubilæumsfilm, Münchhausen(1943), med lysten til at fortælle orientalske eventyr, lever i bedste velgående.
|
|
|