Ben Affleck instruerer sig selv og sin buddy Matt Damon i denne (mere eller mindre) sandfærdige historie. Tilbage i 1984 kæmpede Nike med et ringe salg af deres basketballsko. Noget skulle der ske. Talentspejderen Sonny Vaccaro (Damon) får derfor til opgave at finde en basketballspiller, der kan være talsmand for firmaet. Han finder hurtigt Michael Jordan! Problemet er bare, at Jordan har kontrakt med Adidas og Converse, så der skal virkelig tænkes kreativt for at knække denne nød.